Søndag Aften samler op efter fire
måneders artikler og ialt 114 anmeldelser af biblioteker.
Når vi selv skal sige det, synes vi at vores dækning af danske biblioteker og
Internet har været ganske omfattende i de seneste måneder. Vi må osgå sige, at vi har
fået mange reaktioner på vore skriverier.
Vi har ønsket at sætte fokus på den nødvendige kavlitetsudvikling af
folkebibliotekernes hjemesider. Og vi synes det er lykkedes. Det er faktisk lykkedes i så
høj grad, at vi fremover kun kan kalde vore anmeldelser for øjebliksbilleder. Især
mange af de biblioteker, som blev hårdt kritiseret har lavet meget om på siderne.
Holdningen til links er professionaliseret, mange har forbedret deres brug af frames.
Mange har ændret design.
En hel del biblioteker har bedt os om at lave nye anmeldelser. Det har vi simpelthen
ikke ressourcer til - i den nærmeste fremtid. Men, selvfølgelig, hvis nogle af de
biblioteksorganisationer som har penge, kunne se et formål i at lade Søndag Aften
fortsætte arbejdet med kvalitetsudviklingen, så ville vi gerne bistå!
Danske biblioteker er massivt gået på Internet indenfor de sidste to år. Ifølge
UBIS-rapporten havde 42 biblioteker oprettet hjemmesider i marts 1997. Ifølge den danske
søgetjeneste, www.jubii.dk, var der i januar 1999 100
folkebiblioteker på Internet. Der er altså tale om langt mere end en tendens. Flertallet
af danske biblioteker når altså at have etableret hjemmesider, inden den kommende
UBIS-lovgivning begynder at konkretisere, hvordan bibliotekerne skal anvende Internet.
Med andre ord kan man sige, at UBIS-betænkningen og bibliotekernes begyndende brug af
Internet er fælles udtryk for en bibliotekspolitisk konsensus. Internet vil i fremtiden
være en integreret del af biblioteksarbejdet. Den kommende UBIS-lovgivning, kommende
ophavsretsdiskussioner, brugernes ønsker og bibliotekernes praksis vil konkretisere
udmøntningen af denne konsensus. Og der forestår vigtige kulturpolitiske debatter og
afgørelser, for eksempel betaling eller ej, obligatorisk for bibliotekerne eller ej.
Disse kommende debatter vil rumme mange gentagelser fra de sidste 20-30 års debatter
om musik på bibliotekerne. Det gælder i hvert fald betalingen, obligatorium,
ophavsretten, og såmænd også lødigheden.
Den vigtigste forskel er, at Internetdebatten foregår lige nu og at Internet
kommer ind på bibliotekerne langt hurtigere end musikken.
- Hvorfor på Internet?
Bibliotekerne skal anvende Internet. Det skal de fordi Internet allerede i dag
bugner med indhold, som har relevant informations- og oplevelsesværdi. Og at det skal ske
på fuldstændigt de samme præmisser som øvrige materialer på bibliotekerne. Det vil
først og fremmest sige, at bibliotekslovens krav til kvalitet, alsidighed og aktualitet
skal opfyldes.
Det er påfaldende, at man om den traditionelle biblioteksvirksomhed taler om
informationer og oplevelser. Derimod, når offentlige dokumenter omtaler
målsætningen for bibliotekernes Internetaktiviteter, fremhæver man
informationselementet. Det er adgangen til databaser og faktuelt stof, som nævnes igen og
igen. UBIS-betænkningen ser for eksempel først og fremmest Internet som en ny
informationskanal. Det primære er at give adgang til offentlig information, dernæst at
selektere blandt andre informationskilder.
Dette giver den skævvridning i begrundelsen for bibliotekernes Internetaktiviteter, at
man først og fremmest opfatter formålet som informativt.
Men bibliotekerne skal både give informationer og oplevelser. Uanset medium.
Skønlitterære bøger, musik og video er først og fremmest oplevelser. Det samme gælder
Internet.
Når man fremhæver det informative ved Internet, er man med til at ændre præmisserne
for den vigtige og nødvendige vurdering af lødigheden af indholdet.
Bibliotekerne skal altså både give informationer og oplevelser. Og uanset medium skal
selektionen ske ud fra bibliotekslovens krav.
Bibliotekernes opgave i forhold til Internet vil være tosidig:
- at sikre borgernes adgang til Internet gennem mulighed for opkobling til nettet,
introduktioner til mediet mv.
- at præsentere bibliotekets virksomhed gennem en hjemmeside.
- Hjemmesider - de første erfaringer
Selv om det ikke er obligatorisk at lave hjemmesider, må kravet fortsat være at
bibliotekerne lever op til bibliotekslovens krav.
På samme måde som det ikke er obligatorisk at have et musikudlån. Man må dog kræve
at de biblioteker, som har musikudlån, ikke nøjes med at anskaffe keltisk folkemusik.
Det ville givetvis opfylde bibliotekslovens kvalitetskrav, men slet ikke alsidighedskravet
og næppe heller aktualitetskravet!
Mange har oplevet de kritiske bemærkninger i Søndag Aften som uretfærdige. Det er jo
så at sige pionererne, der kritiseres. Og disse frontløbere har på mange områder
løbet panden mod muren: de har ikke lært af andres erfaringer, de har haft for få
penge, været for få medarbejdere, savnet opbakning osv.
Men det samlede danske biblioteksvæsen er nødt til at forholde sig kvalitativt til
bibliotekernes hjemmesider. Evalueringer af det nuværende indhold er en del af
kvalitetsudviklingen.
Det evalueringen først og fremmest viser er, at bibliotekerne hverken samlet eller
enkeltvis har nogen overordnet strategi for deres internetarbejde.
Det kan man til dels undskylde med at vi stadig befinder os i Internettets barndom. Men
det kan ikke forsvare den stedbarns-behandling biblioteksvæsenet samlet giver Internet.
Det er forbavsende i hvor høj grad bibliotekerne vælger at se bort fra sædvanlige
kvalitetskriterier - bare fordi det foregår på Internet. Der er beklageligt mange
eksempler, på at bibliotekslovens krav ikke opfyldes.
- Konkrete kritikfelter
De kritikpunkter, som nævnes i det følgende, forholder sig udelukkende til
bibliotekernes Internetvirksomhed ud fra de særlige krav, man må stille til
bibliotekerne - blandt andet ud fra biblioteksloven.
Der er altså set bort fra generelle vurderingskriterier for hjemmesider, såsom
navigation, overskuelighed, æstetik, brug af grafik, tid til downloading etc. Indenfor
disse generelle områder har bibliotekerne fuldstændigt samme problemer som andre
hjemmesider. Og bibliotekerne bør bruge de gængse vejledninger og udviklingsværktøjer.
Kritikken handler altså ikke om for tung grafik, men derimod om bibliotekernes
særlige formål.
- alsidighed
Kravet om alsidighed må for eksempel betyde, at man ikke kun henviser til et af
folketingets partier, eller kun til en kirke eller kun til et enkelt bilmærke.
Det tilfældige præg samlinger af links ofte har, tyder på at det udføres som
venstrehåndsarbejde.
Den gode biblioteksguide videre på nettet skal henvise til et bredt udvalg af links.
Det skal umiddelbart være til at forstå, hvorfor man har valgt disse henvisninger. Og
links skal være kommenterede.
Og hvis man kun har ressourcer til at lægge et par håndfulde links ind, så lad
hellere være.
- aktualitet
Kravet om aktualitet må betyde at sider opdateres løbende, at links checkes jævnligt
og at begrebet nyheder bruges efter ordets egentlige betydning.
De biblioteker som har arrangementskalendere, er gennemgående gode til at sikre
opdatering af disse. Den perfekte opdatering ville slette arrangementet umiddelbart efter.
Det er holdbart, når man kan se en eller to uger tilbage i tiden. Til gengæld duer det
ikke, når man kan se foromtale af et arrangement der foregik for to måneder siden.
Lægger man en halvårskalender ind, skal man altså også ofre ressourcer på at
vedligeholde den.
Mange biblioteker går desværre galt i byen med såkaldte nyhedssider. Nyheder
må ikke blive stående som nyheder i halve år, vi har set 2 år gamle nyheder. I
biblioteks- og netsammenhæng må en nyhed højst kaldes for en nyhed i 1-1½ måned.
Derefter må den enkelte nyhed placeres under andre relevante sider. I mange tilfælde har
bilbliotekerne overvurderet, hvor mange nyheder der ville komme. En blank nyhedsside er
elendigt. Så lad være med at have en nyhedsside.
- kvalitet
Der er en række relevante kvalitetskrav til bibliotekernes hjemmesider, som går ud
over de almindelige designkrav til hjemmesider.
Generelt set er bibliotekerne uafhængige af kommercielle interesser. Når biblioteker
skriver, at deres hjemmeside er optimeret til brug med en bestemt browser, har vi savnet
den bagvedliggende oplysning om, hvilken gunstig sponsoraftale biblioteket har fået med
den ene af de to store leverandører. Og hvis man ikke har fået penge for reklamen, burde
bibliotekerne lave hjemmesider, der kan læses med alle browsere.
Private hjemmesidesnedkere kan være ligeglade med tilgængeligheden af deres web.
Bibliotekerne skal sikre, at alle borgere kan bruge hjemmesiden. Derfor må bibliotekerne
lægge større vægt på downloadingtid, adgang for gamle browsere, brugere med 14"
skærme etc.
Desuden skal bibliotekerne tage hensyn til de læsesvage befolkningsgrupper. Der er alt
for stor brug af frames (rammer) på bibliotekernes hjemmesider. Frames er et godt
redskab til at forbedre hjemmesider, men giver problemer for læsesvage. Dette har mange
biblioteker ikke været opmærksomme på. (Se Søndag Aften Arkiv).
Når biblioteker lukker katalogadgang alle dage fra 23-07 og mange også i weekenden,
så er det faktisk langt over 50% af den tid, hvor private brugere har billig
telefontakst. Der er ikke andre steder på Internet, hvor man lukker om natten. Alle andre
steder end i danske biblioteker er der døgnåbent, også steder med langt mere
komplicerede databaser.
Når man i øvrigt tænker på, hvor meget biblioteksledelserne har gjort for at udvide
bibliotekernes åbningstider, må man undres over, at der ikke er sendt store
protestskrivelser til databaseleverandøren. En så elendig integration mellem database og
Internet, tyder ikke på, at databaseleverandøren er tilstrækkeligt fremtidsorienteret.
Eller også, at denne leverandør i den grad sidder i en monopolstilling, at man nærmest
er ligeglade med kundebehovet.
Katalogerne er bibliotekernes største aktiv og de skal være tilgængelige døgnet
rundt. Set fra brugersynspunkt er det faktisk vigtigere, at katalogsøgningen er åben
mens biblioteket er lukket end omvendt. I bibliotekets åbningstid kan man få
kataloghjælp fra bibliotekets dataressourcer og personale. Det kan man ikke, når der er
lukket.
Mange biblioteker har en linkrubrik, der hedder videre på nettet. Her henvises
ofte til 5-10 af de store og mest brugte søgeværktøjer. Typisk de amerikanske.
Bibliotekerne glemmer ofte de danske søgesteder og som hovedregel de øvrige nordiske.
Bibliotekerne bør være forpligtede til at vælge links med omhu og ikke kun
vælge de mest trafikerede steder på nettet.
En del af kritikken af bibliotekernes hjemmesider hænger sammen med at de generelle
kvalitetskriterier på Internet er stærkt flydende. Man finder mange rigtigt dårlige
inspirationskilder rundt omkring på nettet også blandt professionelle sider. Men
sider fra offentlige virksomheder er nødt til at leve op til en række public service
krav. I public service sammenhæng er det eksempelvis ikke tilfredsstillende, at
TV-kanalen DR2 ikke kan ses i flertallet af danske hjem. Bibliotekerne begår samme fejl,
når man siger at en hjemmeside bedst ses med den ene eller den anden browser, eller ved
ureflekteret anvendelse af frames.
- lokalsamfund
Folkebibliotekerne skal forholde sig til det lokalsamfund, de er en del af. Men kun de
færreste bibliotekers hjemmesider bærer præg af lokalsamfundet - ud over bibliotekets
geografiske placering.
En del biblioteker har lokale links. Disse er dog kun sjældent kommenteret og
det tyder derfor på, at det er borgernes egne forslag, som ureflekteret kommer med.
Konditionerne for lokale links bør beskrives. Men det er i øvrigt en god ide med en
lokal forslagskasse. Ligesom det er glimrende, når biblioteker beskriver, hvordan man
får adgang til gratis e-mail eller hjemmeside. Og det ville være decideret visionært,
hvis danske biblioteker selv stillede disse gratis muligheder til rådighed for borgerne.
Enkelte biblioteker krydrer deres hjemmesider med stof fra aktuelle lokalpolitiske
diskussioner. Det kan være kombineret stof hentet fra officielt høringsmateriale,
avisdebat, relevant baggrundsorientering og andet. En krævende, men aldeles glimrende
måde at bruge hjemmesiden til relevant, aktuelt og lokalt stof. Og endda en
formidlingsform som næsten kun kan gøres via nettet.
- informationsformidler
Bibliotekerne skal ifølge loven formidle kommunal og statslig information. Det
gør man glimrende på folkebibliotekerne - men kun de færreste af folkebibliotekernes
hjemmesider henviser videre til de mest relevante steder for statslig og kommunal
information.
Mange biblioteker har endnu ikke henvisninger til www.danmark.dk. Det
arbejdskrævende i dette består i at finde de relevante lokale informationer.
Bibliotekernes traditionelle varetagelse af informationsformidlingen burde få
bibliotekerne til, at være langt mere offensive i forhold til øvrige dele af den
kommunale forvaltning. Når man ser, hvordan kommunale tekniske forvaltninger,
socialforvaltninger og andre formidler sit stof til borgerne, så har bibliotekerne en
klar førerposition. Her er en virkelig relevant mulighed for indtægtsdækket virksomhed.
Biblioteksfagets kompetence i at samle, sortere og formidle informationer savnes i andre
forvaltninger.
Man kan faktisk ofte se på kommunale hjemmesider om bibliotekerne har været centrale
i etableringen af disse.
- særlige målgrupper
Bibliotekerne har forpligtelser i forhold til særlige målgrupper. Dette kan både
være målgrupper som for eksempel handicappede, som er afskåret fra at bruge
bibliotekernes almindelige tilbud, eller målgrupper der skal tages særlig hensyn til i
formidlingen, for eksempel børn og gamle. Kun de færreste biblioteker viser gennem deres
hjemmesider, at de tænker på særlige målgrupper.
En hel del steder er der lavet sprælske børnesider. Et enkelt sted er der tænkt på
flygtninge. Men i øvrigt finder man ikke elementer der er tænkt til særlige
brugergrupper.
Men bibliotekerne bør gøre en stor indsats i forhold til de grupper, som man normalt
forestiller sig på det teknologiske b-hold. De ældre, indvandrere og kvinder er
områder, som bibliotekerne burde pleje med særlig stor interesse.
- Ansvar for hjemmesider
Kritikken af bibliotekernes hjemmesider kan rettes mod alle dele af biblioteksvæsenet:
- De nationale biblioteksorganisationer, som i for ringe grad arbejder med mål og
vejledninger for bibliotekernes Internetstrategier
- Biblioteksledelser, som ikke tager initiativet på feltet, men overlader strategiske
valg til enkeltmedarbejdere
- Enkeltmedarbejdere, som arbejder for ensomt med mediet og for let fascineres af
uholdbare og dårlige vaner på nettet som helhed
- Brugere, som ikke giver tilstrækkeligt og engageret feedback.
Den kritik man kan rette mod bibliotekernes hjemmesider, handler i høj grad om, at man
endnu ikke tager Internet tilstrækkeligt seriøst. Samlet set er der behov for mere
offensiv tænkning, evalueringer og diskussionsfora. Vi efterlyser samlet strategisk
tænkning på området.
- de nationale organisationer
En vigtig del af dansk biblioteksvæsens styrke ligger i det samarbejdende
biblioteksvæsen. Men de organisationer, der traditionelt har sat samarbejder i gang,
har ikke forsøgt at tage aktiv del i kvalitetsudviklingen på bibliotekernes hjemmesider.
Her sigter vi dels til Statens Biblioteksstyrelse, men også til Bibliotekarforbund,
Bibliotekslederforeningen, Danmarks Biblioteksforening og alle andre centrale nationale
organisationer.
Der er ikke lavet strategisk baggrundsmateriale, der kan anvendes af biblioteker, når
valgene skal foretages lokalt. Dette gælder både for indholdet af hjemmesiden og for den
organisatoriske tilrettelæggelse. Vi savner for eksempel vejledninger i, hvordan man
forsøger at nå særlige målgrupper. Vi savner tekniske vejledninger, for eksempel
videreformidling af forskningsministeriets holdning til anvendelse af frames på
hjemmesider eller hvorvidt en hjemmeside skal optimeres til læsning med en bestemt browser.
- biblioteksledelser
Hovedindtrykket ved gennemsyn af danske bibliotekers hjemmesider er tilfældigheder.
Mest af alt tyder det på, at nogen har ment at man skulle have en hjemmeside og
så er der fundet en til at lave en sådan efter bedste evner - og færrest muligt penge.
Det er naturligvis ikke et bevidst forsøg på at overtræde alsidighedskravet, der
får biblioteker til kun at linke til kun et politisk parti. Men bevidst eller
ikke-bevidst. Det er lovstridigt. Og den ledelse som ikke er opmærksom på en sådan
graverende fejl, har givetvis end ikke lavet retningslinjer for hjemmesiden, selv om
vedkommende har engageret sig i bibliotekets øvrige materialeanskaffelser.
Organisatorisk er man nødt til aktivt at forholde sig til ledelsens rolle i
forbindelse med etablering og vedligeholdelse af hjemmesiden og samtidigt webmasters
placering i organisationen. Bibliotekets kommandoveje ændres hurtigt, og det skal man
tage hensyn til. Internet har en velkendt aldersmæssig skævvridning. De unge har lettest
ved at forstå mediet. Det giver særlige vanskeligheder for mange ledelser, som netop
ikke er blandt de yngste medarbejdere. Vi efterlyser en strategi for efteruddannelse
af biblioteksledelserne.
- enkeltmedarbejdere
Med denne mangel på strategi er der intet at sige til, at webmasterens arbejde er
vanskeligt. Man er overladt til sig selv, de fleste skal endda kombinere arbejdet med
hjemmesiden med en række andre opgaver. På de fleste biblioteker er man startet uden at
vide, hvilken tid det ville koste. Og den enkelte har ikke anet, hvordan arbejdet skulle
tilrettelægges.
Bibliotekarforbundet har etableret særlige fagudvalg for forskellige specialiserede
faggrupper. Efter sigende er BF ved at etablere et IT-gruppe. Et lukket debatforum på
BFs hjemmeside er det mest banale forslag man kan stille.
Ser man på kommunerne som helhed, får man ikke gode hjemmesider, hvis de laves af
IT-afdelingerne. Jo, velfungerende og pæne hjemmesider, men ikke formidlende og
kommunikerende hjemmesider. Det samme kan man påstå om bibliotekerne. Ansvaret for
hjemmesiderne bør ikke ligge hos de mest teknisk funderede medarbejdere (som kan finde ud
af html-koderne), men derimod hos de medarbejdere som er gode til at kommunikere og
formidle.
- brugerne
Det traditionelle bibliotek lever i høj grad af den kommunikation, man har med
lånerne. Lånerne giver impulser til personalet ad mange veje: gennem direkte
efterspørgsel efter titler (udlånet), gennem reservationer, gennem forespørgsler,
gennem mundtlige kommentarer, gennem lokale "brokkasser", gennem brugerråd og
selvfølgelig også gennem den offentlige debat om bibliotekerne.
På nettet er der tilsvarende mange muligheder for at få reaktioner fra borgerne.
Både gennem objektive trafikanalyser og ved at give adgang til brugernes
reaktioner.
En del af de strategiske overvejelser må derfor handle om, hvordan man vil kommunikere
med brugerne og hvilke ting brugerne skal have indflydelse på. Det virkeligt
epokegørende med Internet er dets interaktive muligheder.
Nettets brugere er generelt set hurtigere og mere direkte på aftrækkeren, end man i
øvrigt møder i den offentlige debat. Derfor kan det overraske, at brugerne ikke i
højere grad stiller krav til bibliotekerne. Brugerne skylder bibliotekerne langt mere
feedback. Det ersvært at forstå, at der ikke har rejst sig en sand protestbevægelse
over bibliotekernes nat- og weekendlukning.
Med Internet har bibliotekerne fået alle tiders chance for at bruge brugerne som en
aktiv ressource. Brugerne ved mere om, hvordan hjemmesiden fungerer end medarbejderne.
Brugerne kan hjælpe hinanden. Brugere kan stille forslag til forbedringer, materialer
etc. I det traditionelle bibliotek er der mange visioner om samarbejde med brugerne. Disse
visioner er langt nemmere at arbejde med på nettet.
- Brug biblioteksloven
Disse års hurtige etablering af Internet kan ofte være forpustende. Alle, der
agerer med internet, har en tendens til at se nettet som noget helt særligt, noget der
bryder med alle hidtil kendte kulturer og vaner.
Derfor kan der opstå intense moralske debatter om Internet. De pædofiles sider,
nazigruppers, porno, kriminalitet. Mange af tidens moralske dilemmaer bliver synlige
gennem Internet og derved fremprovokeres stillingtagen. Men internet i sig selv ændrer
ikke ved menneskehedens moral. Og man løser ikke moralske problemer gennem tekniske fix.
Derfor er det heller ikke holdbart, hvis biblioteker tror, at man kan klare sig igennem
de moralske problemer ved at lave teknologiske løsninger, som for eksempel at indføre
filtre til at sortere Internets indhold. Et enkelt dansk bibliotek har etableret et
sådant filter. Filtrenes mangel på effektivitet er lette at latterliggøre: sorterer man
ordet "sex" fra, så er der ikke adgang til sider om AIDS eller til sider med
kønspolitisk debat.
Ligesom vi gennem de sidste ti år har været vidner til en stadig kamp mellem
virusprogrammører og antivirus-programmer, vil vi se en kamp mellem filtre og
filter-hackere.
Bibliotekerne må fastholde traditionen for kvalitativ og informativ formidling ud fra
manuelt arbejde også på internet. Lav gerne positivlister ikke
negativlister. Begrund valgene. Og begrund ud fra biblioteksloven og samme moralkodeks som
vi i øvrigt har i offentlig kulturformidling i Danmark. I filmcensuren sætter vi
grænser for, hvad vi synes børn skal se.
I debatten om reklame-TV er der muligvis konsensus om at begrænse reklamer for børn.
Det kan være teknisk vanskeligt, men i det væsentlige er der moralsk konsensus. Denne
holdning bør så også gennemsyre bibliotekernes tilgang til børnesider på Internet.
Ligesom der er moralsk konsensus om begrænsninger af reklamer for tobak og spiritus.
Dette gælder vel så også internet?
Bibliotekerne har en sædvane for, hvilke pjecer man kan lægge frem på biblioteket.
Disse kriterier er givetvis også anvendelige, når man vurderer links. Så ville man ikke
lægge en link ind for et bestemt bilmærke. Internet er gennemsyret af kommercielle
interesser. Det er bibliotekerne ikke. Bibliotekernes hjemmesider skal klart udstråle
public service-formålet. Succeskriteriet for bibliotekernes hjemmesider er ikke flest
mulige læsere, succekriteriet er at bibliotekernes målgrupper synes at biblioteket gør
en forskel.