Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Februar 2005
Valgets kulturkonflikter
Skal TV2 privatiseres? Svaret på dette spørgsmål er den klareste skillelinje i dansk kulturpolitik. Søndag Aften ser på ligheder og forskelle i partiernes kulturoplæg.
Som på andre politiske områder handler kulturpolitik også om at erobre dagsordner fra de andre politiske partier. Diskussionen om gratis entre på museer er et eksempel på dette. Alligevel er der en række områder, hvor man netop i kulturpolitikken kan se de klassiske forskelle mellem de forskellige politiske partiers prioriteringer.
For VK-partierne handler mediepolitikken eksempelvis om at mindske den offentlige styring og frigøre medierne til det privat finansierede marked. Modsat dette har en række mindre partier (SF, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Minoritetspartiet) fokus rettet mod levevilkårene for de små græsrodsradioer. SF kan eksempelvis godt acceptere at der findes kommercielle stationer, men det er ikke det man interesserer sig for.
Medierne til debat
Det er især på medieområdet partierne skiller sig ud fra hinanden. Medierne er åbenlyst blevet omdrejningspunktet for kulturpolitikken. Bortset fra spørgsmålet om privatisering af TV2 handler uenighederne om styringen af DR, om støtte til lokale radio- og TV-stationer og om licensen. Desuden er en række partier optaget af TV-reklamernes skadelige indflydelse, især på børnene, men også TV-reklamerne for sundhedsskadelige produkter. Man kan gå ud fra, at nogle af disse diskussioner vil gentages i forhold til internet.
Brugerbetaling
Med De Konservatives forslag om gratis entre på museer har VK-regeringen til dels spillet sig et af de traditionelle ideologiske kort af hænde: brugerbetaling. Det nuværende folketingsflertal har programerklæringer om forskellige former for brugerbetaling på bibliotekerne eller at visse dele af bibliotekernes virke skal drosles ned.
VK-regeringen har i forvejen vanskeligt ved at få opbakning blandt biblioteksinstitutioner og -organisationer. Gennemførelsen af karenstid er et eksempel på vanskelig sameksistens. En mere ideologisk debat om brugerbetaling på biblioteker vil stå svagere, når bibliotekerne kan henvise til at kulturarven på museerne skal være gratis tilgængelig.
Kunstnernes indtægter
En af de gennemgående formuleringer fra de borgerlige partier er, at støtten til kunst skal gå direkte til kunstnerne ikke gennem formidlerne. Og helst skal pengene gå til kunstnerne gennem køb af værker.
I den forgangne periode er det ikke lykkedes for VK-regeringen at øge pengene til opkøb af kunst. Tværtimod blev dette også ramt af de voldsomme nedskæringer i starten af VK-regeringens periode. Regeringen fik gennemført sit løfte om at forbedre mulighederne for virksomheder for at fradrage køb af kunst. Indtil videre tyder intet dog på, at denne lovændring har haft nogen som helst effekt - ud over bureaukratiske merudgifter. VK-regeringen har også gennemført bedre muligheder for indkomstudligning mellem skatteår. Også på dette område kan de reelle ændringer vise sig at være forsvindende små.
Det felt, hvor kunstnernes virkelighed især står i modsætning til Statens bureaukratiske virkelighed er på beskæftigelsesområdet - rådighedspligt og forbud mod at udøve kunstnerisk gerning, når man er på forskellige offentlige ydelser. Det er kun Minoritetspartiet som forholder sig til dette problem i sit kulturprogram. Det socialdemokratiske forslag om at tillade en vis indkomst (30.000 kr.) for efterlønsmodtagere kunne rent faktisk være nøglen til at åbne dette felt. Meget få af de kunstnere som føler sig ramt af rådighedsreglerne har forventninger om en indtægt på 30.000 kr. for at skrive eksempelvis en bog.
Kunstnerorganisationerne kunne således anvende det socialdemokratiske forslag som indgangsnøgle for at få åbnet for løsninger på dette felt.
Bogmomsen
Partier uden regeringserfaring (alle andre end SR og VK) fremfører fra tid til anden ønsket om at afskaffe bogmomsen. Svaret på dette forslag er, at vi i Danmark ikke opererer med differentieret moms. På nogle områder (fødevarer, sundhed) kommer forslag om differentieret moms hyppigere og hyppigere - og fremstår med stærkere opbakning. En momsdifferentiering for eksempelvis visse fødevarer kan blive en løftestang for de som vil have fjernet bogmomsen. Men ønsket om også at fjerne bogmomsen er samtidigt en af forhindringerne, for hvor skal listen over differentierede ordninger så ende?
Hvor er bredden?
Traditionelle venstrefløjspointer som støtte til amatørkultur og mere folkelige initiativer har trange kår i disse år. Især Enhedslisten fremfører dette kulturpolitiske område, nærmest som deres raison d'être.
Udenfor kommer Enhedslisten breddesynspunkterne kun til dels til orde i idrætspolitikken, hvor foreningerne har bred politisk opbakning. Kulturministeriets plan om "den musikalske fødekæde" inddrager bredere områder i musikpolitkken, men uddannelsesfokus er fortsat om den bredde, der engang bliver elite. I øvrige kulturpolitiske debatter er elite og bredde adskilte fænomener, uafhængige af hinanden.
Alt tyder på, at Enhedslisten vil have et stort kulturpolitisk felt for sig selv i de nærmeste år.
Læs også:
