Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 2001


Var Jorn kunstner?


Hvem er kunstnere? Det er en smagssag at bedømme, hvem der er sande kunstnere - og hvem der er amatører og fidusmagere. De mange kunstnerorganisationer har valgt vidt forskellige måder at definere sig ud af dette evige problem

Medlemsskab af de kunstneriske organisationer giver sjældent nogen egentlige fordele. Der er ikke tale om fagforeninger, men snarere om interesseorganisationer. Derfor må de enkelte organistioner selv sammenstrikke optagekravene. Det handler i høj grad om at bevare en eksklusivitet - så ikke hvem som helst kan komme og kalde sig forfatter, musiker eller billedhugger. Eksklusiviteten sikrer at man tages seriøst i den kunstfaglige debat - og dermed kan påvirke offentlige organer som for eksempel Statens Kunstfond. Det helt typiske ved optagekriterierne er, at man gør meget for ikke at vurdere den æstetiske kvalitet af kunstnerens værker, men derimod vil man gerne objektivt kunne vurdere om kunstneren kan sit fag.

Noget ved musikken

Eksempelvis kan ikke hvem som helst blive medlem af Dansk Komponistforening. Man skal fortælle om værker, hvor de er opført og indsende partiturer. Man skal herigennem bevise, at man kan håndværket og evner at have kontrollen over en opførelse af et værk. "Foreningen bedømmer ikke de indsendte værker ud fra æstetiske og andre lignende kriterier. Man vurderer udelukkende, om ansøgeren er professionel, altså om hun/han kan sit fag."

En anden del af musikkens kreative kræfter søger optagelse i Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA). Her er medlemskriteriet, at man har en produktion af musik eller tekst, og er medlem af KODA eller et af KODAs søsterselskaber. Man vurderes også på om man er professionelt arbejdende sangskriver eller komponist.

Danske Populærautorer repræsenterer revy-, show-, vise-, musical-, jazz-, populær- og børnemusikgenrens komponister og forfattere. Her skal man dokumentere en produktion, som er udgivet eller offentliggjort i professionel sammenhæng.

Var Jorn billedkunstner?

Kunstnersamfundet - som er en del af Akademirådets struktur - har landets mest indviklede pointsystem for optagelse af medlemmer. For at blive medlem skal man samle 10 point.

  • højst 3 point for uddannelse. Det giver 3 point at have fuldført billedkunstuddannelsen på Kunstakademiet. Uddannede fra Det Jyske og Det Fynske Kunstakedemi får kun 2 point. (En interessant kunstfaglig forskelsbehandling af uddannelser som i offentligt regie vurderes ligestillet).
  • højst 3 point for deltagelse i censurerede udstillinger, 1 point for hver udstilling.
  • 1 point for hver udstilling på danske eller udenlandske museer og andre udstillingssteder med kvalificeret kunstfaglig udvælgelse
  • 1 point for hver udsmykningsopgave, fuldført med tilskud fra Statens Kunstfond, eller tilsvarende fuldført udsmykningsopgave med kunstfaglig udvælgelse
  • 1 point for hvert salg til Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet
  • 1 point for legat eller præmiering fra Statens Kunstfond. 1 point for hvert år, hvor legat/præmie er tildelt. 2-årige igangsætningsstipendier giver dog kun 1 point
  • højst 3 point for at have udstillet som gæst eller medlem på en af Juryen på udstillingstidspunktet anerkendt udstillingssammenslutning. 1 point pr. år.
Pointsystemet er en rettesnor for godkendelsesjuryen. Men man kan optage medlemmer som ikke opfylder kravet - og man kan afvise ansøgere,som opfylder kravene. Så en Asger Jorn eller en Robert Jacobsen kunne være sluppet gennem nåleøjet af denne vej.

Medlemmerne kan ikke optages

Men optagekravene afspejler ikke blot nogle formelle krav. De kan ses som et termometer på kvalitetsvurderinger. Når køb af Ny Carlsbergfondet har en særlig position, er det udtryk for en kollektiv opfattelse af kvaliteten i netop dette fonds indkøb.

Billedkunstnernes Forbund (BKF) har besluttet at have samme optagekriterier som Kunstnersamfundet. Det giver den pudsighed, at måske kun 1/3 af BKFs nuværende medlemmer vil kunne optages!

Bag optagekravene ligger naturligvis mange og lande diskussioner om de forskellige vægte - og med forsøg på at forhindre at for letbenede kunstnere kommer ind - til skade for det kollektive renommé. Og vé den som starter en ny diskussion - den slags tager flere år i sådanne organisationer.

Forfatterne diskuterer

Dansk forfatterforening er midt i en sådan diskussion. Ved generalforsamlingen i november havde man første behandling af nye vedtægter og man regner med vedtagelse ved næste generalforsamling, november 2001.

De gamle vedtægter siger, at "optagelseskriteriet er ophavsret til ét offentligt bogværk eller ophavsretsligt beskyttet arbejde, som kan sidestilles hermed".

Dette er på foreningens hjemmeside forkortet til Kriteriet for optagelse i Dansk Forfatterforening er ophavsret til et offentliggjort værk - og undladelsen af ordet litterært giver jo muligheder for at optage mange slags kunstnere...

De foreløbige nye forslag til udfyldende regler har 3 dele:
  • Værker udgivet i bogform. Her understreges at grundlaget for optagelse normalt ikke alene kan være ophavsret til værker udgivet på eget forlag.
  • Værker der ikke er udgivet i bogform. Her gælder at det pågældende værk for at kvalificere til optagelse skal vurderes selvstændigt af bestyrelsen.
  • medlemsskab af Dansk Oversætterforbund under Dansk Forfatterforening kræver ophavsret til mindst to offentliggjorte oversatte værker.
De nye udfyldende regler kan klart ses som en reaktion på den digitale udvikling. Print-on-demand teknologien (se Søndag Aften Arkiv) har gjort det lettere at få udgivet egne bøger. Og værker som ikke er i bogform - er at læse på nettet (se Søndag Aften Arkiv) eller som e-bøger (se Søndag Aften Arkiv).

Dansk Forfatterforenings konkurrent, Danske Skønlitterære Forfattere, har et mere overskueligt kriterium: man skal have udgivet 2 skønlitterære værker. Skønlitteratur defineres som romaner, noveller, essays, lyrik og kulturlitteratur som for eksempel biografier. Værkerne kan gerne være udgivet på eget forlag. Foreningen har ikke været ude for ansøgere som havde publiceret elektroniske værker. Så vedtægtens værk-begreb forstås i praksis som en bog. I praksis har foreningen valgt at dispensere fra 2-værks kravet. Man vil gerne optage skønlitterære debutanter.

Plads til arvinger

Danske Dramatikeres Forbund er den eneste kunstnerorganisation som i vedtægterne åbner plads for ikke-kunstnere. Det understreget organisationens økonomiske formål - og ikke udelukkende et fagligt kollegialæt fællesskab.

Dramatikerforbundet optager forfattere, som:
  • får opført forestillinger på offentlige danske teatre,
  • får opført radio- og TV-teater,
  • har skrevet et originalt filmmanus til en film vist i Danmark,
  • fået manuskriptstøtte fra eksempelvis Det Danske Filminstitut,
  • har gennemført Filmskolens manuskriptuddannelse
  • eller dramatikeruddannelsen.

    Forbundet optager også oversættere, som har oversat teaterstykker, også radio- og TV-teater.

    For dramatikerne er der også et liv efter døden. For arvinger til de dramatikere som opfylder medlemskravene, kan også blive medlemmer. Reglerne sætter ingen årstalsgrænser for disse arvinger, så i princippet ville Oehlenschlægers og Holbergs arvinger kunne melde sig ind i Dramatikerforbundet. De mange arvinger til en dramatiker skal dog være enige om en enkelt repræsentant.

    B-skuespillere

    I filmens verden taler man som bekendt om B-film. Meget passende har Dansk Skuespillerforbund både A- og B-medlemmer.

    A-medlem kan man blive:
    • Hvis man har afgangseksamen fra en af forbundet anerkendt skole.
    • Hvis man tre år i træk har været B-medlem og arbejdet som skuespiller, operasanger, danser eller koreograf i et af bestyrelsen anerkendt omfang
    • Hvis man tre år i træk har arbejdet som skuespiller, operasanger, danser eller koreograf i et af bestyrelsen anerkendt omfang
    • Hvis man tidligere har opfyldt betingelserne for opnåelse af A-medlemskab og kan dokumentere engagement inden for et af de nævnte områder.
    B-medlem kan man blive:
    • Hvis man har arbejdet som skuespiller, operasanger, danser eller koreograf på løn- og arbejdsvilkær, der er godkendt af forbundet.
    Skuespillerforbundets medlemskriterier har en logisk sammenhælng med at organisationens medlemmer kan blive arbejdsløshedsforsikret hos FTF-A. Skuespillerforbundet er både en faglig og en interesseorganisation.

    Søndag Aften 03/2001

    Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

    [Næste artikel]

  •  



    Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




     




    arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

    colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

    © 1997- Søndag Aften. All rights reserved.