Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2013
Skolereform med kreative muligheder
Der er megen tumult om regeringens forslag til folkeskolereform. Reformen vil give de praktiske/musisk fag en stærkere placering.
Det fyger med argumenter i alle retninger vedrørende regeringens forslag til folkeskolereform, Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. Samlet set handler reformforslaget mest om længere og mere sammenhængende skoledag og styrkelse af fagene dansk og matematik.
Forslaget kan dog få væsentlig betydning for de praktiske/musiske fags placering og rolle i skolen.
Flere undervisningstimer
Blandt elementerne er:
Alle børn skal bevæge sig hver dag. Børnene vil i deres skoledag få mere tid til fysisk bevægelse og motion. Ud over at fremme børnenes sundhed og fysiske udvikling vil det understøtte indlæringen og bidrage til større koncentration og mere ro i undervisningstimerne.
Udvalgte praktiske/musiske fag udvides i 3. og 6. klasse med 1 lektion om ugen. De praktiske/musiske fag omfatter sløjd, håndarbejde, billedkunst, musik, hjemkundskab og idræt. Ud over timetalsudvidelsen skal undervisningen også blive "bedre".
Desuden indføres obligatorisk valgfag med 2 timer ugentligt fra 7. klasse. Valgfagene kan være praktiske/musiske - men også i andre retninger.
De praktiske/musiske fag skal være gennemgående fag i børnenes skolegang, så de kan bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag. Fagene skal fx tydeliggøre, at det, eleverne lærer i skolen, kan omsættes til praktiske og anvendelige ting. Og fagene skal bidrage til at motivere og engagere eleverne og fremme deres kreativitet.
Regeringen vil endvidere ændre fagene sløjd og håndarbejde til et nyt fælles fag – håndværk og design.
Aktivitetstimer som kampplads
Hertil kommer forslaget om at etablere såkaldte aktivitetstimer i folkeskolen. Det er et vagt begreb, som endnu ikke er fuldt ud defineret og dermed naturligvis både årsag til debat om konkret udformning og fejltolkninger. Antallet aktivitetstimer vil variere afhængigt af klassetrin. Der vil være færrest i 3. klasse (5 timer) og flest i børnehaveklassen (13 timer). På langt de fleste klassetrin vil der være 7-8 aktivitetstimer.
Aktivitetstimer defineres i regeringens forslag som "timer, der ikke har samme karakter som de normale, faglige undervisningstimer, men som supplerer undervisningen med en række spændende aktiviteter, der kan fremme elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer og deres trivsel."
Aktivitetstimerne skal indeholde:
fagligt understøttende aktiviteter (fx projektforløb og lektiehjælp)
motion og bevægelse
Ifølge regeringen vil der fortsat være god tid til fritids- og sportsaktiviteter, når skoledagen er slut. For børn i børnehaveklassen og til og med 3. klasse vil skoledagen typisk slutte kl. 14. Børn i 4.-6. klasse vil typisk have fri fra kl. 15. Og de ældste børn vil normalt få fri fra skole omkring kl. 15.30.
Regeringen forestiller sig, at der vil komme et endnu tættere samarbejde mellem folkeskolen og forenings- og idrætslivet.
Væsentligt er, at regeringen forestiller sig, at det bliver de enkelte kommuner, som selv beslutter indholdet i aktivitetstimerne.
Kritikken af aktivitetstimerne
Forslaget om aktivitetstimer nyder kritik fra mange sider og med mange argumenter. Især fra borgerlig politisk side ønskes, at aktivitetstimerne begrænses til fordel for egentlig undervisning. Fra pædagogisk side ses heldagsskoleperspektivet som en begrænsning af børns frie liv, som det i dag praktiseres i skolefritidsordninger. Og fra flere sider kritiseres den samlede skoledags længde (især forslaget om 37 timer ugentligt for de ældste elever).
Fra dele af fritidssektoren ytres bekymringer for, om den lange skoledag vil begrænse tilslutningen til musikskolerne, som typisk er placeret i umiddelbar forlængelse af de almindelige skoledage. Men også idrætsforeninger kan frygte, om børnene har kræfter til fx fodbold sen eftermiddag, hvis de har været i skole hele dagen.
I bibliotekssektoren, vil man givetvis se det som en åbning, at kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder.
Regeringens udspil forhandles i disse uger - i håb om at opnå et bredt forlig inden sommerferien. Herefter vil lovgivning kunne komme på plads i løbet af 2013 - og en ny folkeskolereform træde i kraft 1. august 2014 - samtidig med den af folketinget besluttede overenskomst.
