Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Marts 2007


UNESCO som spydspids


Med konventionen om kulturel mangfoldighed sætter UNESCO ny standard for internationalt samarbejde og respekt mellem forskellige kulturer.



UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed er den fulde og uforkortede titel på det, som i daglig tale vil blive UNESCO's kulturkonvention. Som international konvention har den retsstatus svarende til andre internationale retsdokumenter, og siden Danmark har ratificeret konventionen med virkning fra marts 2007, er vi nu forpligtet i bestemte samarbejdsformer med øvrige lande, ligesom Staten er forpligtet til at efterleve konventionens mål og midler.

UNESCO's kulturkonvention er først og fremmest en fælles standard for kultursamarbejder på tværs af landegrænser. Samtidig er det en bremseklods i forhold til de internationale handelsaftaler, som forsøger at behandle kulturprodukter som alle andre varer og tjenesteydelser. Som i andre UNESCO-aktiviteter lægger konventionen desuden op til særlig prioritering af samarbejdet med udviklingslande.

Den praktiske og konkrete betydning af konventionen vil naturligvis variere stærkt fra land til land. Konventionens markeringer af, at kulturel mangfoldighed trives bedst i et "klima med demokrati, tolerance, social retfærdighed og gensidig respekt mellem folk og kulturer", bør ikke kunne vække debat i Danmark. Om end der nok er en del, som mener at den gensidige respekt i Danmark er for nedadgående, så er der ikke på nogen måde tale om overtrædelser af konventionen. På samme måde understreger konventionen ytringsfrihed og sproglig mangfoldighed som vigtige forudsætninger for kulturel mangfoldighed.

Udviklingslandene

Med konventionen er Danmark forpligtet til at styrke kulturindustrierne i udviklingslandene. Det kan være ved at gøre det nemmere for kulturprodukter og -aktiviteter at få adgang til det danske marked. Konkret nævnes også en opfordring til samarbejde mellem udviklede lande og udviklingslande, navnlig inden for musik og film.

Hvor det meste af kulturkonventionen handler om mangfoldighed som lige behandling, går man dog skridtet videre og anbefaler positiv særbehandling til kunstnere og kulturarbejdere "ved hjælp afpassende institutionelle og retlige rammer". En sådan positiv særbehandling findes på ingen måde i dansk kulturpolitik i dag.

Det nationale perspektiv

Selv om hovedsigtet i konventionen er at sikre samarbejde og mangfoldighed på tværs af grænser, giver konventionen også en del forpligtelser på rent nationalt plan. De nationale forpligtelser handler om kulturel mangfoldighed, og krav om at landene sikrer mangfoldighed i alle dele af kulturlivet. Det er værd at bemærke, at Kulturministeren i sine foreløbige udmeldinger om UNESCO's kulturkonvention udelukkende forholder sig til de tværnationale aspekter. Kulturel mangfoldighed eksisterer endnu ikke i ministerens vokabularium, hvorfor UNESCO's kulturkonvention kan være et væsentligt rygstød for de, som ønsker mangfoldighed som kulturpolitisk agenda i de kommende år.

Konventionens Artikel 7, punkt 1 burde kunne give en vis debat i Danmark:
1. Parterne bestræber sig på at skabe et klima på deres område, der tilskynder enkeltpersoner og samfundsgrupper til:

a) at skabe, producere, formidle, udbrede og have adgang til deres egne kulturelle udtryksformer under behørig hensyntagen til de særlige vilkår og behov, der gør sig gældende for kvinder og forskellige andre samfundsgrupper, herunder personer, der tilhører mindretal, og oprindelige folk.

b) at have adgang til forskellige kulturelle udtryksformer fra deres eget område og fra de øvrige lande i verden.
Det kunne eksempelvis blive interessant at diskutere den danske biblioteksafgifts relation til andre sprog end dansk. En simpel søgning på bibliotek.dk viser, at der er godt 2.000 titler på danske biblioteker på grønlandsk, men der er kun biblioteksafgift til forfattere, der skriver på dansk. Selvfølgelig er det få grønlandske forfattere og små beholdninger på bibliotekerne. Men danske forfattere iværksatte protestbevægelse og retslige skridt, da regeringen hævede bundloftet fra 25 kr. Hvis danske forfattere føler sig berettigede til 25 kr., kan det samme sagtens gælde for forfattere, der blot skriver på minoritetssprog. Og UNESCO's kulturkonvention beskytter netop også nationale minoriteter.

Hvert fjerde år (næste gang 2011) skal Danmark aflægge rapport til UNESCO. Kulturministeren har dog lagt op til, at konventionen evalueres årligt.

Læs også:
Mangfoldighed som mål
Mangfoldighed på EUsk
Kan Kunstrådet mangfoldighed?
Et museum for verdens mangfoldighed

Fra arkivet:
Globalisering uden kulturområdet
Global kulturpolitik: ligeværd, mangfoldighed og nysgerrighed

Søndag Aften 03/2007

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.