Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


November 2006


Professionelle ballademagere


Der blev grinet godt af bestyrelsen for Københavns Teater. Problemet er ikke den konkrete bestyrelse, men de betingelser der er for bestyrelsens arbejde.

CulturCommentar:

Frem på skærmen i TV-avisen toner en kendt erhvervsmand. Hvilke kvalifikationer der bevirker, at han også er formand for et teaters bestyrelse, nævnes ikke. Men han er en af de professionelle. Et af de mennesker der efterspørges, når man nu om dage skal vælge bestyrelser for kulturinstitutioner. Han besidder de efterspurgte ledelsesmæssige, økonomiske og markedsføringsmæssige kvalifikationer. Samt sikkert en del andre.

Formanden for teaterbestyrelsen er ikke til grin. Han er helt alvorlig i sine bestræbelser på at fjerne en ny ledelse på det teater, hvor han er formand. Og hans aktion lykkes. Professionel opfyldelse af mål.

Ingen spørger ham om, hvorfor han er formand for et teater. Det er heller ikke nemt at vide. Derimod er det nemt at finde ud af, hvem der har valgt ham til denne teaterbestyrelse. Det har det direktørpar, som han kæmper for. Teaterbestyrelser er nemlig som altdominerende hovedregel af typen "den beundrende bestyrelse" (se cronikken Cultural Governance), hvor bestyrelser beundrer de geniale kunstnere og får lidt vip-adgang til savsmulden blandt scenekunstnerne. Og ikke nok med at formanden for teaterbestyrelsen er valgt af de vragede direktører, også bestyrelsen er vraget. Den skal nemlig erstattes af en anden bestyrelse, valgt af andre efter andre kriterier.

I offentligheden ligger al sympati hos teaterbestyrelserne. En vraget teaterdirektør udtaler da også at det er problematisk at ansættelsesproceduren er gået udenom de såkaldt decentrale bestyrelser. Egentlig en unødvendig problematisering al den stund at grundlaget for den nye struktur netop er både centralisering og etablering af nye bestyrelser til erstatning af de gamle bestyrelser. Havde den vragede teaterdirektør forestillet sig, at bestyrelser, hvis virke nu skal ophøre skulle ansætte de fremtidige ledere?

Har du læst dine egne anbefalinger, minister?

Udvælgelse af bestyrelser for kulturinstitutioner og sammensætning af bestyrelseskompetencer er en vanskelig disciplin. Kulturministeriet har søgt at styrke overvejelserne om dette gennem rapporten anbefalinger for god ledelse af større kulturprojekter (en god introduktion til problemstillingerne finder du i cronikken Cultural Governance).

Selv om Kulturministeriets rapport om god ledelse primært er skrevet ud fra formelle krav til ledelsesarbejde, så er der en række punkter, hvor de valgte bestyrelsesmodeller for Københavns Teater bryder med Kulturministeriets anbefalinger. Det gælder således den første anbefaling, "bestyrelsen ansætter daglig ledelse".

Dette fraviges i bekendtgørelsen for Københavns Teater med at overbestyrelsen både ansætter ledelse og vælger underbestyrelse for de enkelte teatre. Herved bliver magtforholdet mellem bestyrelsen for det enkelte teater og ledelsen ganske besynderligt. I magtens substans er bestyrelsen kun formelt ligestillede med deres teaterdirektører, al den stund teaterdirektøren har været gennem en mere omfattende ansættelsesprocedure og gennem offentligheden i processen står langt stærkere end selv de bedste bestyrelser vil kunne.

Strategiplanen for Københavns Teater sagde, at koncernens samlede direktør skulle indgå i de lokale bestyrelser. Dette element i strategiplanen har man senere forladt - uden at erstatte denne funktion med andre styringsmodeller.

Man begrunder ændringer med, at Kulturministeriets rapport om god ledelse anbefaler, "at tilskudsgivende myndigheder ikke bør være repræsenteret i bestyrelsen for de institutioner, som der ydes tilskud til." Man kunne også have begrundet det med anbefalingen: "bestyrelsesmedlemmer vælges på baggrund af deres personlige egenskaber og kompetencer". I Københavns Teater er det en del af jobbeskrivelsen for koncerndirektøren at han skal medvirke i de enkelte teatres bestyrelser - ikke et personligt anliggende.

Uigennemsigtige kriterier

Også i den politiske udvælgelsesprocedure for overbestyrelsen bryder man med Kulturministeriets anbefalinger: "der sikres en formel, grundig og gennemsigtig proces for udvælgelse og indstilling af bestyrelseskandidater"..."der er åbenhed om de rekrutteringskriterier, som er fastlagt". Overbestyrelsen er valgt gennem en lukket politisk proces, hvor ingen udenfor en snæver kreds tæt på Kulturministeren og i et vist omfang de politiske partier kender til, hvorfor vedkommende personer er indstillet. Da bestyrelsen blev udpeget, udtrykte Kuturministeren "jeg er sikker på at bestyrelsen kan leve op til vores forventninger". Sikkerhed bruges ofte i mangel af bedre argumenter. Sikkerhed kan som bekendt ikke diskuteres, men det kan være vanskeligt at leve op til.

Fordele ved de gamle bestyrelser

Der er utvivlsomt mange fordele ved den gamle form for bestyrelsesudpegning, hvor den beundrende bestyrelses medlemmer gjorde sit bedste for at bakke op om ledelsen. Det har været en væsentlig udvidelse af det enkelte teaters netværk og sikring af god rådgivning af direktører. Samtidig har man udviklet en loyalitet til det enkelte teater, som kan bringe teatre gennem de uundgåelige kriser.

Den valgte koncernmodel vil få svært ved at skabe det nødvendige engagement om det enkelte teater og samtidig i krisesituationer komme ud i et sandt rod af kompetencekonflikter. Man kan kalde knuden gordisk, idet det hverken er tilfredsstillende med bestyrelser udpeget af ledelser eller med bestyrelser uden reel kompetence overfor ledelser. I tilfældet Københavns Teater kan denne gordiske knude først løses, når man en dag sander at fællesskabet mellem denne gruppe teatre er en illusion. Andre teatre rundt omkring i Danmark kan også have kriser og ledelses- og bestyrelsesproblemer. Det er bare påfaldende, hvor vanskeligt det gennem mange år har været at skabe fornuftige løsninger for en håndfuld københavnske teatre.

Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør

Læs også:
Cultural Governance
Mens vi venter på ministeren

Søndag Aften 11/2006

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.