Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2007
Hvad er oplevelsesøkonomi?
Bog om oplevelsesøkonomi giver os bedre grundlag for at hitte ud af, om der er nogen mening med dette buzz-ord.
CulturCritik:
Disse års hotte begreb, oplevelsesøkonomi, er endnu ikke defineret,
hvorfor det er ganske svært at gribe fat om begrebet, endsige
at nå frem til, hvor væsentlig oplevelsesøkonomien egentlig
er. En forklaring kan være, at oplevelsesøkonomi er et fælles
begreb for en udvikling, hvor de kreative erhverv, kultur
og oplevelser spiller en større rolle.
Bogen Oplevelsesøkonomi - produktion, forbrug, kultur
forsøger dog at nå nærmere en fælles forståelse. Bogen indeholder
15 forskellige bidrag, alt sammen forfattet af skandinaviske
forskere, som belyser begrebet. En del bidrag belyser, hvad
en oplevelse egentlig er, herunder eksempelvis hvad en ferie
uden oplevelse kan være. En del bidrag forsøger at
beskrive produktion af oplevelse, herunder nye ledelsesroller,
enkelte bidrag er stærkt kritiske til brugen af begrebet oplevelsesøkonomi,
og nogle bidrag er gennemgange af konkrete cases i dele af
denne verden (dansk spillefilm, svensk musikindustri, dansk
turisme).
At lede oplevelser
Med afsæt i Shumpeters innovationsteorier beskriver Per Darmer og Lars Bo Hansen,
hvad det er for drivkræfter, der gør, at mindre entreprenører
ofte er bedre til at udvikle nye kreative produkter og talenter
end de større, multinationale virksomheder. Centralt i dette
er "den kreative destruktion", de processer der ødelægger
givne produktions- og markedsforhold for at etablere nye former.
Peter Hagedorn Rasmussen og Jon Sundbo giver en nærmere indblik
i, hvilke forventninger man kan have til ændrede ledelsesroller
som konsekvens af oplevelsesøkonomien. Først og fremmest får
virksomhedens strategiske eksponering større betydning, hvilket
så også bliver centralt for ledelsen. Succes er afhængig af,
at ledelsen kan kombinere den strategiske eksponering med
den indre-drevne kreative eller kunstneriske udvikling.
De kreative medarbejdere må i højere grad underordne sig virksomhedens strategiske mål. Og øvrige medarbejdere (altså også dem bag scenen) får stigende strategisk betydning, idet de ofte har publikumskontakt - og som minimum betydning for dele af publikums helhedsoplevelse.
Oplevelsesfattigdom
Især bidraget fra Tove A. Rasmussen anskuer oplevelsesøkonomien og især brugen
af begrebet, med kritiske øjne. Det lykkes overbevisende at
beskrive, at oplevelsesøkonomi ikke blot er en værdineutral
måde at anskue verden på. Med afsæt i pionererne indenfor
forskning i oplevelsesøkonomi, Pine & Gilmore, får hun beskrevet,
hvordan tankesættet bag mange forestillinger om oplevelsesøkonomi
kan føre til nye former for frivillig tvang, hvor alle skal
opføre sig følelsesmæssigt for at få mindeværdige oplevelser.
Tove A. Rasmussen ser oplevelsesøkonomi som systematisering
af industriens erfaring af, at mange produkter tillægges andre
værdier af forbrugere end givet i produktionsøjemed. Dermed
forsøger industrien at fastholde rollefordelingen mellem aktiv
producent og passiv forbruger. Samtidig fremhæver Tove A.
Rasmussen bivirkningerne af moderne forbrugskultur: miljø,
global ulighed og afhængighed (ludomani, spiseforstyrrelser).
Forudsætningen for mange oplevelsesprodukter er, at de rent
faktisk er produceret under forhold, hvor oplevelsen af produktionen
ikke er positiv (eks. børnearbejde). Den globale ulighed er
altså blandt forudsætningerne for oplevelsesøkonomiens stærke
gennembrud.
Med oplevelsesøkonomien kommer også oplevelsesfattigdom, er
en af Tove A. Rasmussens pointer.
Forskning, der kan bruges
Bogen Oplevelsesøkonomi indeholder 15 bidrag skrevet af hele 23 forfattere. Alligevel
er det lykkedes at få en overraskende homogen bog ud af ideen
om at give så forskellige forskningsvinkler på et så upræcist
emne. Eneste kedelige undtagelse er et usædvanligt dårligt
oversat (?) og ringe korrekturlæst kapitel om den svenske
musikindustris historie. Læsningen af dette bliver ikke nemmere
af, at det først og fremmest indeholder ganske perspektivløse
opremsninger af selskabsændringer - som har svært ved at fænge
selv for den i forvejen godt indviede.
Med afsæt i denne bog, må man forvente, at der fremover er
bedre grundlag for mere præcis diskussion om udvikling af
netop oplevelsesøkonomien.