|
Bibliotekernes netmusik gør musikken tilgængelig - men undlader at fortælle hvorfor og hvorfor ikke.
De havde det sikkert rigtigt sjovt på Bernstorffsminde Efterskole ved Fåborg,
dengang i 1996/1997, hvor de indspillede klassikere som That'll
Be The Day, Rave On og Mosekonen Brygger. I alt 17 af sangene
fra den sæson blev foreviget. Og ikke nok med det: af en eller
anden uforklaret årsag blev sangene ikke blot kopieret på
cd til de medvirkende unge talenter, deres forældre og musiklærerne.
Sangene havnede også i et eller andet digitalt musikarkiv.
Og vil man høre resultatet, kan man blot klikke sig ind på
folkebibliotekernes fælles online-musikbibliotek netmusik.dk.
Her kan man både høre og downloade sangene.
Og hvis efterskoleeleverne også var økonomisk kreative, havde
de i fællesskab klikket og klikket i det uendelige - og derved
for hvert klik sikret sig en indtægt fra folkebibliotekernes
materialekonto. For sådan er det: hver gang der downloades
en sang fra netmusik.dk, falder der penge af til kunstnere
og ophavsmænd. Det er jo ret og rimeligt, at der kompenseres
for bibliotekernes forbrug, for derved mister ophavsmænd mulighed
for almindelige kommercielle indtægter.
Indspilningerne fra Bernstorffsminde Efterskole er også udgivet
på cd. Men her har folkebibliotekernes nedre kvalitetsgrænse
for anskaffelser af fysiske materialer medført, at intet folkebibliotek
købte cd'en. Samtlige folkebiblioteker fravalgte altså cd'en,
men må betale for netmusikken, hvis lånere vil downloade musikken.
Også året efter indspillede Bernstorffsminde Efterskole en
cd. Den blev heller ikke købt af folkebibliotekerne, men kan
af uransagelige årsager heller ikke findes på netmusik.dk.
Fra indkøb til efterspørgsel
Og heldigvis er der ikke flere efterskoler i netmusik.dk, så den økonomiske skade må være begrænset. Statslige kompensationssystemer kan ikke gennemføres så alt er retfærdigt - se blot på de stadige diskussioner om bibliotekspengene, hvor man kan synes, at den ene eller den anden forfatter tjener for meget eller for lidt. En vis spildprocent må sådanne offentlige systemer have indbygget.
Det nye med folkebibliotekernes netmusik.dk er, at folkebibliotekerne ikke længere vælger materialer. De traditionelle bibliotekspenge afspejler, hvilke bøger bibliotekerne har valgt at købe og beholde på hylderne. De nye netmusik.dk-penge er udelukkende udtryk for den konkrete efterspørgsel. Bibliotekerne kan påvirke efterspørgslen ved at vise 24 pladecovers på forsiden. Den væsentligste efterspørgsel er dog helt upåvirket af denne forside. Brugerne søger i databasen og downloader det, de har lyst til.
Databasen er heller ikke besluttet af bibliotekerne. Databasens
2,6 mio. tracks er som grundlag den samme database som fx
TDC Play. Som sikkert bekendt, er TDC Play et markedsføringsredskab
for en mobil- og bredbåndsoperatør, som betyder, at man får
fri adgang til databasen, når man tegner et abonnement. Og
på sin vis kan man derfor hævde, at netmusik.dk demokratiserer
adgangen til TDC Plays database: nu kan alle downloade disse
sange, også uden abonnement!
Når man bestiller A, får man også B
Problemet er udvælgelsen af sange til databasen. I den digitale verden forhandles
musik hverken som enkeltnumre eller som albums, men som pakker
med flere 100.000 tracks ad gangen. Netmusik.dk indgår omfattende
licensaftaler, indeholdende hele kataloger. Disse kataloger
er sammensat ud fra alskens mulige forudsætninger: nationale
grænser, pladeselskaber, forvaltningsorganisationer, musikbureauer,
kunstnere osv.
For de fleste aktører er det givetvis vigtigere at tage hensyn
til TDC Plays ønsker og krav end at tage hensyn til danske
folkebiblioteker. Alene af den grund vil det være svært for
netmusik.dk at påvirke indholdet i databasen. Et enkelt eksempel:
ud af Anne Linnets samlede pladeproduktion er det mindre end
halvdelen, der er tilgængeligt på netmusik.dk. Intet fra Shit
& Chalou-perioden er tilgængeligt. Derudover virker det umiddelbart
ganske tilfældigt, hvilke albums der er tilgængelige, og hvilke
der ikke er.
Biblioteker uden varedeklaration
Netmusik.dk offentliggør intet om indholdet endsige sammensætningen af disse kataloger. Men det er næppe helt forkert at antage, at hvis folkebibliotekerne udtrykker ønske om mere europæisk folkemusik, vil man samtidig få en herlighed af tyske schlagere med i købet. Der reduceres selvfølgelig aldrig i databaserne, så på sigt vil katalogerne blive mere og mere omfattende, indtil den dag hvor også kinesisk folkemusik bliver stærkt repræsenteret.
Dette er selvfølgelig ikke udtryk for nogen prioritering fra bibliotekernes side. Sådan er den moderne digitale verden bare. Biblioteker og brugere skal vænne sig til, at der ikke længere er nogen kvalitetsbedømmelse.
Det, der er en prioritering fra bibliotekernes side er, at
man aldeles undlader enhver form for varedeklaration: intet
sted orienterer man de undrende brugere om, hvilke valg man
har truffet, og hvilke forudsætninger der er for den database,
man stiller til rådighed for brugerne. Naive sjæle kunne fristes
at tro, at de manglende Anne Linnet-plader var udtryk for
aktivt fravalg.
Markedsføringen lyver
I øvrigt skal man ikke stole for meget på udsagn som "2,6 mio. sange i databasen". Der er ikke bare mange, men rigtigt mange gengangere, hvor en sang optræder på originalplader, opsamlingsplader, singler og plader med diverse kunstnere. For eksempel kan man lige nu vælge mellem 134 "forskellige" tracks med den succesfulde danske sanger Medina - en imponerende produktivitet. Tidens andet store idol, Rasmus Seebach, er repræsenteret med 5 "forskellige" versioner af Engel.
Aquas Barbie Girl kan downloades i hele 7 "forskellige" udgaver, hvilket er stærkt overgået af hele 29 "varianter" af samme sang med den tyske dj, Rob Mayth. Aqua er i øvrigt repræsenetet med hele 145 tracks i netmusik.dk - på TDC Play er der 146 tracks med samme band. Aqua har sådan set kun udgivet 2 egentlige albums, hertil et antal remix og lidt ekstra numre på Greatest Hits.
Folkebibliotekerne ynder at omtale sig som parallel til public service-virksomheden Danmarks Radio. Man har endnu ikke slået stillingen som (for)brugernes ombudsmand op.
Læs også:
Biblioteksplan 2010
300 biblioteker lukkede - hvad så?
Bibliotekskontrakten
Biblioteksloven - ti år efter
Brugerne er bagud
Søndag Aften
04/2010
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
