Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 2001


Cultur Clip 03/2001


CD'en dør inden 2005
Ifølge det engelske markedsanalyseinstitut, Market and Opinion Research International, er tiden for musik-CD'en ved at rinde ud. Analysen bygger på interviews med 1.600 englændere mellem 15 og 65 år.
24% i hele gruppen siger, at de vil ophøre med at købe CD'er inden 2005. Hele 37% i gruppen 15-24 år vil ophøre. En tredjedel af alle interviewede regner med at have en virtuel musiksamling inden 2005.
Undersøgelsen skal dog læses med et lille kritisk blik: den var betalt af Creative Labs - en storproducent af lydudstyr og andet til PC'er.

Pladeindustrien taber til pirater
Mere markedsanalyse: Det tyske analyseselskab, Forsa, har spurgt tyske surfere om deres forhold til piratkopiering af musik. Hele 86% af de tyske netbrugere, tror at pladeselskaberne vil tabe kampen mod piratkopiering på nettet. En tredjedel af netbrugerne downloader jævnligt musik fra nettet. De fleste henter filerne fra pladeselskabernes officielle netsteder - kun 43% har brugt fildelingsprogrammer som Napster og Gnutella.

Napster til børneporno
De omstridte fildelingsprogrammer, Napster og Gnutella, bliver ikke kun brugt til musik. En undersøgelse gennemført af Landeskriminalamts Bayern viser, at programmerne også bruges til at udveksle video og fotos - herunder også børneporno.

Fodbold dyrere end opera
I England er det nu dyrere at gå til fodboldkamp end at gå til opera. Ifølge Sunday Times er gennemsnitsprisen for en Premier League-kamp £25.32, hvorimod gennemsnitsprisen for en forestilling i Royal Opera House er £23. I de fleste engelske operahuse kan man dog få billetter langt billigere. (fra Kulturspeilet)

Svensk kamp imod lærebogskopiering
Den svenske lærebogsforening og forlæggerforening er gået sammen i en omfattende kampagne imod ulovlig kopiering af undervisningsmaterialer. Man regner med at ophavsmændene mister mellem 20 og 30 procent af indtægterne på grund af ulovlig kopiering. Kampagnen retter sig ikke mod de enkelte studerende, men derimod imod den organiserede piratkopiering.

Stephen King fortsætter på nettet
Gysermesteren, som nærmest er blevet symbol for e-bøger, fortsætter med aktiv brug af nettet. Hans næste "rigtige" bog, Dreamcatcher udkommer 20. marts. Altså sådan en rigtig papirbog. Men allerede fra den 5. marts kan 3 lange uddrag fra bogen og et oplæst kapitel downloades fra Time Magazine. Ny økonomi?

30 mio for debut
Den amerikanske jura-professor Stephen Carter må også grine godt ved tanken om ny økonomi. Efter en hård auktionsrunde blandt 12 forlag vandt Alfred Knopfs forlag retten til at udgive Stephen Carters debutroman The Emperor of Ocean Parc.
Forhåndsbetalingen til Stephen Carter er ifølge presserygter nået helt op på 4 mio $. Men så har Alfred Knopf også ret til at udgive Carters næste roman. Filmen er også på vej, Warner Brothers har købt rettighederne. Og måske også filmen om juraprofessorens vej til bogen der gav så mange penge...

Grin med Harlequin
Statistik kan også være underholdende. Romantikbogforlaget Harlequin har en omfattende statistik på sin hjemmeside. Her kan du blandt andet læse, at personer i Harlequin-bøgerne i de sidste 50 år, har kysset hinanden 25.000 gange givet omkring 37.500 knus - og gået til alters 8.000 gange.

Søndag Aften 03/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip februar
Clip januar
Clip december 2000
Clip november 2000
Clip oktober 2000
Clip september 2000
Clip august 2000
Clip juli 2000
Clip juni 2000
Clip maj 2000
Clip april 2000
Clip marts 2000


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.