Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 1999


Teaterdebat peger bagud


Høringssvarene til den aktuelle teaterbetænkning viser, at fremtidens teater ikke formes af en kommende lov.

Høringssvar til en kommende lovgivning bliver sædvanligvis mødt med mange kritiske kommentarer. Det er helt almindeligt, at interessenterne forsvarer nuværende bastioner og kalder lovforslag som helhed for visionsløse. Sådan er det også med de høringssvar, der er kommet til teaterbetænkningen. Kritikken er gennemgående hård - med pæne ord til udvalget for det store og nydelige arbejde. Det er karakteristisk, at ingen begejstres over noget som helst i betænkningen - selv de mest centrale elementer i betænkningen synes at stå uden opbakning fra de vigtige institutioner og aktører i dansk teaterliv.
Kulturministeriets pressemateriale om betænkningen pegede på disse centrale felter:
  • teaterchefer bør ansættes tidsbegrænset,
  • den teaterfaglige repræsentation i teatrenes bestyrelser skal styrkes,
  • der skal oprettes et nyt turneteater,
  • der skal oprettes et nyt teaterinformationscenter,
  • tilskuddet under abonnementsordningen til de dyreste billetter skal væk,
  • skævheden i statstilskuddene til landsdelsscenerne skal udjævnes,
  • tilskuddet til børneteater skal flyttes fra Det Danske teater/Den Jyske Opera til Teaterrådet.

Tidsbegrænsning på teaterchefer

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At det fastlægges i teaterloven, at teatercheferne ved institutionsteatre maksimalt kan være ansat som leder 12 år ved det samme teater, og at stillingerne skal besættes ved opslag.
Der er stort set ikke nogen høringssvar som forsvarer dette forslag, som også rummer en af udvalgets få uenigheder. Princippet om åremålsansættelse findes i forvejen i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (med en tilsvarende hyppighed i lovændringer, så bestemmelsen faktisk aldrig er blevet brugt!). Høringssvarene betragter typisk dette forslag som bureaukratisk og formelt. Det begrundes blandt andet med, at det offentlige samtidig er igang med en proces, hvor teatre skal opslås efter åremål i en slags fri licitation. Vil en kommune efter 12 år af med en leder, kan kommunen blot gøre opslaget om ny egnsteaterperiode mere offensivt end ellers - så skal alternativerne nok melde sig.
Forslaget får altså ikke opbakning i teatermiljøerne. Man kan dog stadig forestille sig, at dette forslag kan vinde indpas i en kommende politisk behandling - al den stund begrebet åremål stadig er god politisk salgsvare.

Stærkere teaterfaglighed

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At det i teaterloven fastlægges, at Teaterrådet for en fireårig periode udpeger et teaterfagkyndigt medlem af bestyrelserne for institutionsteatrene.
Det klareste svar på dette forslag leveres af Amtsrådsforeningen, som skriver:
Endelig finder Amtsrådsforeningen, at Teaterrådets indflydelse ikke må øges.
Så er det sagt!

Men også mange andre argumenterer imod forslaget. Synspunktet i høringssvarene er, at kvaliteten i bestyrelserne er god nok i forvejen - også teaterfagligt.
På dette punkt får man indtryk, af at der kollektivt mangler en del mellemregninger fra teaterudvalget til teatrene. Teaterudvalgets formål har ikke - i sig selv - været at udvide Teaterrådets arbejdsfelt. Formålet har været at styrke den rent teaterfaglige debat. Men det opfattes tydeligvis som et indgreb fra oven.
Teaterudvalget foreslår også at Teaterrådet skal forholde sig til de enkelte teatres årsberetninger. Det kunne samlet set se ud som om Teaterrådet i langt højere grad skulle forpligtes som medspiller til teatrene, ikke blot ved at se årsberetninger. Man kan vælge at læse teaterudvalgets betænkning som en løftet pegefinger til Teaterrådet - rådet bør fremover komme med udspil til teaterbestyrelserne. Hvis Teaterrådet formår at være dagsordensættende for arbejdet i de enkelte teaterbestyrelser, er det måske mindre væsentligt om de har udpeget en repræsentant eller ej.
En umiddelbar vurdering af forslaget er, at det er svært at realisere. Alt for mange vil blive sure - og næppe mange glade. Forslagets succesrisiko er ikke overvældende.

Nyt turneteater

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At der oprettes et nyt turneteater. Turneteatret skal dels producere egne turneforestillinger, dels indkøbe forestillinger til turne fra andre producenter, ikke mindst fra landsdelsscenernes og Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskabs (DST) repertoire.
Det er kun Danmarks Teaterforeninger som bakker dette forslag op. Teaterforeningerne ser et sådant Det Danske Teater2 som en parallel til monopoldebatten forud for etableringen af TV2.
Derimod står størstedelen af de eksisterende institutionsteatre, Det Danske Teater, landsdelsscenerne og DST, Amtsrådsforeningen og mange flere. Argumentationen imod det nye turneteater er dels økonomisk (penge til ny administration), dels kunstnerisk, at man i højere grad kunne drage nytte af succesfulde forestillinger fra de nuværende stationære teatre og sende disse rundt i landet. Især Det Danske Teater gør sig mange negative forestillinger om konsekvenserne af en konkurrerende virksomhed, konsekvenser som udmærket kan paralleliseres til kritikken af TV-monopolbruddet: højere skuespillønninger, sender tragedier på turne samtidig etc.
Teaterforeningernes største aktiv i denne debat er, at der med et nyt turneteater vil komme nyt blod og dermed nyt liv på de mange provinsscener. Hvis der er penge nok ligger der faktisk en vision og gemmer sig her. Det Danske Teaters stærkeste argument er økonomisk, dels at et nyt teater vil være samlet set fordyrende, dels at der vil kunne opnås en synergieffekt i forhold til eksisterende teatre.
Dette valg bliver entydigt politisk. Kulturpolitisk må man dog spørge om dette er den vigtigste vision at få i dansk teater lige nu - eller om andre satsninger kunne give større og stærkere kvalitetsudvikling i dansk teaterliv.

Nyt teaterinformationscenter

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At der oprettes et teaterinformationscenter, i lighed med musikkens MIC og litteraturens LIC. Centret oprettes ved at omdanne Teatercentrum, der i forvejen har betydelig ekspertise på en række områder, som under alle omstændigheder skal indgå i centrets arbejde.
Dette forslag modtages positivt i hele teatermiljøet. BørneTeaterSammenslutningen er positive, men betænkelige ved sammenkædningen med Teatercentrum. Man er først og fremmest nervøse ved, om nogle af Teatercentrums ressourcer vil blive anvendt til formidling af voksenteater. Da betænkningens forslag kun afsætter ½ mio kr. til formålet, ser det ud som, om frygten kan være reel. Tilsvarende synspunkter kommer fra en række andre organisationer. Men samtidigt står det klart, at mange ser en mulighed og et perspektiv på dette felt, at det burde kunne virkeliggøres, som en udløber af lovdebatten.
Næsten alle høringssvar på dette felt handler om muligheden for at få dansk teater ud - kultureksporten. Kun høringssvaret fra Dansk ITI & Teaterunion og danske scenografer interesserer sig for at denne informationsindsats kan gå både ud af landet og ind i landet - kulturudveksling. Der er lige nu en høring om dansk kulturudveksling på baggrund af Nelleman-rapporten. Heri er netop også forholdet mellem kultureksport og kulturudveksling sat til debat.
En debat om et kommende teaterinformationscenter må nødvendigvis kædes sammen med de konklusioner, der kommer om kulturudvekslingen. Alene af den grund kan der være god grund for kulturministeriet til at følge høringssvarenes forslag om nedsættelse af et udvalg til denne særlige problemstilling.

Fjerne tilskud fra dyre billetter

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At billettilskuddet til de dyreste billetter med en pristalsreguleret pris over 250 kr. fjernes. Teatret kan herefter enten selv finansiere abonnementsrabatten på disse billetter, eller billetterne kan sælges i abonnement uden rabat, hvilket kan begrundes med, at der er tale om forestillinger, der typisk tiltrækker et meget stort abonnementssalg.
Tilslutning til og modstand mod dette forslag hænger snævert sammen med, hvorvidt man sælger billetter til over eller under 250 kr. Børneteatrene er mest glade for forslaget. Teatrene i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab (DST) er mest negative. Forslaget forventes at give en besparelse på 8 mio kr - hvoraf de 6 mio kr hentes fra DST-teatrene. Det er denne besparelse som skal finansiere det nye turneteater.
Fortalerne mener, at man kan bruge de penge der hermed bruges til mainstream-teater til mere udviklende opgaver. Modstanderne fremhæver især de økonomiske problemer DST-teatrene vil få, men også den bureaukratiske tænkning der vil komme på prissætningen. Vil vi få en række 249 kr's teatre?
Man må forvente at forslaget falder i god jord hos kulturministeren. Det radikale Venstre har talrige gange forsøgt at gøre op med abonnementssystemet. Dette kunne være en måde at starte på! De 250 kr kan udhules med årene, prisreguleringen kan forsvinde og beløbet kan justeres nedad i trængte finanslovsforlig. Det vil være vanskeligt at gennemføre den modsatte process - ingen går sejrsikkert ud af en finanslovsforhandling: vi fik hævet billettilskudet fra 250 til 300 kr. Den sælger næppe - politiske - billeter.
Abonnementstilskuddet har været genstand for talrige diskussioner mellem de to regeringspartier. Og dette punkt afgøres i forhandlinger mellem de to regeringspartier.

Flere penge til Aalborg Teater

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At det nuværende statstilskud til landsdelsscenerne på 60,4 mio. kr. fremover fordeles efter fordelingsnøglen: Aarhus Teater: 40 pct., Odense Teater: 31 pct., Aalborg Teater: 29 pct. Hermed sker der en udligning, der tager hensyn til såvel befolkningsunderlagets størrelse som de indbyrdes forskellige traditioner for at drive teater i provinshovedstæderne. Det vil medføre, at statstilskuddet til Aalborg Teater kan forhøjes med over 2 mio. kr., mens statstilskuddene til Aarhus Teater og Odense Teater reduceres.
Alle involverede høringssvar tilslutter sig behovet for flere penge til Aalborg Teater. Og alle høringssvar kritiserer finansieringskilden - Aarhus og Odense teatre.
Det er et åbent spørgsmål, hvordan Århus og Fyns amter vil reagere ved den foreslåede statslige nedskæring.
Den kommende lovproces giver så at sige frit valg på alle hylder vedrørende dette forslag. Man kan vælge at følge forslaget - med ballade til følge. Man kan vælge merbevillingsvejen og få glæde fra alle parter - men på forhånd have accept af forskelsbehandlingen. Og man kan lade statstilskudene være på nuværende niveauer.

Børneteaterpenge flyttes

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At den bevilling på 1 mio. kr. årligt, der er afsat til børneteater produceret af Det Danske Teater/Den Jyske Opera, anvendes til andre børneteaterformål.
Også på dette punkt er interessekonflikten åbenlys. Det Danske Teater og Den Jyske Opera mener at de gør stor gavn for disse penge. Andre interessenter på børneområdet mener, at pengene kan bruges bedre andre steder.
En afklaring af denne debat vil givetvis blive set i sammenhæng med andre (mindre) ændringer på børneteaterfeltet.

Børneteatersammenslutningen (BTS) gør opmærksom på den logiske usammenhæng mellem regeringens børnekulturpolitiske udspil som er kommet samtidig med et udkast til teaterlov blottet for ambitioner på børneteaterfeltet. De har faktisk en pointe!
BTS stiller selv et forslag om, at målet skal være at ethvert barn i Danmark skal have mulighed for at se mindst en professionel børneteaterforestilling om året. Der vil sikkert ikke være politisk vilje til denne fordobling af antallet børneteaterforestillinger. Men det er en målsætning, som tager udgangspunkt i publikum - og den kan give de kulturpolitiske valg man har brug for. Teaterbetænkningen lægger ikke op til denne form for kulturpolitiske debatter. Teaterbetænkningen ser teatret nedefra, hvordan strukturer i dag hæmmer maksimalt udbytte af de nuværende ressourcer - teaterbetænkningen stiller ikke spørgsmålet: hvad vil vi?

Lov om dans

Teaterbetænkningen har forsøgt at justere og forbedre den nuværende teaterlov på en række områder. Men læsning af høringssvar giver tydeligt indtryk af, at de mange aktører ikke opfatter teaterloven som et sammenhængende område. Børneteatret fungerer stort set på egne præmisser. Og det samme må man sige om danseområdet. Betænkningens mange forslag forsøger at tænke det moderne danseteater ind i de strukturer som det almindelige voksenteater lever under. Spørgsmålet er dog om ikke danseområdet efterhånden har vokset sig ud af teaterloven og bør opfattes som et selvstændigt og sammenhængende område. En sammenhængende dansepolitik ville gøre at danseuddannelse, workshops, åbne scener, turnerende ensembler, faste ensembler, international udveksling, formidling etc. kunne tænkes i en organisk sammenhæng. Den nuværende lovgivning - og betænkningen - giver i alt for høj grad indtryk af, at man har forskellige elementer i danseområdet og at de partout skal passes ind i teatrets strukturelle rammer. Hvem siger at forholdet kommuner/amter/stat skal være det samme for dans som for teater? Paralleliseringen mellem teater og dans har været brugt som en løftestang for at opnå anerkendelse af dansen. Men dansen er efterhånden vokset ud af storesøsters skygge og udvikles måske bedre fremover ved selvstændig opdragelse.

Fjern storbyteatrene

I teaterudvalgets betænkning foreslås:
At minimumsbeløbet for egnsteatre fastsættes til 2,5 mio. kr. i år 2000, fordi vi finder, at dette er, hvad der som minimum kræves i tilskud for at drive et lille, men fuldt kvalificeret og professionelt fuldtidsegnsteater.
At indføre en minimumsgrænse for det kommunale tilskud til små storbyteatre på 2,5 mio. kr. (i år 2000-niveau). Vi anbefaler, at ministeriet ved kommende forhandlinger om rammeaftalerne fastlægger statstilskuddets størrelse ud fra en vurdering af udbuddet af små storbyteatre i den enkelte kommune, og at Teaterrådet inddrages som rådgiver ved denne vurdering.
I høringssvarene er der tilslutning til disse forslag. De fleste synes at beløbet på 2,5 mio er for lille. Og enkelte høringssvar foreslår en praktisk dispensationsmulighed. Kun Københavns kommune synes at beløbet på 2,5 mio er for højt - begrundet i små huslejer for københavnske teatre. Et skud i egne fod må man sige, et godt argument for kulturministeriet til at operere med lavere refusion til københavnske end til andre teatre.

Men så melder næste spørgsmål sig: hvorfor ikke slå storby- og egnsteatrene sammen i en og samme kasse? I realiteten er der ikke længere behov for adskillelsen af disse to støtteformer. Og når teaterbetænkningen desuden (af hensyn til et enkelt teater) foreslår en ny støtteform kaldet regionale teatre og at nogle egnsteatre skal lægges under Hovedstadens Udviklingsråd, så må bægeret være fuldt.
Slå dog alle former for lokal teaterstøtte sammen under en og samme hat. Lav samme refusionsprocent for hele feltet - evt. med geografisk begrundede undtagelser. Og lad så amter og kommuner selv bestemme hvad de vil støtte og hvordan samarbejde mellem kommuner og amter skal være.

Ny lov 2005

De seneste generationer ændringer i teaterloven har søgt at løse problemer ved at komplicere og finjustere strukturerne. Det er på tide at vende bøtten og tænke teaterlovgivningen forfra.

Der er lagt stort arbejde i denne teaterbetænkning og der er akutte problemer der skal løses. Derfor vil processen resultere i lovændringer. Det bliver dog ikke lovændringer som vil blive husket i fremtidig teaterhistorieskrivning. En egentlig teaterreform trænger sig på. Måtte den komme inden 2005. Og måtte udgangspunktet være det beskedne, at teatret skal have samme økonomiske stigningstakt som øvrige kulturfelter (se Søndag Aften Arkiv). Der skal - bare lidt - smørelse til for at skabe et kreativt debatklima. Ellers vil debatten - som nu - resultere i at for mange blot ser på egen bundlinje.

Søndag Aften 1099

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.