Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juli 1999


Cultur Clip 0799


Bye Bye Saigon
Efter 10 år synger musicalen Miss Saigon på sidste vers i London. Den moderne version af Madame Butterfly har indspillet et overskud på næsten 250 mio kr. Forestillingen lukker den 30. oktober, men kan stadig ses i New York, hvor den kun har spillet i 8 år. Kun musicalerne Cats og Les Miserables har tjent større penge end Miss Saigon.

Serbien lukker stadig medier
Ifølge ANEM, den serbiske sammenslutning af uafhængige medier, har det serbiske styre sidst i juni lukket radiostationen VK i Kikinda og RTV Devic i
Smederevska Palanka og beslaglagt teknisk udstyr. Også et uafhængigt dagblad "Parlamentet" har fået en bøde, som kan tvinge bladet til at lukke.


Sprogstrid i Slovakiet
Flertalskoalitionen i det slovakiske parlament vil vedtage en ny lov som skal tillade sproglige minoriteter i den nye, sammensatte nation. Loven skal give borgere mulighed for at kommunikere med offentlige myndigheder på eget sprog - hvis sproget bruges af 10 procent af befolkningen i lokalområdet.
Oppositionen vil kun acceptere 20 procent som minimum og gør nu klar til at samle underskrifter til en folkeafstemning.
Mindretalsrettigheder er et af kravene for at Slovakiet kan optages i EU.

Skt. Internet
Ifølge BBC agter Vatikanet at navngive en officiel skytshelgen for Internet. Den mest sandsynlige kandidat er Skt. Isidor af Sevilla. Han levede omkring 1400-årene og blev kaldt den mest vidende mand i sin tid - han skrev en 20-binds encyclopædi.
Så kan man jo overveje om man vil konvertere, mens net-trafikken er mest belastet, når browservinduet fryser eller når Microsoft lancerer næste e-mail program.

Ny norsk opera
Mens størstedelen af dansk presse savler i personændringer på Det Kgl. Teater har det norske Stortinget besluttet at bygge en ny opera (se Søndag Aften Arkiv). Operaen skal efter planen stå klar i 2008,  den samlede pris bliver 2 mia norske kr.
Operaen bliver bygget i Bjørvika ved Oslo. Al planlægning er dog endnu ikke klar, således kan man forvente store debatter om trafikomlægninger, motorveje m.m. i de kommende år.

150.000£ for en hvalros
Til september sætter auktionshuset Christie en mængde John Lennon-genstande til salg. Auktionshuset forventer eksempelvis at kunne hente 150.000£ ind på originallyrikken til I Am the Walrus - men så skulle man også ved selvsyn kunne se at linjen "crabalocker fishwife pornographic priestess" oprindelig lød "pornographic policeman".

Bogmoms i Australien
Fra 1. juli år 2000 får Australien 10% moms på bøger. Det har senatet besluttet efter lang tids intens bogdebat.

Bogimportør konkurs
Den danske bogimportør Saga Books har ifølge bladet Bogmarkedet drejet nøglen om. Saga Books er i løbet af kort tid blevet udkonkureret af udenlandske online-boghandlere, især www.amazon.com. Det digitale bogmarkeds første offer i Danmark.

Søndag Aften 0799

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip juni
Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 1998
Clip november 1998
Clip oktober 1998
Clip september 1998
Clip august 1998
Clip juli 1998


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.