Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


oktober 1999


De sataniske links


Henvisninger på internet bliver det centrale punkt i en dansk retssag mod private hjemmesider.

KODA, komponisternes organisation, og IFPI, pladeselskabernes organisation, har stævnet tre drenge for at have henvist til hjemmesider med MP3-musik. Selve sagerne indeholder mange konkrete elementer, men bag det hele lurer en principiel juridisk stillingtagen til, hvilket ansvar hjemmesidesnedkere har for de links de vælger at henvise til. Det bliver første gang det danske retsvæsen skal vurdere denne centrale del af kommunikationen på internet.

Drengenes hjemmesider har henvist til udenlandske sites, som har haft MP3-filer til downloading. En del af disse filer har været legale, en del af filerne har været ulovlige - med musik, uden at rettighedshaverne har accepteret muligheden for downloading. Det er ulovligt at hente musik fra nettet til egen PC, hvis ikke rettighedssiden er i orden.

Men spørgsmålet er, i hvilket omfang det er ulovligt, at fortælle, hvor man kan finde det ulovlige materiale. Anklagen mod de tre drenge lyder, at de har medvirket til ulovlig handling. Forsvaret siger, at denne medvirken kan sammenlignes med bilfabrikkers ansvar for at bilister overtræder hastighedslovgivningen. Gaspedalen gør den ulovlige handling mulig - men ansvaret for den ulovlige handling er stadig hos den der træder speederen i bund.

Få udenlandske sager

I en sammenlignelig sag i Sverige, blev den unge hjemmesidesnedker frifundet. Sammenligningen halter dog, fordi anklagen ikke lød på medvirken til ulovlig distribution.

I den tyske delstat Beyern, blev chefen for internetudbyderen CompuServe dømt for links fra kunders hjemmesider til udenlandske porno- og nazisider. Den dømte havde altså ikke selv lagt de ulovlige links ud - men han havde ikke i tilstrækkelig grad stoppet dem.

Sagen er blandt andet bemærkselsesværdig fordi den dømte rent faktisk havde bedt myndighederne gribe ind. Det var altså ikke tilstrækkeligt. Juridiske kommentatorer i Tyskland har i høj grad set denne sag som et forsøg på at dæmme op imod ulovligheder på nettet - der skulle statueres et eksempel. Det er ikke sandsynligt, at en dansk ret ville dømme en dansk internetudbyder under tilsvarende forhold.

Vanskelig sondring

Hvis MP3-drengene dømmes, vil domstolene efterfølgende få mange svære afgrænsninger. Hvad med de henvisninger til links som for eksempel søgerobbotter giver? Søgesystemerne bliver efterhåndes så forfinede, at man kan søge meget præcist efter for eksempel MP3. Søgetjenesten Lycos har lavet en ren MP3-site. Ville den være ulovlig i Danmark?

I hvilket omfang skal den site som henviser til en anden have checket indholdet? I dag er den helt almindelige praksis at man henviser, hvis det virker relevant. Men links er sjældent checket tilbudnsgående. Og de bliver slet ikke checket løbende. Indholdet kan ændres - hvilket ansvar skal den der linker have for at ajourføre sine informationer?

Idealisering af internet

En del af debatten om de ulovlige links, bygger på en principiel holdning om at nettet er skabt til kommunikation og det vil virke voldsomt begrænsende, hvis links bliver ulovlige. Denne argumentation kan give en forestilling om, hvad de første modstandere mod hastighedsgrænser for biler kan have sagt. Biler er til for at mennesker skal kunne kommunikere - derfor må der ikke være begrænsninger i dette. Meget få vil acceptere en sådan argumentation i dag. På samme måde er det meget vanskeligt at forestille sig, at links ikke kan blive dømt illegale. Forestiller man sig en server i et land med meget vide muligheder for at lægge illegalt materiale på nettet og danske hjemmesider henviser aktivt til disse sider, så vil der blive en mulighed for at dømme de danske hjemmesider.

Men bevisbyrden bør blive meget hård - og man må forestille sig, at den illegale hensigt fremgår helt tydeligt på den danske hjemmeside. Det er for eksempel helt almindeligt med massageannoncer i danske dagblade. Det betragtes som moralsk anstødeligt - men ikke som ulovligt, uanset at den virksomhed der reklameres for i et antal tilfælde fører til ulovlige handler. Danske domstole kunne ikke pålægge Ekstra Bladet, at undersøge graden af ulovlig virksomhed hos annoncørerne. Tværtimod kunne man sige, at de der vælger at annoncere, dermed åbent fortæller politi og andre telefonnummer og adresse. Politiet har derfor et glimrende startpunkt for efterforskningen. Til forskel fra MP3-drengene tjener Ekstra Bladet faktisk penge på annoncerne. En analogi til MP3-drengene ville føre til at KODA & IFPI undersøgte de steder der henvises til. Og ved fund af illegale filer bad myndighederne skride ind.

Det sataniske net

Sagen om MP3-drengene lever godt af den almindelige forestilling om det vilde og ustyrlige netværk. Ville KODA have anlagt en tilsvarende sag, hvis det var en avisannonce for MP3? For køb af CD-brændere?

Sagen er et signal om, hvor trængt KODA føler sig ved indgangen til de nye digitale tider. Man er oprigtigt bange for at miste de store rettighedsbeløb, som bør tilfalde kunstnerne. Det er dog samtidigt tankevækkende i hvor høj grad man ser musikkens internet-verden fuldstændigt isoleret fra den øvrige samfundsdebat om ytringsfrihed. Hvad nu, hvis man forestillede sig at tyrkiske statsborgere bosiddende i Danmark oprettede hjemmesider med links til sider som handlede om tyrkisk politik. Nogle af disse hjemmesider forsvarede den nu fængslede kurderleder. Ville vi acceptere en tyrkisk domstols dom for statsfjentlig virksomhed ved disse links?

Det ville klæde KODA - og KODA's medlemmer - hvis man i det vanskelige slag for at sikre egne rettigheder - også tænkte i bredere samfundspolitisk perspektiv. KODA kommer uforvarende til at stå som en konservativ og bagudstræbende faktor. Og det er synd for sagen. Man risikerer at tabe sag efter sag mod de menesker man gerne skulle være allieret med. Man har netop tabt en højesteretssag mod foreningslivet. MP3-drengene er musikelskere uden kommercielle hensigter. Måske naive. KODA har sikkert - som i den tyske CompuServe sag - et stort behov for at statuere et eksempel. Denne sag synes ikke videre velvalgt til dette formål. Men man har måske ikke kunnet finde nogen i Danmark, som selv lægger ulovlige filer ud?

Søndag Aften 1099

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.