Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


September 2008


Teaterpolitisk helhedssyn


Selvbestaltet teaterlovskommission sætter turbo på ny teaterlov.

Ingen tvivl om at den nuværende regering hylder det private initiativ. Opgaver udliciteres med tro på at det er både billigere og mere effektivt.

Den netop udgivne teaterlovsbetænkning er både privat - forfatterne kalder sig da også den selvbe-staltede teaterlovskommission, den har været billig for skatteborgerne, for det er vist kun CBS, der har lagt sekretariat til og Dansk Skuespillerforbund, der har ydet støtte til nogle undersøgelser, der har haft penge i klemme - kommissionsmedlemmerne har arbejdet gratis.

Og den er vel også effektiv. Forstået på den måde, at den ganske systematisk gennemgår teater-strukturen og udpeger en række problematiske forhold ved den gældende teaterlov for så at komme med forslag til ændringer. Så må vi se, hvor mange af disse forslag, der får gang på jorden.

Turbo på ny teaterlov

Nøglepersoner bag initiativet er nærværende nyhedsbrevs ansvarshavende redaktør, forlagsredaktør Tom Ahlberg, som bl.a. har en fortid som kulturborgmester i København og kommissionens for-mand, Bjørn Lense-Møller, der har været chef for både TV-teatret og Radioteatret (godt nok ikke samtidig) samt ikke mindst en meget respekteret formand for Teaterrådet.

Øvrige medlemmer har været filmproducent Nina Crone, skuespilleren Charlotte Fich, Litten Han-sen, der jo er en af de tunge damer i danske teater med en fortid som både folketingsmedlem, for-mand for Dansk Skuespillerforbund, skuespilchef på Det Kongelige Teater, Teaterrådsformand og Copy Dan-direktør, Henriette Fenger Ellekrog, der er koncerndirektør i SAS samt Søren Møller, formand for Statens Kunstfonds bestyrelse og tidligere kulturrådmand i Odense.

Jeg remser alle navne op her, for af en eller anden grund savnes disse oplysninger faktisk i selve betænkningen.

Det fremgår ikke, om kommissionen har været enig om alt eller om det blot er flertallets holdning, der er kommet til udtryk. Jeg kan da ikke forestille mig andet, end at der må have været en vis uenighed; men for at stå stær-kere, er man blevet enige om ikke at skilte med den. Måske en fornuftig beslutning. En betænkning med alt for mange flertals- og mindretalsforslag virker ikke rigtig tillidsvækkende. På den anden side betyder det, at vi ofte savner nogle diskussioner med argumenter pro et contra.

For det er nok i høj grad som et diskussionsoplæg, at betænkningen får funktion.

Helt overordnet udgør den velstrukturerede betænkning glimrende grundlag for det videre arbejde med revision af teaterloven, som kulturministeren nu sætter i gang. Og jeg er da ikke i tvivl om, at den selvbestaltede teaterlovkommissions initiativ har sat turbo på processen. Mens disse linjer skrives, er kulturministeren ved at udpege medlemmer til et teaterlovsudvalg.

Helhedssyn - om hvad?

Kommissionens overordnede forslag er formuleret som en halv snes "bullets" på første side i den velstrukturerede betænkning. Enkelte forslag - som den voldsomme styrkelse af Scenekunstrådet, der nu skal overtage ansvaret for både teatrene i Københavns Teater (som skal nedlægges som pa-raplyorganisation) og for de turnerende voksenteatre (folketeatret.dk, Den Jyske Opera og Peter Schaufuss-balletten) samt i øvrigt have det helt overordnede tilsyn med dansk teater - har fået størst opmærksomhed i offentligheden. Andre forslag handler bl.a. om at slå ordninger for egnsteatre og små storbyteatre sammen, om at afskaffe statslig støtte til billetkøbsordninger, om udvidet anven-delse af evalueringer, om betydningen af det internationale samarbejde, om forhold vedrørende ud-pegning og ansættelse af hhv. bestyrelser og teaterchef samt - hvilket egentlig ikke har med teater-loven at gøre - at tips-/lottomidler skal gå indgå Finansloven og herfra fordeles mere synligt til de forskellige formål.

Endelig - måske ikke så overraskende - peger kommissionen på, at det er afgørende, at der over en fireårs-periode bevilges flere penge for at sikre den nødvendige fornyelse af teaterkunsten.

Helt overordnet gælder, at teaterkommissionen ønsker, at en teaterlov skal være baseret på hvad man kalder et helhedssyn, og det skal være Scenekunstudvalget, der får til opgave at fastholde dette helhedssyn på dansk teater.

Så er det jo interessant, hvad denne helhed skal omfatte, og her savnes diskussionen. Drejer det sig om alt teater og scenekunst? - Eller kun den del der er offentligt støttet? - Hvordan med de kom-mercielle aktører? Hvilken holdning har man til samspil tværs af andre grænser end de nationale? -mellem amatører og professionelle? - mellem forskellige kunstformer? Mellem teatret og andet end kunst, som fx pædagogik eller erhvervsliv - og hvad med det åh så omsværmede begreb oplevel-sesøkonomien?

Og hvordan?

Ikke mindre interessant: hvordan skal man forholde sig til denne helhed? Skal udgangspunktet for Scenekunstudvalget være forslaget til ny formålsbestemmelse for Teaterloven, som går ud på "at fremme en omfangsrig og alsidig professionel scenekunst af høj kvalitet, der kan være et kulturtil-bud for hele befolkningen" og skal man herefter se på det samlede danske teater og scenekunst som en maskine, man kan justere på med markedsregulerende indgreb (dvs. støtte)?

Hvis det er tilfældet, vil jeg godt komme spørge lidt polemisk: Betyder det, at når man så på et tids-punkt måske konstaterer, at der på trods af publikumsinteresse ikke længere er produktion af høj kvalitet af populære angelsaksiske importerede musicals, så er det Scenekunstudvalgets opgave at sørge for at give støtte hertil?

Specielt i forhold til at vi i Danmark for øjeblikket har en stigende produktion af scenekunst uden for de støttede ordninger og et stigende samarbejde mellem private ("kommercielle") producenter og offentligt støttede teatre, havde det været oplagt, at betænkningen havde haft overvejelser om betydningen heraf.

Her er betænkningen faktisk ikke det mindste kontroversiel (hvad man måske kunne have forestillet sig, når den har haft bolig på CBS'center for kunst og lederskab og der blandt kommissionsmed-lemmerne har været en filmproducent).

Det lyder jo vildt flot, når der tales om, at "de forskellige genrer, de enkelte teatre, organisationer og uddannelser udgør sammenhængende og gensidigt afhængige dele, der hver især beriger hinan-den i et frodigt og frugtbart teaterlandskab".

Men udover satsningen på et styrket Scenekunstcenter finder jeg ikke, at dette helhedssyn er speci-elt fremtrædende i betænkningens enkelte forslag.

Konsekvensanalyse savnes

Tværtimod savnes netop sådanne overvejelser i præsentationen af forslaget om afskaffelse af støtten til formidling og billetkøbsordningen. Her havde det været oplagt at diskutere de forskellige konse-kvenser for såvel teaterforeninger, som for de større og mindre teatre, enkeltprojekter samt produk-tioner, der ikke i forvejen modtager støtte.

Men en form for helhedssyn er der vel i betænkningens bekymring over, at Det Kongelige Teater gennem hhv. børneteater og åben scene-virksomhed for projekter med støtte fra Scenekunstudvalget fungerer konkurrenceforvridende.

Det er to interessante spørgsmål, som det vil klæde Det Kongelige Teater at gå i dialog om. Men specielt på åben-sceneområdet savnes en række oplysninger for at kunne vurdere situationen - ikke blot i København, men også i de større byer i resten af landet. For en udenforstående virker det jo oplagt, at man søger at udnytte ledig kapacitet bedst muligt.

Kommissionen er med god grund meget opmærksom på den fornyelse og udvikling, der kommer fra Scenekunstudvalgets enkelt-projekter.

Imidlertid synes jeg godt, at man kunne have tænkt længere end til blot at anbefale økonomisk styr-kelse (som jo er helt nødvendig!). Det havde været fint med overvejelser af de måder, som støtten ydes på samt om midlerne nu også bruges bedst muligt.

Når der har siddet kompetence fra filmområdet i kommissionen, havde det fx været oplagt at disku-tere, om det ville give mening somme tider at give støtte til koncept- eller manuskriptudvikling som et første stadie i stedet for altid at give til produktion.

Ofte er praktiske problemer i forbindelse med realisering af projekter skyld i, at den endelige fore-stilling ikke bliver helt så god, som den kunne være blevet.

I den forbindelse er projektkontoret på Caféteatret et fremragende initiativ; men man kunne måske også - i forlængelse af betænkningens helhedssyn - forestille sig et mere forpligtende samarbejde mellem institutionsteatre og enkelt-projekter, som herved kan koncentrere sig om de kunstneriske forhold.

Til gengæld er kommissionen meget bevidst om, at dansk teater må hente inspiration internationalt. Gæstespil og kunstnerudveksling er fint nok - men det batter først rigtigt med længerevarende pro-duktionssamarbejder.

Stig Jarl

  Læs også:
Fedtlag, vokseværk og centralisering

Søndag Aften 09/2008

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2008






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.