Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 1999


Mød døden på nettet


håtetepekolonskråstregskråstreg:

Døden skal som bekendt have en årsag - og dødsårsager er der mange af på nettet sammen med en masse praktiske remedier.


- Kan du huske ham skuespilleren i den der gyser med ...- han er da død, ikke også? Eller: der er kommet en ny bog med ... - pudsigt jeg troede han var død. Eller ...?
Ja, de fleste af os har prøvet at være i tvivl om de levende og de døde. Mængden af perifere personer vi stifter bekendtskab med gennem livet er blevet uoverskuelig. Heldigvis er hjælpen lige for fingrene af os - få museklik væk. Dead People Server har påtaget sig den vanskelige opgave at holde øjne og ører åbne for at give os (forhåbentlig) korrekte svar på disse ofte lidt småpinlige spørgsmål.
Der er foreløbig et par tusinde kendte navne på serveren. De er sorteret alfabetisk. Kriterierne for hvem der er med er ikke helt indlysende. Mange af elementerne på siten er gennemført, for eksempel har man den sædvanligvis ulidelige besøgstæller - men her med teksten curious surfers (and future dead people) since 1/1/99!
Som så mange andre websites, har Dead People Server en kommisionsaftale med amazon.com - her går pengene bare ikke til sitens ejer - men doneres videre til American Cancer Society!
Den eneste alvorlige anke man kan have mod stedet er, at der mangler den helt fundamentale oplysning om, hvornår siderne er opdateret...

Timeglasset rinder ud

Vi ved jo alle sammen at der bliver mindre og mindre tilbage af vores eget liv. Hvis du vil have syn for sagen, så prøv The Death Clock. På Death Clock kan man indtaste sin fødselsdag (og -år), køn og om man er pessimist, sadist eller normal (det er valgmulighederne!).
Death Clock har dog ikke blot et programmeret timeglas , men også oplysninger om testamenter, nekrologer, bønner og andet relevant. Med tiden skal programmeringen sikkert inddrage andre elementer: ryge- og alkoholvaner, sygdomme, årsindtægt, forfædres levealder, geografi eller timer foran skærmen.

Kirkegården på nettet

Og når livet er slut, er der kun en holdeplads tilbage: den virtuelle kirkegård - Friedpark. Her er lagt massevis af fotos ind fra eksisterende (tyske) kirkegårde, oplysninger om (tyske) kendte personligheder og indtil videre mere end 10.000 dødsannoncer. Der er endda en interaktiv og gratis mulighed for selv at lave dødsannoncer for de kære der er døde. Dødsannoncerne kan krydres med et kors - eller et indscannet foto. Som en ekstra service får de pårørende med email sendt en blomsterbuket på årsdagen for dødsfaldet. Stedet håber med tiden at få lokale informationsindsamlere, så man hele tiden sikrer opdatering. Faktisk mener man, at der skal komme 800 arbejdspladser ud af projektet. Siten oplyser ikke, hvordan man verificerer oplysningerne.
Endelig har man fået mulighed for selve at bestemme sin dødsdag, selv skirve dødsannoncen og nekrologen.

Søndag Aften 1099

Tidligere håtetepekolonskråstregskråstreg:
Søg og du skal finde..måske
www.jeg-hader-dig.nu
Gratis, gratis, gratis, gratis
Hvis Microsoft boede i Saeby
En engel på skærmen
Krig via computeren
Digital konfliktløsning
Filter mod filter
Hvad skal hjemmesiden hedde?
Spøgelsesbyer på nettet
Det kreative 2000-problem

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.