|
Forhandlinger om finansloven er netop forhandlinger. Intet ligger fast på forhånd og både personligheder og tilfældigheder kan spille afgørende roller. Alligevel vover vi et bud på, hvad forhandlingerne om finansloven vil bringe.
De seneste års finanslove har ført til brede forlig på kulturområdet. De deltagende partier er gået fra forhandlingerne med et par sejre hver. Og som regel er der tilført området 40-70 mio. kr. ekstra - som regel presenteret med det 4-dobbelte beløb, da aftaler og puljer typisk præsenteres som 4-årige. Det politiske landskab synes ikke at være ændret, så man kan rimeligvis forvente samme mønster i år. I så fald kan både socialdemokraterne og de radikale starte med at barbere deres forslag med omkring 75%.
Helt sikkert er det, at Kulturministeren vil sikre at der skabes så bred enighed som muligt om de forhandlingspunkter der allerede er indbygget i forslaget til Finanslov (se Søndag Aften arkiv). Dette omfatter en ny filmaftale, udmøntning af medieaftalen fra juni, udmøntning af kommunalreformen, aftale om de kunstneriske uddannelser samt udmøntning af litteraturpuljen (fortsættelse af hidtidige litterære puljer).
Kaloriefrie filmforslag
Både socialdemokraterne og de radikale har fremført forslag til den kommende filmaftale (socialdemokraternes forslag prydes af et bæger popcorn på forsiden; hvorvidt det er et ønske om flere tomme kalorier i danske biografer må den enkelte selv fortolke. Det næste udspil fra S kunne passende blive et idrætsprogram med fadøl på forsiden). Begge partier foreslår merbevillinger på 70 mio kr.
Der er næppe udsigt til merbevillinger på filmområdet, regeringens standpunkt om økonomisk status quo på på dette felt synes ganske fast. Derimod kan man forestille sig at enkeltelementer som eksempelvis udvidet låneordning for at sikre digitalisering af små biografer kan gennemføres indenfor de givne rammer.
Til baglandet
Det socialdemokratiske udspil på kulturområdet har en lang række retoriske forslag som mest er tænkt i forhold til eget bagland og som måske kan gå igennem i forhandlingerne. Men i så fald vil formuleringerne blive helt anderledes. Eksempelvis foreslår socialdemokraterne "genopretning" af statslige kulturinstitutioner med begrundelsen "under VK-regeringen er der gennemført en systematisk udhuling af driften på danske kulturinstitutioner". Det er næppe en sætning man vil se gentaget i en kommende forligstekst.
Der er dog mange af socialdemokraterne og de radikales forslag, som er indenfor den dagsorden VK-regeringen arbejder med og som vil være relevante at diskutere i forligskredsen.
Kommunerne
Både de radikale og socialdemokraterne stiller forslag om penge til kommunal kulturudvikling. Dette vil helt og aldeles afhænge af, hvordan de generelle aftaler om kommunernes økonomi ender. VK-regeringen vil givetvis gerne følge sit eget oplæg Kultur i hele landet op med penge (se Søndag Aften arkiv). Kravet vil givetvis være at der så skal være "ro på bagsmækken". Altså loyalitet fra S og R.
Teatrene
Også på scenekunstområdet stiller de to partier forslag om væsentlige merbevillinger. Ligesom Dansk Folkeparti også nævner Dansk Danseteater som et konkret driftsproblem, der nu skal løses. Der er således god grund til at forestille sig at teaterområdet kommer i spil, hvorved der både findes løsninger for konkrete institutioner og skabes flere penge til Kunstrådets Scenekunstudvalg.
Alle bevilligende armslængdeorganer kan til enhver tid bruge flere penge. Det er dog tydeligt, at Scenekunstudvalget har et langt større forventningspress end øvrige udvalg: velfungerende og højt respekterede institutioner mangler økonomisk sikkerhed samtidig med at der slet ikke er plads nok til at imødekomme nye aktører. Der er tale om et område med stor fare for at bryde sammen, for at den nødvendige dynamik mellem de forskellige generationer og niveauer stoppes. Fødekæden er usikker.
Hertil kommer, at diskussionen om egnsteaterområdet trænger til endelige konklusioner efter rapporten om egnsteatrene fra april i år (se Søndag Aften arkiv). Ministeren udtalte sig i første omgang positivt om rapportens konklusioner. Man kunne forestille sig, at han valgte at følge store dele af rappporten og krydre det med et mindre beløb på Finansloven.
Modernisering af Statens Kunstfond
Også her skulle man tro, at S og R på forhånd har afstemt forslagene. Det falder også fint i tråd med VK-regeringens udgangspunkt, flere penge til kunstnerne, at give flere penge til de livsvarige ydelser. De radikale har desuden krydret sit forslag med en politisk spiselig landingsbane: nedsættelse af et udvalg til at vurdere de livsvarige ydelser.
Da SR-regeringen for godt ti år siden gennemførte et større kulturpolitisk udredningsarbejde, var Statens Kunstfond et af de eneste områder som ikke blev inddraget. Hvis det politisk-økonomiske udgangspunkt for dette radikale forslag er, at ydelsernes beløb og nuværende modtagere ikke er til diskussion, men derimod fordelingen blandt kunstområderne, så er dette måske indgangen til reelle diskussioner om Statens Kunstfond.
Tværkunstneriske pulje
De radikale stiller forslag om 25 mio. kr. til en tværkunstnerisk pulje under Statens Kunstråd. Dette imødekommer VK-regeringens besparelser i Finanslovsforslaget for 2007 (se Søndag Aften arkiv). VK-partierne vil sandsynligvis være positive, alene for at sikre det fortsatte gode samarbejde med Kunstrådet, som stadig fremstår som regeringens barn. De radikales forslag om et egentligt nyt fagudvalg for det tværkunstneriske vil sikkert blive henvist til den kommende diskussion om det annoncerede radikale forslag om omstrukturering i Kunstrådet. Og Dansk Folkeparti vil næppe lade de radikale få lov til at oprette et udvalg, hvor en af de væsentlige opgaver skal være at støtte kunstnere med anden etnisk baggrund.
Internationalisering
De radikale stiller en række forslag under overskriften internationalisering. Disse er i hovedtræk i fin overensstemmelse med regeringens ambitioner om internationalisering. De radikale foreslår øget internationalt perspektiv på de kunstneriske uddannelser, VK-partierne må som udgangspunkt være enige. Og de radikale vil også generelt styrke eksempelvis ambassadernes kulturelle arbejde, et forslag som falder fint i tråd med socialdemokraternes forslag om at etablere danske kulturinstitutter i Rio de Janeiro og Jerusalem. De politiske muligheder på dette felt understreges af at Venstre tidligere har talt for flere kulturinstitutter og at Dansk Folkeparti også nævner behovet for et kulturinstitut i Rio de Janeiro.
Enkeltforslag
Herudover stilles en lang række enkeltforslag som kan indgå i forhandlingerne og som kan blive det "resultat" et enkelt parti præsenterer som sejr efter indgåelse af aftale.
Socialdemokraterne har en del sådanne løse forslag at prioritere mellem: forsøg med samarbejde mellem kunstnere og arbejdspladser, sikring af musicaluddannelse, tilskud til kunst i boligforeninger, motion på arbejdspladser samt forskning i kultur. Radikale har færre sådanne enkeltsager: øget støtte til Arken og Aros samt 10 mio. kr. til Kulturarvsstyrelsen til kulturmiljøer (kan kombineres med Dansk Folkepartis ønske om at støtte herregårde). Til gengæld er flere af de radikale forslag placeret indenfor områder der i forvejen prioriteres af VK. De radikale vil sagtens kunne være tilfredse med en aftale, der rummer den tværkunstneriske pulje, internationalisering, penge til teatre og startskud på diskussion om Statens Kunstfond.
Og resultatet bliver...
Det aner vi ikke noget om. Men en mulig udgang er:
- en pulje til sikring af eksisterende teatre, med stor sikkerhed Dansk Danseteater, og til nye tiltag på teaterområdet, bl.a. egnsteatrene,
- flere penge til den tværkunstneriske pulje i Statens Kunstråd,
- nogle penge til kommunerne, nok især med et internationalt islæt,
- penge til internationale initiativer, eksempelvis styrkelse af ambassaders kulturindsats og kulturinstitut i Rio de Janeiro,
- penge til Kulturarvsstyrelsen (hvorved Dansk Folkeparti får alle tre prioriterede felter med).
Det er langt fra sikkert, at Kulturministeriet kan fastholde traditionen for at være et af de få ministerier med merbevillinger i finanslovsforhandlingerne. Vi vover dog et øje og gætter på en aftale på mellem 25 og 40 mio. kr. årligt. En lille del (typisk 10-15 mio. kr.) vil blive finansieret af tipsmidlerne. Da aftalen sædvanligvis præsenteres i 4-årigt perspektiv gætter vi på en pressemeddelelse om en merbevilling på 100-150 mio. kr. til kulturen.
En politisk aftale kan forventes i begyndelsen af november.
Læs også:
Før forhandlingerne om finansloven
Vanskelig fødsel for kommunalreform
Den kedelige finanslov
At spinne en finanslov
Større kulturbudgetter under VK
Søndag Aften 10/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
