Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juli 1999


Gammel musik i ny tapning


Pladegiganter vil sælge gammel musik ved hjælp af ny digital teknologi.

Midt i stillingskrigen om MP3-komprimering af musikken og nye digitale standarder har flere af de store amerikanske pladeselskaber lanceret nye varianter over temaet: genbrug af gammel musik.>

Den etablerede pladebranche og store computervirksomheder ventes at offentliggøre den nye Secure Digital Music Initiative (SDMI) i løbet af juli. Hensigten med SDMI er at udkonkurrere MP3-formatet med et sikkerhedssystem imod piratkopiering.

Men de etablerede har ikke ligget på den lade side, mens arbejdet med SDMI har været igang. Passende har to af giganterne i juni offentliggjort ambitiøse nye satsninger på ny teknologi.

Digital-on-demand

Sony har offentliggjort planer om en såkaldt digital-on-demand løsning. Løsningen består af to elementer:

  • et kraftigt bredbånd som vil stille 70 procent af hele Sonys bagkatalog til rådighed

  • tryk- og brændefaciliteter i pladeforretninger. Fra afgivelse af ordre til modtagelse af færdigpakket, ny-brændt CD med originalcover etc. går kun et minut. Personalet i pladeforretningen sætter CD og cover i hylster. Resten foregår automatisk.

Markedsundersøgelser viser, at 30 procent af alle kunder går ud af pladeforretninger med hænderne tomme, fordi den ønskede CD ikke er på lager.

Sonys løsning vil først og fremmest tilgodese store CD-butikker, der kan matche de tekniske og økonomiske krav. Men også online-musikhandlere kan få afkortet leveringstider.

EMI har netop igangsat digital indkodning af hele kataloget. Til dette har man hyret firmaet Liquid Audio, som er blandt de teknologiske frontløbere i kombinationen af internet og musik. Der indkodes tusinder af CD'er hver uge.

Musikken gøres klar til at kunne sælges over internet og vil opfylde kravene i SDMI, så piratkopiering ikke er mulig. EMI planlægger at starte salg af musik fra slutningen af 1999.

Disse initiativer skal ses som forvarsler om at der i  løbet af det næste år vil blive markedsført en række forskellige modeller for digital musikdistribution.

MP3-komprimeringsteknologien har for alvor sat skub i udviklingen. Spørgsmålet er, om MP3 vil overleve - eller om SDMI allerede sætter nye standarder.

Læs mere i august udgave af Søndag Aften

Læs mere:
MP3 - musikkens nye format
Musikken og maskinstormerne
Pladesalget vokser
Musikken i jura-tiden
Debat om Koda og Internet
Kim Bonfils: En kæp i hjulet - debatoplæg
Sig Spice til din computer
Musik på nettet

Søndag Aften 0799

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.