Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


marts 1999


    Danske biblioteker på Internet
- tak for at I har hørt på os!


Søndag Aften samler op efter fire måneders artikler og ialt 114 anmeldelser af biblioteker.

- Ville vi acceptere det, hvis det eneste dagblad på avislæsesalen i det lokale folkebibliotek var Information?

- Ville vi acceptere det, hvis biblioteket først satte nye romaner frem, når de var kommet ud i det almindelige januarudsalg?

- Ville vi synes at biblioteket levede op til kvalitetskravene, hvis man udelukkende købte bøger fra Gyldendal og Munksgaard?

- Ville vi acceptere bibliotekets indkøbspolitik, hvis den automatisk frasorterede enhver bog, hvori ordet "sex" indgik?

- Ville vi være tilfredse med bibliotekets lokale information, hvis man blot lagde pjecer fra et politisk parti frem?

  1. Hvorfor på Internet?
  2. Hjemmesider - de første erfaringer
  3. Konkrete kritikfelter
    a. alsidighed
    b. aktualitet
    c. kvalitet
    d. lokalsamfund
    e. informationsformidler
    f. særlige målgrupper
  4. Ansvar for hjemmesider
    a. de nationale organisationer
    b. biblioteksledelser
    c. enkeltmedarbejdere
    d. brugerne
  5. Brug biblioteksloven

Når vi selv skal sige det, synes vi at vores dækning af danske biblioteker og Internet har været ganske omfattende i de seneste måneder. Vi må osgå sige, at vi har fået mange reaktioner på vore skriverier.

Vi har ønsket at sætte fokus på den nødvendige kavlitetsudvikling af folkebibliotekernes hjemesider. Og vi synes det er lykkedes. Det er faktisk lykkedes i så høj grad, at vi fremover kun kan kalde vore anmeldelser for øjebliksbilleder. Især mange af de biblioteker, som blev hårdt kritiseret har lavet meget om på siderne. Holdningen til links er professionaliseret, mange har forbedret deres brug af frames. Mange har ændret design.

En hel del biblioteker har bedt os om at lave nye anmeldelser. Det har vi simpelthen ikke ressourcer til - i den nærmeste fremtid. Men, selvfølgelig, hvis nogle af de biblioteksorganisationer som har penge, kunne se et formål i at lade Søndag Aften fortsætte arbejdet med kvalitetsudviklingen, så ville vi gerne bistå!

Danske biblioteker er massivt gået på Internet indenfor de sidste to år. Ifølge UBIS-rapporten havde 42 biblioteker oprettet hjemmesider i marts 1997. Ifølge den danske søgetjeneste, www.jubii.dk, var der i januar 1999 100 folkebiblioteker på Internet. Der er altså tale om langt mere end en tendens. Flertallet af danske biblioteker når altså at have etableret hjemmesider, inden den kommende UBIS-lovgivning begynder at konkretisere, hvordan bibliotekerne skal anvende Internet.

Med andre ord kan man sige, at UBIS-betænkningen og bibliotekernes begyndende brug af Internet er fælles udtryk for en bibliotekspolitisk konsensus. Internet vil i fremtiden være en integreret del af biblioteksarbejdet. Den kommende UBIS-lovgivning, kommende ophavsretsdiskussioner, brugernes ønsker og bibliotekernes praksis vil konkretisere udmøntningen af denne konsensus. Og der forestår vigtige kulturpolitiske debatter og afgørelser, for eksempel betaling eller ej, obligatorisk for bibliotekerne eller ej.

Disse kommende debatter vil rumme mange gentagelser fra de sidste 20-30 års debatter om musik på bibliotekerne. Det gælder i hvert fald betalingen, obligatorium, ophavsretten, og såmænd også lødigheden.

Den vigtigste forskel er, at Internetdebatten foregår lige nu – og at Internet kommer ind på bibliotekerne langt hurtigere end musikken.

  1. Hvorfor på Internet?

Bibliotekerne skal anvende Internet. Det skal de fordi Internet allerede i dag bugner med indhold, som har relevant informations- og oplevelsesværdi. Og at det skal ske på fuldstændigt de samme præmisser som øvrige materialer på bibliotekerne. Det vil først og fremmest sige, at bibliotekslovens krav til kvalitet, alsidighed og aktualitet skal opfyldes.

Det er påfaldende, at man om den traditionelle biblioteksvirksomhed taler om informationer og oplevelser. Derimod, når offentlige dokumenter omtaler målsætningen for bibliotekernes Internetaktiviteter, fremhæver man informationselementet. Det er adgangen til databaser og faktuelt stof, som nævnes igen og igen. UBIS-betænkningen ser for eksempel først og fremmest Internet som en ny informationskanal. Det primære er at give adgang til offentlig information, dernæst at selektere blandt andre informationskilder.

Dette giver den skævvridning i begrundelsen for bibliotekernes Internetaktiviteter, at man først og fremmest opfatter formålet som informativt.

Men bibliotekerne skal både give informationer og oplevelser. Uanset medium. Skønlitterære bøger, musik og video er først og fremmest oplevelser. Det samme gælder Internet.

Når man fremhæver det informative ved Internet, er man med til at ændre præmisserne for den vigtige og nødvendige vurdering af lødigheden af indholdet.

Bibliotekerne skal altså både give informationer og oplevelser. Og uanset medium skal selektionen ske ud fra bibliotekslovens krav.

Bibliotekernes opgave i forhold til Internet vil være tosidig:

  1. at sikre borgernes adgang til Internet gennem mulighed for opkobling til nettet, introduktioner til mediet mv.
  2. at præsentere bibliotekets virksomhed gennem en hjemmeside.
  1. Hjemmesider - de første erfaringer

Selv om det ikke er obligatorisk at lave hjemmesider, må kravet fortsat være at bibliotekerne lever op til bibliotekslovens krav.

På samme måde som det ikke er obligatorisk at have et musikudlån. Man må dog kræve at de biblioteker, som har musikudlån, ikke nøjes med at anskaffe keltisk folkemusik. Det ville givetvis opfylde bibliotekslovens kvalitetskrav, men slet ikke alsidighedskravet og næppe heller aktualitetskravet!

Mange har oplevet de kritiske bemærkninger i Søndag Aften som uretfærdige. Det er jo så at sige pionererne, der kritiseres. Og disse frontløbere har på mange områder løbet panden mod muren: de har ikke lært af andres erfaringer, de har haft for få penge, været for få medarbejdere, savnet opbakning osv.

Men det samlede danske biblioteksvæsen er nødt til at forholde sig kvalitativt til bibliotekernes hjemmesider. Evalueringer af det nuværende indhold er en del af kvalitetsudviklingen.

Det evalueringen først og fremmest viser er, at bibliotekerne hverken samlet eller enkeltvis har nogen overordnet strategi for deres internetarbejde.

Det kan man til dels undskylde med at vi stadig befinder os i Internettets barndom. Men det kan ikke forsvare den stedbarns-behandling biblioteksvæsenet samlet giver Internet.

Det er forbavsende i hvor høj grad bibliotekerne vælger at se bort fra sædvanlige kvalitetskriterier - bare fordi det foregår på Internet. Der er beklageligt mange eksempler, på at bibliotekslovens krav ikke opfyldes.

  1. Konkrete kritikfelter

De kritikpunkter, som nævnes i det følgende, forholder sig udelukkende til bibliotekernes Internetvirksomhed ud fra de særlige krav, man må stille til bibliotekerne - blandt andet ud fra biblioteksloven.

Der er altså set bort fra generelle vurderingskriterier for hjemmesider, såsom navigation, overskuelighed, æstetik, brug af grafik, tid til downloading etc. Indenfor disse generelle områder har bibliotekerne fuldstændigt samme problemer som andre hjemmesider. Og bibliotekerne bør bruge de gængse vejledninger og udviklingsværktøjer.

Kritikken handler altså ikke om for tung grafik, men derimod om bibliotekernes særlige formål.

  1. alsidighed

Kravet om alsidighed må for eksempel betyde, at man ikke kun henviser til et af folketingets partier, eller kun til en kirke eller kun til et enkelt bilmærke.

Det tilfældige præg samlinger af links ofte har, tyder på at det udføres som venstrehåndsarbejde.

Den gode biblioteksguide videre på nettet skal henvise til et bredt udvalg af links. Det skal umiddelbart være til at forstå, hvorfor man har valgt disse henvisninger. Og links skal være kommenterede.

Og hvis man kun har ressourcer til at lægge et par håndfulde links ind, så lad hellere være.

  1. aktualitet

Kravet om aktualitet må betyde at sider opdateres løbende, at links checkes jævnligt og at begrebet nyheder bruges efter ordets egentlige betydning.

De biblioteker som har arrangementskalendere, er gennemgående gode til at sikre opdatering af disse. Den perfekte opdatering ville slette arrangementet umiddelbart efter. Det er holdbart, når man kan se en eller to uger tilbage i tiden. Til gengæld duer det ikke, når man kan se foromtale af et arrangement der foregik for to måneder siden. Lægger man en halvårskalender ind, skal man altså også ofre ressourcer på at vedligeholde den.

Mange biblioteker går desværre galt i byen med såkaldte nyhedssider. Nyheder må ikke blive stående som nyheder i halve år, vi har set 2 år gamle nyheder. I biblioteks- og netsammenhæng må en nyhed højst kaldes for en nyhed i 1-1½ måned. Derefter må den enkelte nyhed placeres under andre relevante sider. I mange tilfælde har bilbliotekerne overvurderet, hvor mange nyheder der ville komme. En blank nyhedsside er elendigt. Så lad være med at have en nyhedsside.

  1. kvalitet

Der er en række relevante kvalitetskrav til bibliotekernes hjemmesider, som går ud over de almindelige designkrav til hjemmesider.

Generelt set er bibliotekerne uafhængige af kommercielle interesser. Når biblioteker skriver, at deres hjemmeside er optimeret til brug med en bestemt browser, har vi savnet den bagvedliggende oplysning om, hvilken gunstig sponsoraftale biblioteket har fået med den ene af de to store leverandører. Og hvis man ikke har fået penge for reklamen, burde bibliotekerne lave hjemmesider, der kan læses med alle browsere.

Private hjemmesidesnedkere kan være ligeglade med tilgængeligheden af deres web. Bibliotekerne skal sikre, at alle borgere kan bruge hjemmesiden. Derfor må bibliotekerne lægge større vægt på downloadingtid, adgang for gamle browsere, brugere med 14" skærme etc.

Desuden skal bibliotekerne tage hensyn til de læsesvage befolkningsgrupper. Der er alt for stor brug af frames (rammer) på bibliotekernes hjemmesider. Frames er et godt redskab til at forbedre hjemmesider, men giver problemer for læsesvage. Dette har mange biblioteker ikke været opmærksomme på. (Se Søndag Aften Arkiv).

Når biblioteker lukker katalogadgang alle dage fra 23-07 og mange også i weekenden, så er det faktisk langt over 50% af den tid, hvor private brugere har billig telefontakst. Der er ikke andre steder på Internet, hvor man lukker om natten. Alle andre steder end i danske biblioteker er der døgnåbent, også steder med langt mere komplicerede databaser.

Når man i øvrigt tænker på, hvor meget biblioteksledelserne har gjort for at udvide bibliotekernes åbningstider, må man undres over, at der ikke er sendt store protestskrivelser til databaseleverandøren. En så elendig integration mellem database og Internet, tyder ikke på, at databaseleverandøren er tilstrækkeligt fremtidsorienteret. Eller også, at denne leverandør i den grad sidder i en monopolstilling, at man nærmest er ligeglade med kundebehovet.

Katalogerne er bibliotekernes største aktiv og de skal være tilgængelige døgnet rundt. Set fra brugersynspunkt er det faktisk vigtigere, at katalogsøgningen er åben mens biblioteket er lukket end omvendt. I bibliotekets åbningstid kan man få kataloghjælp fra bibliotekets dataressourcer og personale. Det kan man ikke, når der er lukket.

Mange biblioteker har en linkrubrik, der hedder videre på nettet. Her henvises ofte til 5-10 af de store og mest brugte søgeværktøjer. Typisk de amerikanske. Bibliotekerne glemmer ofte de danske søgesteder og som hovedregel de øvrige nordiske. Bibliotekerne bør være forpligtede til at vælge links med omhu – og ikke kun vælge de mest trafikerede steder på nettet.

En del af kritikken af bibliotekernes hjemmesider hænger sammen med at de generelle kvalitetskriterier på Internet er stærkt flydende. Man finder mange rigtigt dårlige inspirationskilder rundt omkring på nettet – også blandt professionelle sider. Men sider fra offentlige virksomheder er nødt til at leve op til en række public service krav. I public service sammenhæng er det eksempelvis ikke tilfredsstillende, at TV-kanalen DR2 ikke kan ses i flertallet af danske hjem. Bibliotekerne begår samme fejl, når man siger at en hjemmeside bedst ses med den ene eller den anden browser, eller ved ureflekteret anvendelse af frames.

  1. lokalsamfund

Folkebibliotekerne skal forholde sig til det lokalsamfund, de er en del af. Men kun de færreste bibliotekers hjemmesider bærer præg af lokalsamfundet - ud over bibliotekets geografiske placering.

En del biblioteker har lokale links. Disse er dog kun sjældent kommenteret – og det tyder derfor på, at det er borgernes egne forslag, som ureflekteret kommer med. Konditionerne for lokale links bør beskrives. Men det er i øvrigt en god ide med en lokal forslagskasse. Ligesom det er glimrende, når biblioteker beskriver, hvordan man får adgang til gratis e-mail eller hjemmeside. Og det ville være decideret visionært, hvis danske biblioteker selv stillede disse gratis muligheder til rådighed for borgerne.

Enkelte biblioteker krydrer deres hjemmesider med stof fra aktuelle lokalpolitiske diskussioner. Det kan være kombineret stof hentet fra officielt høringsmateriale, avisdebat, relevant baggrundsorientering og andet. En krævende, men aldeles glimrende måde at bruge hjemmesiden til relevant, aktuelt og lokalt stof. Og endda en formidlingsform som næsten kun kan gøres via nettet.

  1. informationsformidler

Bibliotekerne skal ifølge loven formidle kommunal og statslig information. Det gør man glimrende på folkebibliotekerne - men kun de færreste af folkebibliotekernes hjemmesider henviser videre til de mest relevante steder for statslig og kommunal information.

Mange biblioteker har endnu ikke henvisninger til www.danmark.dk. Det arbejdskrævende i dette består i at finde de relevante lokale informationer.

Bibliotekernes traditionelle varetagelse af informationsformidlingen burde få bibliotekerne til, at være langt mere offensive i forhold til øvrige dele af den kommunale forvaltning. Når man ser, hvordan kommunale tekniske forvaltninger, socialforvaltninger og andre formidler sit stof til borgerne, så har bibliotekerne en klar førerposition. Her er en virkelig relevant mulighed for indtægtsdækket virksomhed. Biblioteksfagets kompetence i at samle, sortere og formidle informationer savnes i andre forvaltninger.

Man kan faktisk ofte se på kommunale hjemmesider om bibliotekerne har været centrale i etableringen af disse.

  1. særlige målgrupper

Bibliotekerne har forpligtelser i forhold til særlige målgrupper. Dette kan både være målgrupper som for eksempel handicappede, som er afskåret fra at bruge bibliotekernes almindelige tilbud, eller målgrupper der skal tages særlig hensyn til i formidlingen, for eksempel børn og gamle. Kun de færreste biblioteker viser gennem deres hjemmesider, at de tænker på særlige målgrupper.

En hel del steder er der lavet sprælske børnesider. Et enkelt sted er der tænkt på flygtninge. Men i øvrigt finder man ikke elementer der er tænkt til særlige brugergrupper.

Men bibliotekerne bør gøre en stor indsats i forhold til de grupper, som man normalt forestiller sig på det teknologiske b-hold. De ældre, indvandrere og kvinder er områder, som bibliotekerne burde pleje med særlig stor interesse.

  1. Ansvar for hjemmesider

Kritikken af bibliotekernes hjemmesider kan rettes mod alle dele af biblioteksvæsenet:

  • De nationale biblioteksorganisationer, som i for ringe grad arbejder med mål og vejledninger for bibliotekernes Internetstrategier
  • Biblioteksledelser, som ikke tager initiativet på feltet, men overlader strategiske valg til enkeltmedarbejdere
  • Enkeltmedarbejdere, som arbejder for ensomt med mediet og for let fascineres af uholdbare og dårlige vaner på nettet som helhed
  • Brugere, som ikke giver tilstrækkeligt og engageret feedback.

Den kritik man kan rette mod bibliotekernes hjemmesider, handler i høj grad om, at man endnu ikke tager Internet tilstrækkeligt seriøst. Samlet set er der behov for mere offensiv tænkning, evalueringer og diskussionsfora. Vi efterlyser samlet strategisk tænkning på området.

  1. de nationale organisationer

En vigtig del af dansk biblioteksvæsens styrke ligger i det samarbejdende biblioteksvæsen. Men de organisationer, der traditionelt har sat samarbejder i gang, har ikke forsøgt at tage aktiv del i kvalitetsudviklingen på bibliotekernes hjemmesider. Her sigter vi dels til Statens Biblioteksstyrelse, men også til Bibliotekarforbund, Bibliotekslederforeningen, Danmarks Biblioteksforening og alle andre centrale nationale organisationer.

Der er ikke lavet strategisk baggrundsmateriale, der kan anvendes af biblioteker, når valgene skal foretages lokalt. Dette gælder både for indholdet af hjemmesiden og for den organisatoriske tilrettelæggelse. Vi savner for eksempel vejledninger i, hvordan man forsøger at nå særlige målgrupper. Vi savner tekniske vejledninger, for eksempel videreformidling af forskningsministeriets holdning til anvendelse af frames på hjemmesider eller hvorvidt en hjemmeside skal optimeres til læsning med en bestemt browser.

  1. biblioteksledelser

Hovedindtrykket ved gennemsyn af danske bibliotekers hjemmesider er tilfældigheder. Mest af alt tyder det på, at nogen har ment at man skulle have en hjemmeside og så er der fundet en til at lave en sådan efter bedste evner - og færrest muligt penge.

Det er naturligvis ikke et bevidst forsøg på at overtræde alsidighedskravet, der får biblioteker til kun at linke til kun et politisk parti. Men bevidst eller ikke-bevidst. Det er lovstridigt. Og den ledelse som ikke er opmærksom på en sådan graverende fejl, har givetvis end ikke lavet retningslinjer for hjemmesiden, selv om vedkommende har engageret sig i bibliotekets øvrige materialeanskaffelser.

Organisatorisk er man nødt til aktivt at forholde sig til ledelsens rolle i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af hjemmesiden og samtidigt webmasters placering i organisationen. Bibliotekets kommandoveje ændres hurtigt, og det skal man tage hensyn til. Internet har en velkendt aldersmæssig skævvridning. De unge har lettest ved at forstå mediet. Det giver særlige vanskeligheder for mange ledelser, som netop ikke er blandt de yngste medarbejdere. Vi efterlyser  en strategi for efteruddannelse af biblioteksledelserne.

  1. enkeltmedarbejdere

Med denne mangel på strategi er der intet at sige til, at webmasterens arbejde er vanskeligt. Man er overladt til sig selv, de fleste skal endda kombinere arbejdet med hjemmesiden med en række andre opgaver. På de fleste biblioteker er man startet uden at vide, hvilken tid det ville koste. Og den enkelte har ikke anet, hvordan arbejdet skulle tilrettelægges.

Bibliotekarforbundet har etableret særlige fagudvalg for forskellige specialiserede faggrupper. Efter sigende er BF ved at etablere et IT-gruppe. Et lukket debatforum på BF’s hjemmeside er det mest banale forslag man kan stille.

Ser man på kommunerne som helhed, får man ikke gode hjemmesider, hvis de laves af IT-afdelingerne. Jo, velfungerende og pæne hjemmesider, men ikke formidlende og kommunikerende hjemmesider. Det samme kan man påstå om bibliotekerne. Ansvaret for hjemmesiderne bør ikke ligge hos de mest teknisk funderede medarbejdere (som kan finde ud af html-koderne), men derimod hos de medarbejdere som er gode til at kommunikere og formidle.

  1. brugerne

Det traditionelle bibliotek lever i høj grad af den kommunikation, man har med lånerne. Lånerne giver impulser til personalet ad mange veje: gennem direkte efterspørgsel efter titler (udlånet), gennem reservationer, gennem forespørgsler, gennem mundtlige kommentarer, gennem lokale "brokkasser", gennem brugerråd og selvfølgelig også gennem den offentlige debat om bibliotekerne.

På nettet er der tilsvarende mange muligheder for at få reaktioner fra borgerne. Både gennem objektive trafikanalyser og ved at give adgang til brugernes reaktioner.

En del af de strategiske overvejelser må derfor handle om, hvordan man vil kommunikere med brugerne og hvilke ting brugerne skal have indflydelse på. Det virkeligt epokegørende med Internet er dets interaktive muligheder.

Nettets brugere er generelt set hurtigere og mere direkte på aftrækkeren, end man i øvrigt møder i den offentlige debat. Derfor kan det overraske, at brugerne ikke i højere grad stiller krav til bibliotekerne. Brugerne skylder bibliotekerne langt mere feedback. Det ersvært at forstå, at der ikke har rejst sig en sand protestbevægelse over bibliotekernes nat- og weekendlukning.

Med Internet har bibliotekerne fået alle tiders chance for at bruge brugerne som en aktiv ressource. Brugerne ved mere om, hvordan hjemmesiden fungerer end medarbejderne. Brugerne kan hjælpe hinanden. Brugere kan stille forslag til forbedringer, materialer etc. I det traditionelle bibliotek er der mange visioner om samarbejde med brugerne. Disse visioner er langt nemmere at arbejde med på nettet.

  1. Brug biblioteksloven

Disse års hurtige etablering af Internet kan ofte være forpustende. Alle, der agerer med internet, har en tendens til at se nettet som noget helt særligt, noget der bryder med alle hidtil kendte kulturer og vaner.

Derfor kan der opstå intense moralske debatter om Internet. De pædofiles sider, nazigruppers, porno, kriminalitet. Mange af tidens moralske dilemmaer bliver synlige gennem Internet og derved fremprovokeres stillingtagen. Men internet i sig selv ændrer ikke ved menneskehedens moral. Og man løser ikke moralske problemer gennem tekniske fix.

Derfor er det heller ikke holdbart, hvis biblioteker tror, at man kan klare sig igennem de moralske problemer ved at lave teknologiske løsninger, som for eksempel at indføre filtre til at sortere Internets indhold. Et enkelt dansk bibliotek har etableret et sådant filter. Filtrenes mangel på effektivitet er lette at latterliggøre: sorterer man ordet "sex" fra, så er der ikke adgang til sider om AIDS eller til sider med kønspolitisk debat.

Ligesom vi gennem de sidste ti år har været vidner til en stadig kamp mellem virusprogrammører og antivirus-programmer, vil vi se en kamp mellem filtre og filter-hackere.

Bibliotekerne må fastholde traditionen for kvalitativ og informativ formidling ud fra manuelt arbejde – også på internet. Lav gerne positivlister – ikke negativlister. Begrund valgene. Og begrund ud fra biblioteksloven og samme moralkodeks som vi i øvrigt har i offentlig kulturformidling i Danmark. I filmcensuren sætter vi grænser for, hvad vi synes børn skal se.

I debatten om reklame-TV er der muligvis konsensus om at begrænse reklamer for børn. Det kan være teknisk vanskeligt, men i det væsentlige er der moralsk konsensus. Denne holdning bør så også gennemsyre bibliotekernes tilgang til børnesider på Internet. Ligesom der er moralsk konsensus om begrænsninger af reklamer for tobak og spiritus. Dette gælder vel så også internet?

Bibliotekerne har en sædvane for, hvilke pjecer man kan lægge frem på biblioteket. Disse kriterier er givetvis også anvendelige, når man vurderer links. Så ville man ikke lægge en link ind for et bestemt bilmærke. Internet er gennemsyret af kommercielle interesser. Det er bibliotekerne ikke. Bibliotekernes hjemmesider skal klart udstråle public service-formålet. Succeskriteriet for bibliotekernes hjemmesider er ikke flest mulige læsere, succekriteriet er at bibliotekernes målgrupper synes at biblioteket gør en forskel.

Biblioteker på Internet - Det totale overblik over alle vore anmeldelser og artikler om bibliotekerne

Biblioteker på Internet 13 nye anmeldelser

Søndag Aften 0399

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.