Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2008
Sidste spørgsmål til Brian
Hvad er det nu egentlig de diskuterer i Folketinget?
Brian Mikkelsen fik et let sidste år, i hvert fald målt ud fra antallet spørgsmål fra folketingsmedlemmerne. Med kun 145 spørgsmål i folketingssamlingerne 07/08 er der tale om et voldsomt fald fra det foregående års hele 337 spørgsmål. Det er især mærkbart, at Enhedslistens Per Clausen er gået ned i spørgetempo, fra 153 spørgsmål til nu kun 54.
Med 37% af samtlige spørgsmål til Kulturministeren er Enhedslistens Per Clausen fortsat den mest flittige spørger. Samlet set er Enhedslisten dog blevet overhalet af Socialdemokraterne, som stillede 38% af samtlige spørgsmål. Da Per Clausen reelt er ene i Enhedslistens gruppe om at stille spørgsmål til kulturministeren, kan man med en vis ret hævde, at han - ud fra antallet spørgsmål til ministeren - laver lige så meget som de 4 socialdemokratiske medlemmer af kulturudvalget - samlet.
SF har stillet 16% af ministerspørgsmålene og Dansk Folkeparti
8%, hvorimod spørgsmål til ministeren tilsyneladende slet
ikke er på repertoiret hos De Radikale og Ny/Liberal Alliance.
Menneskerettigheder i Kina
I det omfang spørgsmål til ministeren kan ses som udtryk for, hvilke kulturpolitiske
diskussioner der anses for væsentlige i Danmark i dag, så
er det det nys overståede OL i Kina, som indtager førerpositionen.
Kulturministerens skiftende meldinger op til de olympiske
lege gav en naturlig og kærkommen lejlighed til at spørge
ind til benet for præcis at kende præmisserne for de
divergerende ministerielle holdninger, og for efterfølgende
at få en udtømmende evaluering af i hvilket omfang ministerens
tilstedeværelse ved OL gav forbedrede menneskerettigheder
for den kinesiske befolkning.
I øvrigt tegner der sig en bred vifte af kulturpolitiske felter, som har haft politikernes bevågenhed i det forløbne år:
OL i Kina (25 spørgsmål)
Mediepolitik (22 spørgsmål)
Musik (18 spørgsmål)
Kulturarv (16 spørgsmål)
Biblioteker (14 spørgsmål)
Teaterpolitik (12 spørgsmål)
Drillerier og seriøsitet
En væsentlig del af spørgsmålene til ministeren har karakter af politiske drillerier,
det gælder i særdeleshed de mange spørgsmål vedrørende de
olympiske lege i Kina. Der er også en tydelig tendens til,
at når et folketingsmedlem fra et regeringsparti udtaler noget
kontroversielt, så er oppositionen straks på dupperne for
at spørge, om dette virkelig er regeringens politik. Der kommer
næsten aldrig noget reelt ud af disse spørgsmål - og slet
ikke ud af svarene, som blot lister udenom den varme grød.
Indirekte medfører denne spørgeform, at en mulig offentlig
idépolitisk debat begrænses. Spørgerne opnår at få markeret
revir.
Mange spørgsmål tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder,
enten mediehistorier eller - hyppigere - konsekvenserne af
bestemte beslutninger, som påvirker det lokalområde, hvor
det enkelte folketingsmedlem er valgt. Igen er det kendetegnende
for disse spørgsmål, at de ikke giver anledning til ændringer
i de allerede trufne beslutninger. Spørgerne får dog derigennem
sikret, at også disse geografiske hensyn indgår "i kulissen"
ved fremtidige tilsvarende beslutninger.
Hvem har den længste arm?
Nogle folketingsmedlemmer bruger spørgeinstituttet som talerstol, hvorigennem man kan lufte sin konkrete utilfredshed. Hvis et folketingsmedlem er utilfreds med en udsendelse i DR eller manglende sportsdækning i TV2, så kan man stille spørgsmålet - og få det forventede svar, nemlig at der er armslængde mellem kulturministeren og de forskellige armslængdeorganer. Spørgeren får den ønskede medieeffekt - på et formelt set meget tyndt grundlag.
Gennemgående tyder spørgsmål og svar på, at folketingets medlemmer har langt vanskeligere ved at anerkende armslængdeprincippet end kulturministeren.
I et enkelt tilfælde har ministeren valgt at frafalde armslængden
ved at ændre i indstillingen fra Kulturarvsstyrelsen vedrørende
statsanerkendelse af Historiens Hus Hvidovre. Ministeren begrunder
i sit svar til Pernille Frahm (SF) sin uenighed med Kulturarvsstyrelsen
med ønsket om større museumsenheder. Det er i og for sig et
interessant politisk-administrativt forløb at vælge at bremse
en specifik statsanerkendelse i stedet for det mere logiske
at politisk beslutte sig for en time-out, mens man overvejer
nye museumsstrategier. Man må forvente, at dette spørgsmål
følges op af flere for at sikre, at de enkelte statsanerkendelser
ikke fremover bliver til rene ministeranliggender.
NB: Søndag Aftens opgørelse over folketingsmedlemmernes spørgsmål er baseret på de oplyste spørgsmål og svar i de to folketingssamlinger 2007/2008. Ganske få spørgsmål var stilet til den nye kulturminister.
Søndag Aften 10/2008
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
