Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Marts 2009
Ommøblering i Sverige
Kunststøtte og kulturorganisationer skal ændres voldsomt i Sverige. Foreslår kulturbetænkning.
I 2007 nedsatte den svenske kulturminister en kommission til at udarbejde en redegørels
om svensk kulturpolitik. Denne kommission har februar 2009
fremlagt en samlet betænkning
- på ikke mindre end 867 sider. Omfanget af betænkningen skyldes
i høj grad, at den er tænkt at stå som et varigt fundament
for svensk kulturpolitik; det viser også, at der er væsentlige
forventninger til virkeliggørelse af forslagene.
Betænkningen er skrevet "op imod" det nuværende grundlag for svensk kulturpolitik, en tilsvarende betænkning fra 1974. Formuleringen af en samlet kulturpolitik bliver altså gjort grundigt - og med tanke på langtidsholdbarhed. Kommissionen blev nedsat af den relativt nytiltrådte borgerlige regering, med klart formål om at revurdere den socialdemokratiske model. Dette har givet stærkt forbeholdne forventninger i store dele af kultursektoren.
Betænkningen giver også langt fra løfter om de merbevillinger, som de fleste aktører ønsker sig og betænkningen lægger op til så mange væsentlige ændringer, at mange vil føle sig utrygge. Trods dette kan den ikke hævdes blot at være et borgerligt-ideologisk fremstød. Det er tydeligt, at kommissionen har forestillet sig en holdbarhed ud over førstkommende rigsdagsvalg.
Nyt formål
I betænkningen fremlægger man en ny formålssætning for svensk kulturpolitik:
Den nationelle kulturpolitik skal, med udgangspunkt i demokrati og ytringsfrihed, bidrage til samfundets udvikling ved at fremme åbne fællesskaber og arenaer som er tilgængelige for alle og enhver. Den skal muliggøre kommunikation mellem forskellige individer og grupper, skabe forudsætninger for kulturoplevelser og dannelse samt virke for at alle for at udvikle sine skabende evner.
Statslige myndigheder og institutioner skal, ud fra arten af opgaver og ansvarsområder, arbejde for:
at fremme mangfoldighed, kulturel pluralisme og internationalt samvirke,
at støtte kunstnerisk skabende og give plads til kunstens evne til at forme, bryde mønster og udvide det muliges rum,
at kulturarven bevares, anvendes og fortolkes,
at kulturel kompetence og kreativitet bruges for at bidrage til en social, miljømæssig og økonomisk bærbar udvikling,
at information og viden føres tilgængelig og formidles.
Blandt nye elementer i formålssætningen ses, at kulturpolitikken skal føres i samvirke med andre overordnede politikfelter. Samtidig er kulturpolitikkens rolle som korrektiv til markedskræfterne nedtonet væsentligt.Og "kvalitet" er heller ikke længere et nøgleord.
Gennem betænkningen foldes formålssætningerne ud, således at konsekvenserne bliver mere markant understregning af kunstens demokratiske rolle, at medborgerperspektivet styrkes og kulturstøtten radikalt omlægges.
