Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 1999


D e u s   e x   m a c h i n a


Wachowski-brødrenens Sci-fi action-thriller, The Matrix, går sin sejrsgang over det meste af verden. I filmen skildres en verden, hvor intelligente maskiner har overtaget magten og udnytter mennesker som kraftværker, der skaber den nødvendig energi for at maskinerne kan overleve.

Menneskene lever i The Matrix; en computerskabt simulation af den virkelige verden, der via et kabel føres direkte ind i hjernen. Spørgsmålet er, om The Matrix er fri fantasi – eller en realistisk skildring af fremtiden.

Simulation & simulakrum

I filmen spiller Keanu Reeves hackeren Neo, der om dagen arbejder i et stort softwarefirma og om natten "begår alle de computerforbrydelser, der findes love i mod," som skurken i filmen formulerer det. Neo skjuler disketterne med de hackede informationer i en – i bogstaveligste forstand – udhulet bog af den franske filosof Jean Baudrillard, værket Simulacra et Simulation fra 1981. I bogen skriver Baudrillard bl.a., "Men hvad nu hvis Gud selv kan simuleres, det vil sige, reduceres til tegn, der bærer vidnesbyrd om hans eksistens? I så fald bliver hele systemet vægtløst, det er ikke længere andet end et gigantisk simulakrum – ikke uvirkeligt, men et simulakrum, der aldrig igen vil kunne veksles med virkeligheden" Inspirationen fra Baudrillard er tydelig i The Matrix; den maskinskabte verden er et simulakrum uden reference til virkeligheden, en verden hvor Gud er ex machina, en altomfattende intelligens, der manifesterer sig gennem – og udelukkende består af – digitale tegn og symboler i en stadig strøm af informationer, der skaber den verden, menneskene opfatter som virkelig.

Den verden der skabes i The Matrix er ikke ren utopi, men er en ekstrapolering af forskningen i Virtual Reality; forsøget på at skabe en kunstig virkelighed. I dag bruges Virtual Reality bl.a. til at træne kamppiloter og ubådskaptajner i en nutidig udgave af de træningsprogrammer Neo må igennem for at kunne klare sig i kampen mod de intelligenser, der behersker The Matrix. Og det er ikke usandsynligt, at Virtual Reality indenfor en overskuelig årrække vil være af en karakter, der minder om den, vi ser i filmen.

Don Barker, chefredaktør på fagtidsskriftet PC AI Magazine, svarer i en mail, at "Mit syn på VR [Virtual Reality] er, at vi med sikkerhed vil se oplevelser, som den der skildres i The Matrix lang tid før 2199. Teknologien der skal til for at forbinde hjernen med computere eksisterer allerede i rudimentær form og vil utvivlsomt udvikles hurtigt i løbet af de næste 20-30 år, så den opnår en kvalitet, der minder om The Matrix."

Men i The Matrix kæmper heltene netop for at genetablere virkeligheden og afsløre simulakret. Og det lykkes selvfølgelig, for i virkeligheden er vi, og vil altid være, maskinerne overlegne. Eller hvad?

Maskinernes fremmarch

Kevin Warwick, Professor i Kybernetik ved University of Reading, og een af de mest anerkendte forskere inden for sit felt, svarer på spørgsmålet om, hvad han synes om slutningen på The Matrix; "Jeg var meget skuffet over de sidste 10-15 minutter, hvor vi – fra en håbløs situation – endte med en typisk Hollywood-slutning, hvor menneskene vinder!! Jeg kan ikke med min bedste vilje se, at denne slutning skulle kunne blive til virkelighed."

Professor Warwick arbejder med kunstig intelligens, kybernetik og robotter og har bl.a. skrevet bogen, March of the Machines, (1997) hvori han skitserer maskinernes overtagelse af verden i en ikke al for fjern fremtid. "Den generelle idé bag filmen er, efter min mening, meget sandsynlig. Det er uden tvivl den vej tingene bevæger sig.", skriver Warwick i sin mail. Han mener, at det mest usandsynlige i filmen er menneskenes overnaturlige evner, f.eks. evnen til at undgå kugler. Som han siger, "Sådanne evner vil udelukkende være forbeholdt maskiner." Og han fortsætter, "Filmen viste ikke alle de ting maskiner kan, som mennesker ikke kan, såsom at fornemme verden på alle mulige forskellige måder og forstå den i et flerdimensionelt rum."

I filmen får Neo at vide, at maskinerne arbejder udfra regler – og deres magt over menneskene stammer udelukkende fra evnen til at processere disse regler hurtigt og effektivt. Menneskene, derimod, er i stand til at bryde og bøje reglerne; underforstået fordi vi er skruet sammen på en ganske anden måde end maskinerne. Men spørgsmålet om, hvordan menneskets hjerne er sat sammen er langt fra besvaret.

Intelligensens væsen

Indenfor forskningen i kunstig intelligens i dag foregår en heftig debat, om hvad intelligens egentlig er; særligt med henblik på at definere den menneskelige intelligens og på hvilke områder den adskiller sig fra maskin-intelligens.

I sidste ende er det et klassisk spørgsmål: er mennesket andet og mere end en række sammensatte elementer af næsten uendelig – men dog reducerbar - kompleksitet. I filmens verden er svaret et rungende, Ja! I virkelighedens verden hælder de fleste videnskabsmænd nok mere til den opfattelse, at det menneskelige væsen vil kunne afdækkes og aflæses ved hjælp af videnskaben. Bl.a. ved at tage computernes uovertrufne regnekraft til hjælp.

Såfremt det viser sig, at vi ikke er i besiddelse af en metafysisk dimension, der gør os til mere end blot atomer styret af regler, vil vi aldrig kunne vinde over maskinerne. Hvis mennesket er styret af regler – og vor eneste fordel, endnu, er evnen til at kombinere på tværs af reglerne – vil maskinerne, med deres overlegne evne til at processere regler, næsten med garanti overhale os indenom i intelligens og i evnen til at (gen)skabe virkeligheden. Som Don Barker siger om computernes evne til at skabe simulationer, "man vil også skulle bruge en kraftfuld computer for at kunne skabe et Matrix-agtigt VR-miljø, men dette skulle være sikret med Moore's Lov." Denne lov siger, at computerkraften fordobles hver 18. Måned - og i Moore's lov er der ikke taget højde for f.eks. kvantecomputere og andre tigerspring i udviklingen.

Historien bag

Allerede omkring 1835, da Charles Babbage offentliggjorde sine skitser til den såkaldt analytiske maskine, der senere skulle blive til vore dages computere, troede man, at det en dag ville blive muligt at skabe kunstige eller mekaniske intelligenser. Men først i vort århundrede har man for alvor satset på at forske i området.

I årene 1964-65 udviklede Joseph Weizenbaum ved Massachutes Institute of Technology den første såkaldt intelligente agent, ELIZA. Agenten var et lille program, der kunne konversere med brugeren i et simpelt, men forståeligt sprog. Sidenhen er der dukket en række andre agenter op, men de fleste konversationsagenter – eller dialogiske agenter – er stadig modelleret udfra samme principper som ELIZA. Sideløbende med disse underholdende dialogiske agenter, har man forsøgt at udvikle agenter, der kan hjælpe mennesket med at løse informationssamfundets gordiske knude; at navigere i de stadigt voksende mængder af information.

Agenterne opfattes af mange som det første spæde skridt på vejen til at udvikle egentlig kunstig intelligens. I virkeligheden kan man næppe betegne sådanne programmer som værende intelligente – snarere bør man måske betragte dem som en slags selvopretholdende, eller autopoietiske programmer, der opererer ved hjælp af faste strukturer og mønstre, men indeholder muligheden for at lære af deres omgivelser.

Indtil videre er agenterne dog kun få og små programmer, der gør det lettere – og ofte lidt sjovere – at færdes på informationsmotorvejen. Men muligheden for at de udvikler sig til egentlige selvstændige intelligenser, der vil være drevet af ønsket om at overtage verdensherredømmet, er ifølge flere anerkendte forskere tilstede.

Dommedag år 2050

I The Matrix får vi at vide, at historien foregår omkring 2199, selvom menneskene i The Matrix tror de lever i 1999. Professor Warwick mener, at maskinerne vil overtage længe inden da og henviser til March of the Machines, hvori han nævner årstallet 2050, men han tilføjer, "Måske tidligere afhængigt af forskellige fejltagelser!"

Andre forskere mener, at kunstige intelligenser allerede findes. Hans Moravec fra Robotics Institute ved Carnegie Mellon University har tidligere udtalt, "Mellem programmer uden herrer hersker der et stærkt kriterium om naturlig udvælgelse: formér dig, men hold lav profil. Det er meget sandsynligt, at mange ukendte organismer allerede lever en stille eksistens i computerhukommelser alle vegne. De fleste vil aldrig blive afsløret." Og Sadie Plant, skriver i bogen Zeroes and Ones fra 1997, at disse "Software agenter, der i sig selv er uskadelige, måske vil slå sig sammen for at opnå deres mål."

Don Barker tror ikke nødvendigvis på, "at en ond eller venligsindet kunstig intelligens på et tidspunkt vil herske over homo sapiens. Vi vil sandsynligvis indbygge visse sikkerhedsforanstaltninger." Men han fortsætter med en henvisning til Moravec, "Ikke desto mindre forudsiger forskere som Hans Moravec, at maskiner vil blive det næste skridt på udviklingsstigen – og vil gøre mennesket forældet."

Virus

Hvis egentlige kunstige intelligenser udvikles – eller opstår af sig selv – vil spørgsmålet selvfølgelig være, om vi kan leve i fredelig sameksistens med dem. I The Matrix sammenligner skurken menneskeracen med en virus og maskinerne med kuren. Vi opfatter til gengæld selvreproducerende programmer som vira, der griber forstyrrende ind i vore data. Endnu er disse computer-vira menneskeskabte, men i fremtiden vil de måske opstå af sig selv. Og måske vil de opfatte mennesket som fjenden i stedet for de data, de idag angriber. Hvis professor Warwick får ret, vil de hurtigt udvikle sig til at være klogere end os. De vil være næste skridt i evolutionen, som både Hans Moravec og skurken i The Matrix påpeger.

Mennesket og maskinen

Kevin Warwick har som eet af første mennesker fået implanteret teknologi i kroppen, der udvider hans naturlige, menneskelige evner i anseelig grad. En lille chip i hans arm styrer bl.a. lys, døre og computere på afdelingen for kybernetik ved University of Reading. På afdelingens hjemmeside finder man følgende citat fra Warwick, "Kybernetik handler grundlæggende om interaktion mellem mennesker og teknologi. For en professor i kybernetik synes det derfor meget passende at blive en ægte Kyborg – halvt menneske, halvt maskine."

Måske er han blot ved at forberede sin overlevelse, når maskinerne engang overtager. Ved selv at blive maskine kan han måske undgå den dystopiske fremtid, han skitserer i sine bøger, men også i følgende udtalelse om udnyttelsen af menneskene i The Matrix; "At maskinerne bruger menneskekroppe til at skabe energi, synes jeg var en god pointe. Det var ikke noget jeg selv havde tænkt på – mit eget synspunkt var mere i retning af mennesker som slavearbejdere, " og han tilføjer, "Jeg er sikkert en anelse gammeldags og sentimental."

Søndag Aften 0899

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.