Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2013
Bøgernes verden Martin Glaz Serup
I anledning af at den mangeårige forlægger Per Kofod trækker sig tilbage og overhænder sit forlag til Lindhardt & Ringhof, blev der den 28. august 2013 holdt et seminar under overskriften Bøgernes verden, og mere præcist omhandlende "- hvad det kræver at skrive og få udgivet og læst (kvalitets)litteratur, og hvordan vilkårerne ændrer sig." Forfatteren Martin Glaz Serup var en af talerne på seminaret, her er hvad han sagde:
Kulturstøttens politiske økonomi Christian Hjort-Andersen
Kulturstøttens politiske økonomi
Reelt er der næppe nogen større social slagside i den samlede kulturstøtte.
Jeg lytter, altså er jeg Af Henrik Marstal
Henrik Marstal har netop udsendt bogen ‘Jeg lytter, altså er jeg – tanker om musik og liv’. Det er en bog om musiklytning og om hvordan musik anvendes i det moderne samfund. Bogen er udformet som en dagbog fra et ophold i New York.
Torsdagskoncerten Af Peter Hanke
Musikken skal ud af samlebåndet, ind i videnarbejdet.
Lad ophavsretten hvile i fred Af Henrik Brändén
Det er vigtigere at være fri for andres overvågning af computere og internet-trafik, end at jeg fortsat kan tjene penge gennem ophavsretten.
Cultural Governance Af Jens Nielsen
eller Strategisk kulturledelse i en teatertid.
Mens vi venter på ministeren Af Tom Ahlberg
Midt i al hurlumhej om Københavns Teater: hvad handler det egentlig om? Sporet ender hos kulturministeren.
Sange fra glemmebogen
- eller huskekager fra fortiden? Af Henrik Marstal
Den danske sang er efterhånden en pilskaldet olding. Men danske artister genfortolker den nationale sangskat i stor stil. Den tilbyder nemlig nogle fortællinger som vi savner.
Os nu Af Lawrence Lessig
Vi skal søge efter middelvejene i kampene om ophavsret i internettets tidsalder, skriver stifteren af Creative Commons.
Stop kassetænkningen:
Kreativ kulturpolitik er liberal! Af Ellen Trane Nørby
Udgangspunktet for kulturpolitikken skal være lyst, ikke penge. Kreativitet kan ikke terpes, kun stimuleres. Uden os alle som glade deltagende amatører bliver kulturpolitikken smal.
Crespi d’Adda: en italiensk arbejder-utopi Af Maria Øster
I år er det ti år siden, at fabrikslandsbyen Crespi d’Adda 30 km øst for Milano kom UNESCOs kulturarvliste. Stedet er et lærestykke i italiensk arbejderkultur: på helt forbilledlig vis byggede fabrikanten et unikt mikrokosmos til alle sine ansatte og deres familiemedlemmer.
Politiets beslaglæggelser i tyvens villa Af Kaspar Frege
Med eneret for eftertiden bringer Søndag Aften uddrag fra udvalgte politiforhør af de implicerede kronvidner i sagen om det Store
Bogtyveri fra Det Kongelige Bibliotek. Sagens kompleksitet understreges af
vidnernes følsomme, grænsende til neurotiske, oplevelser fra villaen i
Snekkersten
Hovedstad uden teaterpolitik Af Tom Ahlberg og Søren Friis Møller
Strukturforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder at Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab nedlægges. Tilbage står en Hovedstad uden teaterpolitik men med et stort og krævende publikum og gode muligheder for fortsat udvikling af teaterkunsten
Pophittets McDonaldisering Af Henrik Marstal
Effektivitet, kalkulerbarhed, forudsigelighed
og kontrol er grundlagget for den hitskabelon som dagligt
Den sataniske forfatterpulje Af Tom Ahlberg
Armslængdeprincip brydes. Administrationen overtager Litteraturrådets opgave. Ansøgningskriterier ændres administrativt. Penge udbetales ikke
Cirkus som kunst? Af Michael Eigtved
Cirkus indtager idag en tankevækkende dobbeltposition i kulturlivet. Det traditionelle cirkus repræsenterer, med dets fokus på artistisk disciplin en urgammel livsstil og kunstform, der har rødder i antikken såvel som i middelalderens markedsgøgl og senere tiders mere organiserede former
Teatrets kritiske tilstand Af Troels Chr. Jakobsen
Har teatret overhovedet nogen plads i det moderne samfund? Og hvad har det med jordskælv, børskrak og magneter at gøre? Teatrets gamle sandheder i nyt naturvidenskabeligt lys
Man har et ansvar, når man rejser sådan et sted... Af Martin Glaz Serup
Man skal fortæller om andet end blot det farverige tøj de lokale går klædt i, skriver Martin Glaz Serup i dette rejsebrev fra Mexico
Kald det bare interpassiv Af Hans Bandmann
Interaktiv. Den elektroniske tidsalders mantra og modeord. Forbundet med multimedier, kunst og pædagogik, fest og farver, frihed og fremgang. Men ordet er løgn og stammer fra latin
Dogme 95 - bølgen der ikke fandt sted Af Kristian Leth
Kan dogmefilmene overhovedet kaldes en kunstnerisk bølge, som er baseret på regler, der egentlig ikke har mere end teknik til fælles
Det politiske i kunsten Af Martin Glaz Serup
Vi oplever i øjeblikket en genoplivning af strømninger lig dem man så i 60'erne og 70'erne i den vestlige verden. Med Irak som et potentielt Vietnam og kunsten som et potentielt modsprog til magten
At forfatte en e-bog Af Gitte Ahrenkiel
E-bogen lever og giver gode muligheder for at publicere egne tekster. Men der er faldgruber og nye overvejelser for den uprøvede e-bogsforfatter
Porno som mainstreamkultur Af Mette Frederiksen
Kulturpolitik handler i høj grad om moral. Ikke om at moralisere, men om moral. Om at sige at alting og alle meninger ikke er lige gode
Lav teaterloven om Af Jørn Langsted
Fremtiden vil bringe nogle småjusteringer af Teaterloven, der ikke vil løse de fundamentale problemer, men snarere bevæge os i den helt forkerte retning, og vi vil starte forfra med et nyt teaterudvalg om 3-4 år, som heller ikke rigtig fører til noget. Og sådan vil tiden gå
Hvis De har lyst en aften klokken otte Af Jokum Rohde
Dramatikken har ikke trange kår i Danmark, dramatikken har gode kår. Kvaliteten og kvantiteten af den spillede dramatik herhjemme er høj
De tilfældige børneteatres hændelige død Af Michael Ramløse
Nedskæringerne rammer børneteatrenes produktionsmidler - samtidig skærer skolerne i køb af forestillinger
Sats på danskheden Af Louise Frevert
Kunst er noget ganske universelt, og kunst er den del af vores kultur og kulturarv, der bliver anerkendt af alle, selv om man måske ikke føler sig som en del af kulturen
Kulturens kasinolove Af Tom Ahlberg
Der er en smuk og logisk symbolik i, at det er tipsloven, som redder biblioteksafgiften. Begge lovkomplekser har fjernet sig fundamentalt fra oprindelsen, begge love har mistet det reelle grundlag og vil blive afskaffet. Jo hurtigere jo bedre
Ikke vægmaleri, vel? Af Kerstin Bergendal
Hvad kan være billedkunstens ærinde i de moderne byrum? Hvordan ser kunstneren på det offentlige rum i dag
og på sin egen rolle, når han/hun arbejder udenfor kunstens hvide kube? Hvilke nye former for kunstneriske virkeområder kan bruges i forhold til dagens samfund og produktionsforhold?
Mikkelsens første halve år Af Tom Ahlberg
Kulturministeren er en hippogriff. Det bliver et problem for Kulturministeriet, hvis ministeren ikke er i fornuftig dialog med kulturens aktivister
Kunststøtte uden for mange klodser Af Brian Mikkelsen 1. januar 2003 træder en ny struktur for den danske kunststøtte og den internationale kulturudveksling i kraft. Kulturminister Brian Mikkelsen skriver om baggrunden og de kulturpolitiske visioner for den nye struktur
Den ambivalente tro på IT Af Ole Grünbaum
Vi har købt en fremtidsforestilling, i hvilken teknologien har nærmest magiske kræfter til at løse problemer og skabe en bedre verden. Denne tro kan man kalde tekno-fetichisme, idet den fratager mennesket evnen til at udforme verden og giver denne evne til teknologien
Apatien bjæffer under juletræet Af Hans Bandmann
Årets gaver til børnene er dyre-robotter. De er på tilbud hos Fætter BR, men prisen er alligevel alt for høj. Robotter giver ikke plads til selvstændige tanker. Den tiltagende computerisering af børns hverdag får deres hjerner til at visne og som voksne kan de senere få et problem med at fastholde samfundets fortsatte demokratiske proces
Konkret beskyttelse af det danske sprog Af Ruben Palma
Måske er kampen for det danske sprog som Don Quijotes kamp mod vindmøllerne, motiveret af en meget umoderne, ikke-globalistisk og håbløs sentimental holdning. Men verden vil blive fattigere uden det danske sprog
Onkel Hectors hånd i farver Af Martin Glaz Serup
Jane Aamund sælger helt vildt, ligesom Lola Baidels digte gjorde det i 80’erne. Men hvordan kan det så være at den litterære konsensus hævder at Aamund og Baidel er dårlige? Og kan man overhovedet tale om ’god’ og ’dårlig’ litteratur? Ja! Selvfølgelig kan man det
Internet og ytringsfrihed Af Rikke Frank Jørgensen
Stater skal tage deres ansvar på sig og sikre, at retten til at ytre sig og søge information på Internet er beskyttet. Alternativet er et kommunikationsrum, hvor rammerne for ytringsfrihed defineres af private virksomheder og softwareprodukter
Pladens århundrede Af Tom Ahlberg
Hvilke strenge ville diskussionen om musikindustrien have slået på, hvis internet var kommet før CDen?
Del - og nyd Af Steven Snedker
Hvorfor ikke dele, når nu vi har opfundet teknologien til det? Tanker om deling, kopiering og musikbranchen
Da musikken fik filter Af Henrik Marstal og Henriette Moos
Den elektroniske musiks udvikling de seneste 100 år er ikke bare en del af musikhistorien. Den er også fortællingen om hvordan de strømførende teknologier har spillet en afgørende rolle i den vestlige verdens udvikling fra industrisamfund til kommunikationssamfund
Cirkus som kunst? Af Michael Eigtved Cirkus indtager idag en tankevækkende dobbeltposition i kulturlivet. Det traditionelle cirkus repræsenterer, med dets fokus på artistisk disciplin en urgammel livsstil og kunstform, der har rødder i antikken såvel som i middelalderens markedsgøgl og senere tiders mere organiserede former
Handel, monopoler, kulturel mangfoldighed og copyright Af Roger Wallis Efterhånden som globaliseringen griber om sig, forsøger de store industrielle kulturproducenter at strømline deres produktudbud og deres distributionskanaler. Og selv om ingen med sikkerhed kan forudsige eller manipulere de globale behov, kan kontrol af medier og distributionsformer udgøre en alvorlig trussel mod den kulturelle mangfoldighed
Med på en bytter! Af Leif Lønsmann Pladeindustrien troede de førte krig mod Napster – og vandt. I virkeligheden var det deres egne kunder, de bekrigede. Og det giver bagslag!
(oktober 2000)
Kultur og copyright Af Christian Friis Bach Det er en af de mest dogmatiske og følsomme kulturdebatter. Det er en af tidens kollektive vildfarelser. Og det er et emne med kolossale økonomiske interesser. Men det er et emne, som fortjener en grundig diskussion: Det er debatten om kultur og copyright (september 2000)
Hele Werdens Wide Web Af Tom Ahlberg Der er brug for offentlige korrektiver til markedskræfternes frie spil på informationsmotorvejen, hvis internet skal leve op til de globale ambitioner (august 2000)
Biblioteksloven som hegnspæl
Af Børge Sørensen
Den bibliotekslov, som blev vedtaget den 4. maj, og træder i kraft 1. juli, er blevet modtaget med enstonig jubel både af biblioteksverdenen og af politiske kommentatorer. Men den politiske diskussion om loven har haft et underligt uvirkeligt forløb (juni 2000)
Medieforliget og den digitale fremtid
Af Frands Mortensen
Det medieforlig, der blev indgået mellem regeringen, SF og CD, den 28. marts har skabt en vældig diskussion i medierne. Centralt har stået problematikken omkring de to nye radiokanaler, der begge bliver sendt ud i licitation (april 2000)
Kunst på nettet - genopdag miniaturen
Af Michael Nyvang
Lige siden de unge's computerfest "The party" ikke vidste at den hed det,
har der været en næsten narkotisk tiltrækning for nogle
få i at tvinge minimalt teknisk udstyr, til at give maksimalt udtryk (marts 2000)
Man kan ikke drikke en god vin på afstand
Af Hans Bandmann
Vi har kun smagen tilbage i en verden hvor den digitale teknologi er ved at
overflødiggøre al menneskelig sansning og bevægelse. I bogen "Cyberworld - det værstes politik" analyserer den franske arkitekt og filosof Paul Virilio
de indbyggede uheld og negative sider i vores digitale eventyr (februar 2000)
Manifest for det 21. århundrede - Individernes Samfund Af Ole Grünbaum
Det 20. århundrede store drivkraft var gruppen, bevægelsen. Det 21. Århundredes drivkraft bliver individet, den enkelte. Det betyder ikke, at ’samfundet’ forsvinder, blot at det redefineres. Individerne netværker. (januar 2000)
Forestillinger om det 21. århundrede Af Morten Hilding Vi må hellere se at vænne os til det. Fra og med januar skal datoen efterfølges af et 2000, hvilket har afstedekommet en sand millenium feber. Enhver avis og tv-kanal med respekt for sig selv har derfor på den ene eller anden måde gjort status med reportager og artikler om det sidste årtusindes videnskabelige, teknologiske og sociale historie. Men de færreste har vendt blikket den modsatte vej og forsøgt at se ind i det 21. århundrede og fremskrive vores nuværende videnskabelige viden og teknologiske udviklingsstade. (december 1999)
Gør kunsten gavn? Af Margrete Auken
Kulturpolitik drejer sig i høj grad om at give kunsten gode vilkår. Men hvorfor egentlig? Har vi så meget brug for den, at den ligefrem skal have sit eget ministerium og sit eget folketingsudvalg? (november 1999)
Skal kunstnerne have penge når kunst omsættes? Af Michael Møller & Niels Christian Nielsen
Følgeretten sikrer kunstneren og hans arvinger en vis procent af salgssummen, hver gang et af hans værker bliver omsat på auktion. Loven blev vedtaget efter ønske fra kunstnerne, men følgeretten er blot et enkelt eksempel på, at kunstnere måske med fordel kunne inddrage økonomisk teori, når de kæmper for deres sag. (september 1999)
Medier og dannelse Af Kirsten Drotner
Vi lever i et tolkningssamfund, og kravene stiger til at kunne forstå og behandle alle slags tegn, der ofte kommer til os via medierne (ord, billeder og lyde) og handle i forhold til et samfund, hvis demokratiske dialog i stigende grad er afhængig af medierne. Hvordan forbereder vi børn og unge til den opgave? (august 1999)
Bomber i nettet Nettet strammes om de frie ord og ytringer. Men hvad truer ytringsfriheden mest - censur eller bombeopskrifter? Af Tom Ahlberg (december 1998)
Den nationale erindring om den måde besættelsestiden er blevet opfattet, tematiseret og anvendt på i efterkrigstidens danske samfund. Af Claus Bryld & Anette Warring (juli 1998)
Har du et link vi mangler?