Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Juni 2005


Kulturvaner kortlagt


For sjette gang er danskernes kulturliv kortlagt. Gennem masser af tal får man et indblik i vores kollosale mangfoldighed - og de mange fælles udviklingstræk der præger vores kulturelle dagligdag.

Med 2.121 procentangivelser siger det sig selv, at AKFs undersøgelse Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 er så omfattende, at enhver påstand om, at kunne referere undersøgelsen objektivt vil være forkert. Undersøgelsens mange tal giver gode fingerpeg om, hvad danskerne bruger kultur-tiden og kultur-pengene til. Og da undersøgelsen er den sjette i rækken af undersøgelser med samme tema får vi godt indblik i, hvordan vore kulturelle vaner forandres.

Livsstil = kulturstil

Et nyt element i 2004-undersøgelsen er, at tallene er kombineret med Gallup Kompas (befolkningen opdelt i livsstils-segmenter). Her er det eksempelvis tydeligt, at teaterpublikum findes i det moderne-fællesskabsorienterede segment, hvorimod de traditionelle og individorienterede grupper næsten ikke går i teatret.

I forhold til tidligere undersøgelser er det en klar forbedring, at befolkningens kulturaktiviteter også vurderes i sammenhæng med livsstilssegmenter. Dette er også en analyseramme som kulturinstitutionerne er ved at vænne sig til at forholde sig til.

Det moderne-fællesskabsorienterede segment er tydeligt dominerende indenfor mange aktiviteter: lytter til musik, går i biografen, besøger museer, går til både klassiske og rytmiske koncerter, kommer i teatret og til debatarrangementer samt er flittige læsere og biblioteksbrugere.

Det moderne segment bruger internet, ser video og dvd og bruger de lokalhistoriske arkiver.

Det moderne-individorienterede segment spiller først og frememst computerspil.

Det traditionelle-individorienterede segment ser fjernsyn og hører radio. Segmentet læser magasiner og ugeblade samt distriktsaviser.

Det traditionelle segment læser dagblade.

Fagre nye elektronik

Undersøgelsen har en lang række tal, som viser at forbruget af de nyere elektroniske medier er i stærk vækst, eksempelvis at 59% af børnene har egen mobiltelefon, hvor det tilsvarende tal var 3% i 1998. Disse tal siger på nuværende tidspunkt ikke så meget andet end det enhver kan iagttage, hvis man nærmer sig en skolegård. På sigt er disse tal dog særdeles interessante, idet de vil stå til sammenligning med de fremtidige undersøgelser af kulturvaner. Og herigennem vil man kunne få indblik i befolkningens ændrede vaner efter gennembrudsårene, sidst i 90'erne for internet og begyndelsen af 00'erne for mobiltelefoner.

Ser man bort fra brugen af nye medier er det generelt kendetegnende, at der kun er små udsving i befolkningens kulturvaner siden 1998-undersøgelsen. Og nogle af undersøgelsens refererede udsving kan også være udtryk for den naturlige statistiske usikkerhed der er ved stikprøve- og interviewundersøgelser.

Vi gider ikke høre musik

Undersøgelsen viser et voldsomt fald i andelen af befolkningen over 15 år, der lytter til afspillet musik: I 1998 lyttede 43% stort set dagligt til musik, i 2004 lyttede 36% stort set dagligt. Antager man at musikforbrugerne lytter det samme antal gange til en købt plade, kan denne ændring i realiteten forklare en tilbagegang i musikkøb på 16% fra 1998 til 2004. Faldet er størst blandt de der er under 50 år, hvorimod der faktisk er flere som lytter dagligt til musik blandt de over 60-årige. Disse ændringer i befolkningens vaner er givetvis en væsentlig årsag til det faldende køb af musik.

Færre ikke-biblioteksbrugere

I 1998 kom 40% af befolkningen over 15 år mindre end en gang om året eller aldrig på biblioteket. Denne gruppe af ikke-biblioteksbrugere er i 2004 reduceret til 33%. Umiddelbart en lille sejr for den nye bibliotekslov.

De voksne biblioteksbrugere kommer i væsentligt mindre grad end tidligere for at bruge håndbøger og opslagsværker, for at få informationer eller for at se udstillinger. Til gengæld kommer flere voksne på biblioteket for at bruge computere og for at låne musik.

Børnene kommer i mindre grad end tidligere på bibliotekerne for at bruge håndbøger og opslagsværker, for at bruge computere, for at læse på stedet og for at høre musik. Det er værd at bemærke, at mens flere vosken kommer på biblioteket for at bruge computerne, så er det færre børn som bruger computerne nu.

For mange vil det givetvis være overraskende, at der ikke er nogen tydelig sammenhæng mellem teaterbesøg og alder. Selv om teatrene i den offentlige debat har et altmodisch renommé, så er aldersspredningen altså stor. Publikumssøgningen til de forskellige teatergenrer er nogenlunde uforandret fra 1998 til 2004, dog med en kraftig undtagelse for revyerne, som er faldet fra 24% til 14% af befolkningen over 15 år.

Almindeligvis er der statistiske sammenhænge mellem indkomst og "positive værdier" i samfundet. Derfor er det ganske påfaldende, at sandsynligheden for at man læser skønlitteratur falder med stigende indkomst. En god bankbog optager altså tiden så meget, at man ikke læser skønlitteratur.

Undersøgelsen viser iøvrigt en klar sammenhæng mellem forældres aktiviteter og børnenes. Er forældrene aktive kulturforbrugere, bliver børnene det også.

Nogle af de påfaldende ændringer for børnene er iøvrigt:
  • Flere børn til kunstudstilling, fremgang fra 30% i 1998 til 44% i 2004.
  • Andelen børn over 3. klassetrin som læser avis mindst en gang om ugen er faldet fra 49% i 1987 til 13% i 2004.


Læs også:
Undersøgelser skal tolkes varsomt
Fra kulturvaner til kulturpolitik
Fra arkivet:
Vi sidder her bag skærmen (2000)

Søndag Aften 06/2005

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.