Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 1999


Den digitale filmkæde


Film via internet, bredbåndsdistribution til biografer, lærreder erstattes af skærme, levende drejebøger og DVD som erstatter video er nogle af tendenserne i dagens filmproduktion. Alt sammen udtryk for, at filmens fødekæde vil ændres fundamentalt.


Man kan roligt gå ud fra, at den teknologiske avantgarde og de mange pirater har fat om fremtidens produktionsformer. Filmindustrien vil - ligesom musikindustrien - komme igennem store ændringer. Og ligesom ved musikken vil de store koncerner arbejde på to fronter: 1) bekæmpe enhver form for pirateri og 2) i baggrunden udvikle nye digitale standarder.

Den levende drejebog

Bortset fra ideen til filmen, er den første start på produktionsprocessen drejebogen. En lang eller kort tekst, som beskriver filmen. Blandt filmselskaber er det en særlig kunst at kunne tyde drejebøger, se mulighederne, vurdere ændringer og kombinere ideerne til noget brugbart.
Men drejebøgerne vil blive til drejemedier.

De mange kombinationsmuligheder der allerede idag er tilgængelige for alle og enhver via computere vil blive udnyttet til fulde. Den klikbare drejebog er helt logisk. Billeder, grafiske illustrationer, lydeksempler - og hvorfor ikke små billedstumper. Eller hele film kreeret ved brug af digital kamera og simpelt digitalt redigeringsudstyr. Organisationen Webcinema har ligefrem specialiseret sig i denne del - med gode råd om finansiering m.v. Der er ingen grund til at tro at den gode gamle drejebog forsvinder, men den vil blive suppleret med brug af nye, digitale medier. Og filmselskabernes opkøbere vil lede efter nye talenter blandt de digitale producenter.

Den digitale film

Den danske film, Festen, har vakt international opmærksomhed. Mest på grund af filmens historie og fortælling. Men i USA også fordi filmen er produceret digitalt med et enkelt Sony PC7 digitalt kamera. George Lucas har sagt, at den næste Star Wars-film bliver produceret rent digitalt. Brugen af digitale kameraer er altså ved at vokse fra de eksperimenterende filmmiljøer til de store Hollywood-produktioner. Om få år vil vi sikkert ikke tænke over, hvorvidt filmene er produceret analogt eller digitalt.

Onlinemagasinet Wired siger ligefrem, at der en stærkt stigende gruppe af unge håbefulde filmskabere, som de kalder would-be Tarantinos and Vinterbergs(!). Mange af disse finder sammen via internet. Det er et oplagt sted at udveksle erfaringer, fortælle om ideer, finde et publikum eller specielle skuespillere. Det er også på nettet nogle af de nye markedspladser opstår. Et af disse steder er Ifilm.net, hvor der snart er 100 film som kan ses via nettet. Filmene kan ses gratis, man kan sende anmeldelser og iøvrigt kommunikere via e-mail med filmenes producenter.

Filmens MP3

Film på internet har to afgørende problemer. Det ene er båndbredden. At hente en film fra nettet med et almindeligt 28.8 modem kræver mere tålmodighed end de fleste orker. Vi taler ikke om Megabytes, men om Gigabytes. Selv med hurtige, faste linjeforbindelser tager det en halv time, at downloade en almindelig spillefilm. Og det selv om der bruges komprimeringsformater, svarende til musikkens MP3-format.

Det andet problem er, at der ikke er fundet en fælles standard for filmformater over internet. Der er for mange forskellige formater for streaming video. Det er dog sikkert kun et spørgsmål om tid, førend producenter finder et fælles format for at markedsføre film via internet.
Blandt de som markedsfører film via nettet er Always Independent Films
og Broadcast.com. Her kan man se hele spillefilm.

Pirater breder sig

Og ligesom musikkens MP3 vokser markedet for piratkopierede film. Folk stjæler kopier fra filmlaboratorier, har digitalkameraer kørende i biografers mørke eller finder arbejdskopier af kommende film. Lige så snart disse illegale kopier er udenfor de sædvanlige steder, bliver de kopieret digitalt. Og derefter distribueret. Via e-mails, via chats, via diskussionsgrupper og via websites. Filmenes kvalitet svarer ikke til den man kan få i biografen. Men interessen er alligevel stor.

Filmenes producenter kan ikke gøre andet end at bande over piratkopierne og forsøge at dæmme op for piratfolkenes aktiviteter. Men det er en slags dødedans. Når unge studerende kan lave piratkopier, så vil markedet også rette sig mod denne dsitributionsform. Vigtige tekniske spørgsmål skal på plads. For producenterne er det vigtigste at sikre sig mod videre kopiering. Det er ikke lykkedes - vi ved end ikke om det kan lade sig gøre at vandmærke musikken endnu. Men der arbejdes selvfølgelig på det. Filmselskaberne arbejder kun på en ting: at vinde tid.

Videoens afløser

Videoens afløser, DVD, er fundet. DVDen kan beskrives som en CD-ROM med plads til fem gange så meget - og altså med plads til hele film. DVDens eneste svaghed er, at man endnu ikke har kopieringssystemet klar. Når DVD'er kan optage vil dette marked vokse gigantisk. Også på dette marked forsøger producenterne at holde igen. Her forestiller man sig et helt eksplosivt marked, når folk kan brænde deres egne DVDer.

Biografer uden lærred

Det vigtigste led i filmens fødekæde er idag biograferne. det er her pengene tjenes ind. For filmproducenterne er fremstillingen af mange kopier til samtidig premiere en rigtigt stor udgift, normalt 20.000 kr. pr. film. samtidig premiere i 1.000 biografer vil altså koste 20 mio kr. Bare for filmen. Derfor arbejder man på at lave et digitalt distributionssystem, så man sender filmene ud via satellit til biograferne. Her vises filmene ikke længere fra ruller, men gennem en digital projektor. For optimisterne er det langtidsholdbare film uden ridser. For pessimisterne betyder det større investeringer for at lave biografer og derfor flere store biografer med et mere ensartet repertoire.

Kortfilmen længe leve

Det store marked bliver endnu ikke påvirket af disse ændringer. Det taget 5-10 år førend ændringerne for alvor kan mærkes. Men nogle steder vil man hurtigt kunne mærke en effekt, et af disse steder er kortfilmen. Det er film, som har svært ved at finde vej i et kommercielt kredsløb. helt afhængig af velvilje og offentlige subsidier. Denne ikke-kommercielle del af filmmarkedet ser ud til at blive først til at få gavn af nettet. Kortfilm er hurtige at downloade. Det er (i nogen grad) til at holde ud at se på computerskærmen. Derfor trækkes nye kræfter til den nedprioriterede kortfilmsgenre. Nogle af de sites som viser kortfilm er AtomFilms, New Venue og the Bit Screen .

Flere af de små, uafhængige produktionsselskaber vil bruge kortfilm og kombinere disse med internet-distribution. De unge talenter vil øve sig med digitale kameraer. Og de digitale kameraers styrke og svagheder kommer til at påvirke de film der kommer ud af det. Vi kommer til at få en invasion af film med nærportrætter og dialoger. Der bliver langt mellem landskaber og masseoptøjer. Men så er der stadig niche-plads til den klassiske Hollywood-produktion.

Søndag Aften 0899

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.