Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 2001


KULTURBRO 2002 ORBRUTLUK


Efter evalueringen af Kulturbro 2000 er fonden bag klar til at igangsætte den næste biennale, Kulturbro 2002

Kulturbro 2000, den store dansk-svenske kultursatsning i efteråret 2000, er klar til at fortsætte med yderligere en biennale i 2002. Det er konklusionen på evalueringen af den første biennale.

Biennalen, som var et samarbejde mellem danske og svenske kulturmyndigheder og kulturinstitutioner, varede fra 15. september til 15. december. Biennalen var først og fremmest præget af mange store udstillinger, men også en del teater og enkelte koncerter og danseforestillinger.

24% af den voksne befolkning i hovedstadsområdet har hørt om Kulturbro 2000. 8% af befolkningen på den danske side af Øresund blev opmærksom på svenske teatertilbud de ikke kendte i forvejen, 7% på billedkunst man ikke kendte, 4% klassisk musik, 3% design og dans.

Men kun få brugte kendskabet til faktisk at besøge kulturinstitutioner: 2% så billedkunst i Sverige, 1% så teater, design eller oplevede klassisk musik. Gennemgående er de svenske tal noget større.

Tallene skal dog kun ses som en tendens og læses stærkt kritisk. Hvis 1% af hovedstadsområdets befolkning havde oplevet klassisk musik i Sverige, havde der været 3 gange så meget publikum til arrangementerne som angivet i besøgstallene. Og så ville der endda ikke have været plads til en eneste svensker! Kulturbroevalueringen har ikke sammenlignet de faktiske besøgstal med de svar man har fået ind gennem spørgeskemaer. Der er en tendens til, at svarpersoner mener at have oplevet mere end man faktisk har.

Uanset, hvor små disse relative tal kan forekomme, så er de udtryk for en øget bevægelse over Sundet. Markedsføringen og de konkrete projekter, har øget lysten til at opleve kultur på den anden side. På denne måde har Kulturbro 2000 medvirket til at styrke den gensidige samtale over Øresund.

Super-kulturbrugere

I evalueringen kaldes kulturbroens publikum for super-kulturbrugere. Hele 88% af publikum besøger kulturarrangementer mere end 3 gange årligt. 35% er ude i et kulturelt ærinde mindst 1 gang om måneden. Ifølge evalueringen ser det ikke ud til, at Kulturbro fik grupper i tale uden for kernepublikummet. Dette publikum var entydigt begejstret over det de oplevede. 88% af det danske publikum synes enten meget godt eller godt om det arrangement man besøgte.

Evalueringen af Kulturbro 2000 konkluderer, at man fortsat skal prioritere kernekulturbrugerne.

Søges: bredt tema

Temaet for Kulturbro 2000 var "Over grænsen" - som naturligvis både kunne forstås geografisk og som en kunstnerisk udfordring. Det er endnu ikke besluttet, hvilke tema man skal have for biennalen i 2002. Evalueringen nøjes med at anbefale, at der arbejdes med brede temaer med et idemæssigt og associationsfremmende indhold. Dén kan kulturinstitioner og bestyrelse for Kulturbro så få lov til at tygge på...

Problemet med tematisering er naturligvis, at man let risikerer at finde en intetsigende fællesnævner - i bestræbelsen på at kunne rumme så mange forskellige slags kunstinstitutioner som muligt.

Læs også:
Sponsorerne blev væk
Publikum gungrer over broen
Kulturbro i politisk vakuum

Søndag Aften 04/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.