Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


november 1999


Bibliotekerne og de nye danskere


CulturDebat:

Bibliotekerne skal engagere sig mere aktivt i integrationen.

Af Stig Seidenfaden, bibliotekar ved Skive Bibliotek

I forbindelse med at kommunerne nu har overtaget integrationsindsatsen for udlændinge, er der øget fokus på bibliotekerne. Den nye integrationslov er en god anledning til at overveje bibliotekernes tilbud og deres rolle i tilknytning til integrationsindsatsen og introduktionsprogrammerne i dansk sprog og samfundsforhold.

Tager vi udgangspunkt i, at en stor del af flygtningene har store psykiske problemer at slås med, ofte har de mistet alt – også deres fædreland, har dybe traumatiske oplevelser med i bagagen og at de føler sig isoleret i et land, hvis kultur er dem fremmed, og hvis sprog de ikke forstår…..så taler dette i forening for, at det, de indledningsvis har brug for, er overskuelige rammer, mulighed for at falde til ro og at få dagligdagen til at hænge sammen. Sker dette ikke til et minimum, skal vi nok indstille os på, at der bliver anselige og mangeartede problemer med disse befolkningsgrupper mange år ud i fremtiden – for nu at sige det meget kontant!

Bibliotekernes rolle

Og hvad har denne problematik så med bibliotekerne at gøre, og spiller vi overhovedet nogen rolle i denne sammenhæng?

Umiddelbart ikke – og dog! Fra en undersøgelse på Århus’ Kommunes Biblioteker ved vi, at de nye danskere forbavsende ofte kommer på bibliotekerne – og dette til trods for at de givetvis har svært ved at orientere sig. Når de alligevel dukker op, så må det hænge sammen med, at flygtningene kommer fra kulturer, hvor man gerne opholder sig uden for hjemmet, og et bibliotek kendetegnes jo netop ved, at det er et af de eneste offentlige steder, som er gratis og ikke er af kommerciel karakter.

Bibliotekerne er altså institutioner, der har positive og forholdsvis store kontaktflader til de nye danskere, og hvis vi ønsker det, så mener jeg, at vi kan komme til at spille en større og mere målrettet rolle i integrationsprocessen.

Den centrale ide er, at vi mere aktivt skal benytte os af og udbygge denne sympati med henblik på at nedtone risikoen for, at der – lidt forenklet sagt - skal opstå problemer med/for de nye danskere!

Nu skal vi selvfølgelig ikke tro, at vi kan løse alverdens problemer. Der er som bekendt også mange meninger om og holdninger til, hvad integrationen vil sige, og hvad det er for værdier, vi gerne så, de gjorde til deres. Dog må sprogtilegnelse være en forudsætning for enhver tale om integration, og i den forbindelse kan bibliotekerne komme til at stå helt anderledes centralt. I øvrigt mener jeg, at egentlig integration først er noget, der opstår i forbindelse med efterkommerne af flygtninge og indvandrere. En mere institutionaliseret integrationsindsats har da også især udfoldet sig over for såkaldte anden generations indvandrere.

De nye danskere

I forlængelse af ovenstående tror jeg, det er frugtbart at skelne mellem to kategorier af nye danskere:

Den første gruppe er dem, for hvem traumatiske oplevelser hæmmer deres indlæring, deres sociale omgangsform, deres sprogtilegnelse – og deres orienteringsevne på et bibliotek. Denne gruppe skal vi være varsomme med at stille store krav til.

Den anden gruppe er dem, som allerede er inde i en integrationsproces, og over for hvem vi ikke skal være bange for at stille krav. Til denne gruppe hører anden generations indvandrerne.

Spørgsmålet er nu, om bibliotekerne, med få midler og inden for rimelige grænser, kan tilgodese nogle af den første gruppes behov og indfri nogle af samfundets forventninger og krav til den anden gruppe?

En indvandrersamling

I realiteten er der nok ikke så meget, vi kan gøre over for den første kategori af tilflyttere, men billedlig talt kan vi måske være med til at opbygge en platform, et ståsted for nogle af disse mennesker.

Mange biblioteker råder allerede over depoter med fremmedsprogede bøger fra Indvandrerbiblioteket. I tilknytning til disse kan evt. placeres:
- Musik fra de lande, som de pågældende flygtninge kommer fra.
- Aviser og tidsskrifter fra de pågældende lande.
- Billedværker og videoer, der viser hjemlandet og dets kultur. Disse vil især være til glæde for de ældre og analfabeterne blandt flygtningene.
- Fremlægge litteratur- og materialeoversigterne fra Indvandrerbiblioteket.
- Henvise til at man via bibliotekets internetadgang kan læse hjemlandets aviser og skaffe sig oplysninger via FINFO 2000.
- Og hvorfor ikke få oversat og bearbejdet foldere, som omhandler bibliotekets grundlæggende information til publikum. Formodentlig kunne mangen en frustreret samtale i ekspeditionen være afkortet eller undgået.

Med hensyn til den anden og store kategori af nye danskere, der er et eller andet sted i integrationsprocessen, hvad er så relevant for dem?

- Med en pædagogisk bagtanke kunne overvejes, om man skulle samle et mindre og repræsentativt udvalg af sprogstimulerende materialer så som ordbøger, elementære grammatikker, såkaldte bog med bånd materialer, letlæsningsbøger og sprogkurser.

- Elementære og lettilgængelige materialer på dansk, som forklarer, hvordan det danske samfund fungerer og er opbygget samt fortæller om vor historie, kultur, grundlov, politiske partier mm. Flygtningehjælpen og kommunerne fremstiller også materialer for flygtninge. Og de skulle måske fremlægges her.

Individuelle behov og ønsker må være afgørende for, hvordan man lokalt vil løse opgaven, og det er nok værd at overveje, om det skal ske i samråd med den lokale sprogskole, Integrationskontoret eller Dansk Flygtningehjælp - og måske repræsentanter for flygtningene selv.

Multietnisk samfund

En anden ting er, at man godt kan forestille sig, at en udbygget flygtningesamling vil være en torn i øjet på en bestemt kategori af "de gamle danskere", nemlig dem som ikke bryder sig om de nye danskere. Nu er det jo ikke ualmindeligt, at bibliotekerne laver særsamlinger for andre grupper, f.eks. læsesvage, unge, edb-entusiaster. Men hvorfor ikke blot fortælle, at dette er en præventiv foranstaltning. Etableringen af en indvandrersamling vil samtidig være et tydeligt signal om, at biblioteket påtager sig et ansvar i forbindelse med, at vi får taget hul på det multietniske og multikulturelle samfund på en proper og velovervejet måde. Endvidere vil det ligge helt i tråd med folkeoplysningens ånd.

Ingen tvivl om at man kan komme langt med den gode vilje og ved at gøre brug af de "de forhåndenværende søms princip". Men hvis bibliotekernes store kontaktflade til de nye danskere virkelig skal udnyttes optimalt i integrationssammenhæng, så kommer vi nok ikke udenom, at der skal flere økonomiske midler til. Det vil være en god investering i denne overgangsfase til det multietniske samfund.

I håbet om at det nytter, så vil vi fra Skive Biblioteksråds side skrive et brev til Kulturministeren herom, og samtidig vil vi prøve at skaffe midler til et forsøg på biblioteket, som skal understøtte integrationen af de nye danskere.

Søndag Aften 1199

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.