Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


december 1999


Ny biblITekslov


Den nye bibliotekslov bliver vedtaget inden årsskiftet. Det er en lov med stor vægt på ny teknologi.

Allerede med den endnu gældende lov fra begyndelsen af 1994 betonede Folketinget de statslige bibliotekers forpligtelser over for den almindelige befolkning gennem folkebibliotekerne. Disse forpligtelser er yderligere beskrevet i det aktuelle lovforslag. Deraf den generelle betegnelse: Lov om biblioteksvirksomhed.

Man kunne have ønsket en egentlig samlet lov for al offentlig støttet biblioteksvirksomhed. Det har man længe gjort i det samlede biblioteksvæsen. End ikke Det Kongelige Bibliotek nævnes eksplicit i teksten; men Kulturministeriet tager altså små skridt på dette område.
Er det Undervisningsministeriet, der fortsat spøger hæmmende i kulissen?

Fri adgang for alle til alle medier - næsten

Det væsentligste er dog den kraftige IT-udbygning af folkebibliotekerne, der lægges op til. På positivsiden i lovforslaget tæller først og fremmest alle de medier, de kommunale biblioteker herefter skal stille til rådighed med henblik på hjemlån eller brug på stedet. Ud over trykte materialer, skal bibliotekerne nu stille cd, cd-rom, online databaser og internet til rådighed - og dét gratis.

Det tæller på negativsiden, at video ikke er med på det obligatoriske program til trods for, at netop video er meget anvendelig for alle, herunder læsesvage brugere, f.eks. ordblinde og indvandrere. Det til trods for, at der i øvrigt markeres en stærk interesse for svage brugere. Lovforslaget anfører dog at, bibliotekerne skal bestræbe sig på at stille video til rådighed.

Forklaringen er angivelig ønsket om at begrænse det økonomiske pres på bibliotekerne og begrundet i det forhold, at det aktuelle analoge videomedie vil blive afløst af et nyt digitalt lagringsmedie (DVD) inden for en overskuelig tid.
Ingen af begrundelserne virker helt pålidelige. Der er jo allerede video på mange biblioteker og med DVD bliver video alligevel obligatorisk i lighed med cd-rom. Eller hvad?

Og findes video ikke i ens eget folkebibliotek, kan man heller ikke låne video på andre kommuners biblioteker.

Til gengæld er det meget glædeligt, at kulturministeren i sit forslag generelt fastholder hjemlån og brug på stedet som kerneydelser, der er gratis - altså også brug af internet. Hurra, for det.

Borgernes frie låneret vil efter lovforslaget blive udvidet til at omfatte alle de materialer, som folkebibliotekerne er forpligtet til at stille til rådighed. Alle - også udlændinge - kan dermed i fremtiden (efter forslaget pr. 1. januar 2003) låne alle de materialer, som bibliotekerne skal stille til rådighed, på alle biblioteker. I dag omfatter denne ret kun trykte materialer, altså ikke f.eks. musik. Men i fremtiden kan man altså dermed ikke gå over kommunegrænsen efter video.

Ved folketingets 1. behandling i november havde både Venstre og Konservative betænkeligheder over for gratis, obligatorisk musikudlån bl.a. ud fra en kopieringsbetragtning.

Små og store biblioteker

Bibliotekarforbundet har udtalt, at det forventer, at de mindre biblioteker får problemer med at stille de nye medier til rådighed og forestiller sig, at de på den konto kan blive nødt til at lukke.

Der stilles desuden forventninger til lange åbningstider også i weekenderne. Et forhold det mandskabsmæssigt kan være svært at leve op til i de små biblioteker.

På den anden side er alle kommuner forpligtet til alene eller sammen med andre at drive både børne- og voksenbiblioteksvirksomhed.Små og utilstrækkelige biblioteker findes typisk i landkommuner, hvor man i årevis har underprioriteret biblioteksvirksomheden. Det har ofte drevet disse kommuners borgere til større kommuners større biblioteker.

Som noget nyt indeholder lovforslaget en mulighed for, at en kommune i sådanne tilfælde kan holde sig skadesløs ved at opkræve betaling hos brugerens bopælskommune. Brugeren selv kan derimod ikke pålægges betaling. Denne nye udligningsmulighed havde Venstre forventeligt store betænkeligheder ved under 1. behandlingen af lovforslaget. Betænkeligheder de delte med andre borgerlige partier. En betænkelighed som først og frememst kan forklares med press fra mange små venstrekommuner.

Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar over for biblioteksbetjening af egne borgere. Men forslaget skal også motivere kommunerne til at indgå egentlige samarbejdsaftaler om biblioteksbetjening, teknologiudvikling og materialeindkøb, fordi det kan være uoverkommeligt for mindre kommuner at løfte disse opgaver alene.

Blandt de større biblioteker bliver det nu et åbent spørgsmål, hvilke der i fremtiden skal varetage en række regionale opgaver i egenskab af centralbiblioteker. Det vil blive afgjort af Kulturministeriet efter forhandling med Kommunernes Landsforening. Centralbiblioteksopgaverne finansieres helt af staten.

Faglig ledelse

Det er i øjeblikket sådan, at folkebibliotekerne skal ledes af en faguddannet bibliotekar. Dette krav nævnes ikke i det aktuelle lovforslag.

Det har sjovt nok givet anledning til et skadefro jubelskrig fra kontorfunktionærernes fagforening, HK, hvilket burde vække til yderlig eftertanke i Kulturministeriet.

De kommunale biblioteksejernes forening, Danmarks Biblioteksforening lægger klogt nok vægt på, at dansk bibliotekspolitik fortsat kan blive drøftet mellem bibliotekspolitikere og faguddannede biblioteksledere. En professionel dialog, der er baggrund for biblioteksvæsenets høje niveau, som vi i dag kan glæde os over.

Derudover giver en faglig ledelse en stor grad af sikkerhed i kvaliteten af det enkelte biblioteks service over for brugerne. I de helt små biblioteker er lederen ofte den eneste bibliotekar, der findes på stedet.

Økonomi

Man kan ikke se bort fra, at det kræver tilførsel af økonomiske ressourcer til bibliotekerne, for at de kan løfte sig op på et nutidigt IT-stade. Staten afsætter selv i alt 270 mio. kr. til styrkelse af den kommunale biblioteksvirksomhed i perioden frem til 2003.

Biblioteksforeningen er sammen med en række andre interessenter betænkelig ved, at statens tilskud til kommunernes biblioteksdrift gives som generelle bloktilskud uden sikkerhed for, at pengene faktisk kommer biblioteksvirksomheden til gode. En betænkelighed der også blev formuleret i folketingssalen under 1. behandlingen bl.a. fra SF.

Der har været en udbredt interesse for folkebibliotekernes muligheder for selv at tjene penge. Det åbnes der yderligere mulighed for både ved salg af særlige ydelser som f.eks. quicklån og know how. Folkebibliotekerne får nu mulighed for at sælge kurser og konsulentydelser. En mulighed, der er faldet AOF stærkt for brystet.

Efter 1. behandlingen ligger sagen nu i Kulturudvalget. Om alt går vel kan loven træde i kraft ved årsskiftet.

Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek har dog først virkning fra den 1. januar 2003.

Læs også:
Omvendt brugerbetaling på biblioteker
Fra biblio- til infoteker
Biblioteksbudgetterne 1999
UBIS: Et spil om luftpenge
Tænk på et tal
CulturCronik: Brugerbetaling og folkebiblioteker
Af Charlotte Egholm og Henrik Jochumsen

Søndag Aften 1299

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.