Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


september 1999


Fra biblio- til infoteker


Ny bibliotekslov opprioriterer informationsopgaven - på bekostning af oplevelsen af det kunstneriske udtryk - uanset medie. Ambitionsniveauet er faldet siden UBIS-betænkningen.

Så kom endelig forslaget til ny bibliotekslov på baggrund af betænkningen fra Udvalget om Bibliotekerne i InformationsSamfundet (UBIS). Kulturministeriet har gjort et godt og grundigt forarbejde, så der er lagt op til et samlet lovkompleks, som har mulighed for at gå næsten uændret gennem lovmøllen.

Mangler 200 mio

I UBIS-udvalgets betænkning var en vigtig del af diskussionen, hvorvidt bibliotekerne skulle give plads til mere og andet end bøger. Den debat er afsluttet og bogfolket tabte. Bibliotekerne åbnes for nye medier som musik (stadig nyt?), CD-Rom, multimedier og internet. Bøgerne har fortsat en kernefunktion i bibliotekerne, men langt fra den eneposition som hidtidigt formuleret i dansk bibliotekslovgivning.

Bogfolket udtrykte sig ikke direkte negativt om nye medier, men frygter at nye medier skal trænge bogkøbet yderligere tilbage. Og bogfolket har set rigtigt, for nye medier kommer til at trænge bøgerne - også økonomisk.

UBIS-udvalget nåede frem til at der var behov for at tilføre 300 mio kr. til bibliotekerne. Nu giver lovforslaget 100 mio, altså en manko på 200 mio kr. Disse penge kan bibliotekerne kun hente ved enten at slække på ambitionerne om nye medier eller ved at mindske bogkøbet. Alle andre ændringer på bibliotekerne vil være marginelle.

Kulturministeriet har valgt en model for brugerbetaling, som beskrives således i UBIS-betænkningen: Betaling for særlige ydelser er mere tilfredsstillende ud fra et brugerbetalingssynspunkt, men den er ret magrinel og kan næppe opfattes som en egentlig betalingsordning. Til gengæld er den ret ukontroversiel og kan danne overgang til fremtidige egentlige betalingsordninger.

Kulturministeriet har fjernet et enkelt element fra UBIS-betænkningen, nemlig video. Der er to argumenter for dette: 1) at der ikke er råd og 2) at analoge videobånd i løbet af få år vil blive erstattet af digitale medier. I UBIS-betænkningen regnede man med en udgift på godt 50 mio til video. Det er en lille - men ikke uvæsentlig del - af det samlede udgiftsbehov. Forslaget om ikke at tage video med skal snarere end økonomisk ses som et politisk forslag. Begrebet video får nemt Motorsavsmassakren op i hovedet på de kulturpolitiske ordførere. Den debat slipper man nu for.

Kulturministeriets lov forslag hævder altså at UBIS-ambitionerne kan opnås for 1/3 af UBIS egen beregning. Der er lagt op til fortsatte økonomiske trængsler.

Fra bogmuseer til infoteker

Lovforslaget er naturligt nok meget kortfattet i de dybere kulturpolitiske hensigter. Men det er tydeligt, at der er sat en ny dagsorden for bibliotekerne. Tidligere bibliotekspolitiske markeringer har fremhævet at bibliotekerne både skulle give viden og give oplevelser. Alle begrundelser for den nye bibliotekslov bunder i tanken om informationssamfundet. Det betyder, at der er sat fokus på bibliotekernes informative funktioner. Man kan ikke bruge den nye bibliotekslov som begrundelse for at købe mere skønlitteratur. Og alle begrundelser for internet, multimedier, musik og video handler om informationer, uddannelse etc. Jo, der er mennesker som låner musik-cd'er på biblioteker ud fra et uddannelsesmæssigt behov - men det absolutte hovedformål er oplevelsen af musikken. Det bibliotekspolitiske klima er blevet sådan, at kun det informative er acceptabelt. Hvis ikke skønlitteraturen havde den stærke stilling i vore kulturelle dannelsesidealer, ville alle oplevelsesrettede elementer blive luget ud af bibliotekerne.

Ikke side 9-pigen

I kulturministerens pressemeddelelse om lovforslaget fremhæves, at internet bliver en del af bibliotekernes fremtidige forpligtelse. Glimrende, siger vi. Men, tilføjer kulturministeren, ikke for, at alle skal kunne få hot.mail eller surfe rundt og se på frække damer. Debatten om internet tager stadig udgangspunkt i det defensive, at der er skidt og snavs på nettet. Vi ledte forgæves efter en bisætning om bibliotekernes blade og tidsskrifter, hvori der kunne stå men, ikke for, at alle skal læse kontaktannoncerne og bladre rundt og se på side 9-piger. Hende har vi vænnet os til - og før eller siden, vil bisætningerne om nettet også forsvinde.

Betal for netbestillinger

Forslaget til bibliotekslov indeholder det første officielle udsagn om den kommende Danbib-portal til bibliotekerne. Det man forestiller sig er, at alle biblioteker kobles op imod den fælles Danbib-base. Her vil man kunne se status for alle bøger og foretage direkte reservation. Danbib-portalen bliver et gigantisk skridt fremad i bibliotekssektorens anvendelse af ny teknologi. I visionen er der tale om den teknologiske overbygning på det traditionelt stærkt samarbejdende biblioteksvæsen.

Men, der er et lille men. For, hvor biblioteksloven iøvrigt siger at lån og reservation skal være afgiftsfri, så skal lånerne betale afgifter for brug af Danbib-basen. Altså: du kan om få år sidde ved din hjemmecomputer og bestille en bog fra Bogense og et par dage efter hente den på dit lokale bibliotek. Men det skal koste dig penge at gøre det hjemmefra.

Det er en ærgerlig brugerbetaling. Dels fordi bibliotekerne derved ikke vil få det fulde udbytte af de store teknologiske investeringer, dels fordi man herved ikke vil optimeret den elektroniske kommunikation mellem borgere og biblioteker.

Hvis lånerne bestiller en bog fra Bogense via Danbib-basen hjemmefra, vil det lokale bibliotek kun involveres i den del af betjeningen som handler om udlevering af bogen. Det er en kolossal ressourcebesparelse i forhold til i dag, hvor brugeren først bruger bibliotekets ressourcer ved at sidde ved en af bibliotekets skærme og søge, derefter går hen til bibliotekaren og får bibliotekaren til evt. at lede og lige checke på sin skærm. Dernæst skal bibliotekaren i dag indtaste oplysninger om bogen og låneren. Det er både spild af bibliotekets PC-ressourcer og af bibliotekarens tid. Mange andre serviceinstitutioner er startet med at kræve betaling af kunderne (for eksempel banker og supermarkeder), men har efterhånden lært at desto mere kunden gør selv, desto billigere er det for sælger. Det vil bibliotekerne finde ud af - om nogle år.

Indtil da vil nogle lånere ringe eller faxe til biblioteket og få en bibliotekar til at gøre arbejdet gratis. Jo, der er fortsat fordele ved personlig betjening.

En del biblioteker har allerede i dag mulighed for online bestilling af bøger. Dette skal de fremover tage penge for - medmindre lånerne er snedige nok til blot at sende en e-mail som kræver manuelt arbejde på biblioteket. Så er det nemlig fortsat gratis. Tænk, hvis tankstationer tog ekstra penge for selvbetjeningskunder, hvis du fik mindre tilbage i pant, når du lagde flaskerne ind på supermarkedets transportbånd...

Bibliotekerne har den vanskelighed i forhold til andre med selvbetjening, at man kan låne bøger gratis fra bibliotekerne. Man savner altså et økonomisk incitament til at holde de frygtede massebestillere væk. Dansk bibliotekshistorie viser at denne frygt altid har været større end virkeligheden har vist sig at være. Og det kunne løses langt nemmere bureaukratisk ved at sætte et maksimum for antallet bestillinger. På samme måde som lånerne har affundet sig med maksimum for tegneserier, musik og børnebøger.

Penge mellem kommuner

I de sidste ti år har der været en tilbagevendende debat om (mindre) kommuner, som nassede på andre (større) kommuners bogsamling. I visse områder har der været en tydelig trafik af borgere fra en kommune som foretrak et bibliotek i en anden kommune. Med de nye krav til bibliotekernes materialesamlinger, er der en mulighed for at denne trafik vil forøges. UBIS-betænkningen lagde op til en generel udligningsmodel mellem alle kommuner.

På dette punkt lægger Kulturministeriet op til en fleksibel og lokalt forankret mulighed - som ser ud til at kunne løse problemet. Kommuner som føler at de låner for mange bøger ud til andre kommuners borgere kan enten kræve betaling for dette eller lægge op til en fælles ordning. Det giver kommuner en mulighed for at presse andre - og kan kun føre til et samlet set bedre biblioteksvæsen.

Læs også:
Biblioteksbudgetterne 1999
UBIS: Et spil om luftpenge
Tænk på et tal
CulturCronik: Brugerbetaling og folkebiblioteker - nuancer og kulturpolitiske perspektiver Af Charlotte Egholm og Henrik Jochumsen

Søndag Aften 0999

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.