Der er kunder i den digitale musikbutik.
Nogle af reklamebranchens værste rødder har gjort det igen: Skaffet sin kunde
stormende negativ omtale. Sidste gang var det urremsvirksomheden REM REM med
selvmordsbudskabet. Denne gang er det Musikbranchen. Flot klaret, må man sige.
REM REM har forventeligt scoret kassen på den megen omtale. Musikbranchen har
i forvejen scoret kassen. Hvordan det ligger med fremtiden er mere
tvivlsomt.
Musikbranchens aktuelle skræmmekampagne imod såkaldt piratkopiering er i
hvert fald et udslag af, at branchen (læs: pladeselskaberne) generelt ikke har
evnet at matche samtidens digitale udvikling på en konstruktiv kommerciel måde.
Derfor har de nu indledt en dødskrampagtig hetz imod musikkens (stor)forbrugere.
Der er grådige kunder i den digitale musikbutik; men indehaverne har
foreløbig valgt at skræmme de potentielle købere væk med skældsord og trusler.
At den indbildte butiksdød giver anledning til dødskampsymptomer hos dårlige købmænd er forståeligt. Anderledes uforståeligt er det, at leverandørerne, det vil sige komponisterne og musikerne gør fælles sag i kampen mod kunderne, som det er tilfældet i den igangværende kampagne.
Solidaritet med de rige
Det er klart, at kunstnerne er glade for samarbejdet med købmændene, så længe disse er dygtige til at sælge varen. Men hvorfor solidarisere sig med dårlige købmænd med fare for at forbindelsen til kunderne bliver afbrudt?
Kunstnerne er i den kommercielle virkelighed alene afhængige af kunderne,
ikke af købmændene.
De storkøbmænd, der opererer i denne sammenhæng, er alle underafdelinger af
altomfattende, internationale medieimperier. De har umådelig stor indflydelse på
medieudviklingen på denne klode. Både på den tekniske, den organisatoriske og
den lovgivningsmæssige side.
Søges: nutidige købmænd
Internet har hidtil været et åbent kommunikationssystem. Hvis mediemogulerne vil det anderledes, har de magt til at gøre det. Til
skade for den fri kommunikation på nettet. De har især frit spil, hvis de kan
lokke de indholdsmæssige leverandører og lovgiverne med på deres vogn.
Lad det ikke være et spørgsmål, om kunstnere skal have deres udkomme af deres virksomhed. Det skal de selvfølgelig. Det skal hverken den ene eller den anden
slags pirater tage fra dem. Men det er ikke ensbetydende med, at tiden skal
skrues tilbage. Det kan man ikke; men man kan ødelægge nutiden.
Nutiden er digital, med de vilkår det nu giver. Det er ti år siden musikbranchen overbeviste os om det. Udfordringen er at gribe de
nye muligheder til gavn for kunsten, til gavn for kunstforbrugerne, kunstnerne
- og også gerne nutidige købmænd.
For kunstnerne ligger fremtiden hos kommercielle samarbejdspartnere, der evner at fungere kreativt i nutidens kommunikationsmiljø. Pengene tjenes i åbent samspil med
forbrugerne. Lukkede systemer vinder ikke kommercielt.
Læs også:
Gammel musik frigives
Koda, IFPI og misinformationer
Slingre ned ad Informationsmotorvejen
KODA skifter tone
CD-afgift venter på EU
Gammel musik i ny tapning
Unge køber mindre musik
MP3 - musikkens nye format
Musikken og maskinstormerne
Pladesalget vokser
Søndag Aften 1199
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]