Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2012
Alligevel Republique
Teater Republique vandt først omgang og blev bevaret. Alligevel mister teatret den ene af to scener.
Efter en samstemmig politisk afvisning af Københavns Teaters forslag
om at begrænse Teater Republiques almindelige teatervirksomhed
fra også at varetage behovet for åben scene (se Søndag Aften
arkiv), blev Københavns Teater bedt om at vende tilbage med
et nyt forslag til åben scene. Den 14. maj afholder Københavns
Teater et bestyrelsesmøde, hvor man skal tage stilling til
to mulige placeringer af en åben scene: enten Nørrebros Teaters
nuværende Frederiksbergscene (tidligere Rialto Åben Scene)
eller Teater Republiques Lille Scene (tidligere Dansescene)
på Østerbro.
Alt tyder på at pilen igen vil pege på Teater Republique. Det afgørende argument for dette er, at Teater Republiques Lille Scene er større og har flere anvendelsesmuligheder end Frederiksbergscenen.
Den politiske afvisning af Københavns Teaters første forslag
var især begrundet i forslagets uklare ledelsesstruktur. Fra
politisk side er beskeden, at der skal være tale om en selvstændig
åben scene (altså ikke samdrift med eksisterende teater),
en klar ledelsesstruktur, og at der ikke er egenproduktioner.
Den åbne scene må ikke koste livet for et eksisterende teater,
forventningen er, at den åbne scene findes blandt en af de
biscener teatrene under Københavns Teater råder over.
Blandt disse biscener har man valgt at fokusere på de to nævnte
scener. Man har undervejs overvejet scenen Planeten i Huset
i Magstræde, en idé som dog er afvist, fordi den ikke opfylder
de ønsker, der er i det uafhængige scenekunstmiljø.
Økonomisk set vil de to scener have nogenlunde samme tilskudsbehov,
Teater Republiques Lille Scene er lidt dyrere i drift. Det
vil koste 5,9 mio. kr. årligt at drive Frederiksbergscenen
som åben scene, alternativt 6,7 mio. kr. at drive Lille Scene
som åben scene. Den væsentlige fordel ved Teater Republiques
Lille scene er, at denne har en mere fleksibel publikumsopbygning.
Man har så at sige 2 scener i en, scenen kan vendes så man
har en prøvesal om dagen, og vendes tilbage så man har en
sal med publikum om aftenen. Dette vil give en mere effektiv
udnyttelse af husets kapacitet og færre dage mellem de forskellige
forestillinger. Den åbne scene vil starte fra sæson 2013/2014.
Både Nørrebros Teaters Frederiksbergscenen og Teater Republiques
Lille Scene fungerer i dag som integrerede dele af de samlede
teatre. Biscenerne anvendes til prøveforløb og som en del
af teatrenes samlede logistik, fx lager, systue og billetsalg.
Scenerne er altså ikke så selvstændige, at man blot kan fjerne
disse, uden at det vil påvirke den resterende drift.
Hvorfor Københavns Teater?
Uanset hvilken scene man vælger at overføre til åben scene, vil forslaget fra
Københavns Teater være, at man opretter en åben scene som
en ny selvejende institution. Vedtægterne for institutionen
godkendes af bestyrelsen for Københavns Teater. Der etableres
en bestyrelse for den selvejende institution, og denne bestyrelse
ansætter en daglig leder. Herudover foreslår man, at den kunstneriske
ledelse skal varetages af et kunstnerisk råd. Principperne
for etableringen af dette kunstneriske råd skal fastsættes
af Kulturministeriet.
I øvrigt skal en række af de økonomiske og strukturelle forhold
som gælder for teatrene under Københavns Teater også gælde
den åbne scene. Dette vil givetvis også indebære, at de overenskomster
og andre aftaleforhold, der gælder for Københavns Teater,
også skal gælde for den åbne scene.
Der savnes en egentlig begrundelse for, hvorfor den åbne scene skal være en del af Københavns Teater - udover nogle historiske bygningsmæssige forhold. Den åbne scenes virksomhed vil være helt forskellig fra de øvrige teatre under Københavns Teater. Den åbne scenes behov vil være at have så frie muligheder som muligt for at imødekomme behovet for scenerum blandt de frie teatergrupper. Hvis den åbne scene alligevel er en selvejende institution, hvorfor kan man så ikke bare flytte pengene til Scenekunstrådet og lade dette råd tage stilling til de konkrete styrings- og økonomiske forhold? Scenekunstudvalget er i forvejen i tæt kontakt med mange af den åbne scenes kommende brugere.
Den åbne scene vil nemt komme til at fungere som et besynderligt
appendiks i Københavns Teaters regi: skal den daglige leder
deltage i de fælles strategiske diskussioner, Københavns Teater
har med de "rigtige" Københavns Teater-teatre? Planlægningsrytmerne
er helt forskellige. Markedsføringsvejene er helt forskellige.
Diskussionerne om ledelsesstruktur og demokratimodeller for
den åbne scene er nærmest uhyggeligt konkrete. Der lægges
op til, at ganske mange skal tages med på råd om denne struktur:
Københavns Teater, Kulturministeriet og et bredt folketingsflertal.
Man må håbe, at en kommende politisk beslutning vil basere
sig på størst mulig tillid til de udførende lag, så man -
efterhånden som den åbne scene får konkrete erfaringer - kan
tilpasse strukturen efter behov - og ikke skal hele vejen
gennem mange administrative og politiske lag for at ændre
struktur.