Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


April 2011


Krav til kulturledelse


Kulturministeriet stiller større krav til bestyrelser for de enkelte institutioner. Bestyrelser skal fremover lønnes.

Begrebet governance breder sig nu til kultursektoren. Governance, ofte corporate governance, er forsøg på systematisk beskrivelse af god ledelsespraksis. Oprindeligt definerer governance redskaber og tankesæt, der bør præge større aktieselskaber, ud over de lovgivne krav. Efterhånden bredes disse redskaber ud til at omfatte flere typer virksomheder, og med Kulturministeriets rapport God ledelse i selvejende kulturinstitutioner får snart sagt alle institutioner under kulturministeriet en rettesnor for ledelsesarbejdet.

Rapporten indeholder dels beskrivelser af ledelseselementer og overvejelser, dels 68 konkrete anbefalinger for tilrettelæggelsen af ledelsesarbejdet. Især er der fokus på bestyrelsesarbejde og ledelsesarbejdet og samspillet mellem disse.

Anbefalingerne har ikke karakter af egentlige forpligtelser, selvejende institutioner under Kulturministeriet skal ikke nødvendigvis følge disse anbefalinger. Alligevel er der noget forpligtende over anbefalingerne, idet det udtrykkeligt gøres opmærksom på, at bestyrelser og direktioner skal forholde sig til anbefalingerne og således positivt tage stilling til, at der er anbefalinger, man ikke vil følge.

Rapporten benytter ordet "direktion" som fælles betegnelse for den ansatte ledelse, uanset om den enkelte er ansat som musikchef. teaterleder, kunstnerisk guru eller hvilke titler, der nu måtte være anvendt. Heri ligger også et signal om, at chefen - og dennes omgivelser - altså skal anskue sig selv som direktør. Indirekte et oplæg til nye lønforhandlinger, i hvert fald i den forstand at Kulturministeriet får gjort opmærksom på alvoren i chefpositionen.

En for alle

Anbefalingerne retter sig i princippet mod samtlige selvejende kulturinstitutioner, store som små. Derfor males der også med en ganske bred pensel, hvor en række forhold vil virke som overkill for helt små selvejende institutioner, hvorimod det meste bør være selvfølge for de større institutioner. Inspirationskilden til governancetænkningen kommer fra aktiemarkedet, hvor der gælder forskellige regler og normer afhængigt af hvilken handelsform, der gælder for de enkelte aktieselskaber. Det ville nok have styrket rapportens gennemslagskraft, hvis man på samme måde havde søgt at differentiere kravene til de selvejende kulturinstitutioner afhængigt af fx omsætning eller personaleantal.

Hvert eneste år

Rapporten indeholder en række anbefalinger til elementer en bestyrelse bør forholde sig til og gennemgå hvert år:
  • institutionens vedtægter
  • institutionens overordnede strategi
  • kompetencer og finansielle ressourcer
  • fastlæggelse af bestyrelsens væsentligste opgaver, herunder kontrol af direktionens arbejde
  • gennemgang af bestyrelsens forretningsorden
  • vurdering af behov for opdatering af bestyrelsens eller direktionens kompetencer
  • evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde
  • individuel evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems bidrag og resultater
  • formel evaluering af direktionens arbejde
  • evaluering af samarbejdet mellem bestyrelse og direktion
  • gennemgang og godkendelse af direktionens forretningsorden
  • vedtagelse af budget
  • gennemføre risikoanalyse omfattende 8 angivne mulige risikomomenter
  • vedtagelse af rammer for revisors levering af ikke-revisionsydelser
  • årligt møde mellem bestyrelse og revisor uden direktions tilstedeværelse
Hertil kommer en række krav til årsrapporten, som, udover regnskabet, også skal behandles og ajourføres hvert år.

Alt dette er altså anbefalinger til opgaver, som bestyrelsen skal gennemføre hvert år. Hertil kommer opgaver ved hvert bestyrelsesmøde, såsom fx budgetopfølgning.

De fleste mindre selvejende institutioner vil korse sig, ved tanken om at skulle behandle alle disse temaer som egentlige dagsordenspunkter i løbet af måske 2, 4 eller højst 6 møder i løbet af et år. Hertil kommer jo også det som ofte egentlig interesserer bestyrelsen: virksomhedens aktiviteter, kommende udstillinger eller aktiviteter, forhold til tilskudsydere, personaleforhold, rekruttering, markedstendenser, samarbejdsmuligheder, akutte kriser osv.

Nogle vil indvende, at dette vil kræve for stort arbejde af bestyrelserne, det er jo ofte frivilligt arbejde. Men det skal det ikke være, siger rapporten: bestyrelsesarbejde, selv i de helt små selvejende kulturinstitutioner, skal være lønnet. Vederlaget til bestyrelsen skal bestemmes i den enkelte bestyrelse, være passende i forhold til institutionens virke - og oplyses på hjemmeside. Rigtig mange selvejende institutioner vil her få en merudgift. Dette er samtidig et signal om, at bestyrelsesarbejdet skal tages seriøst. Det er ikke en venneforening eller stor familie. For en kulturinstitution, som i øvrigt agerer på det professionelle marked, skal også bestyrelsesarbejdet professionaliseres.

De omfattende krav til bestyrelser og direktioner i kulturinstitutionerne findes på Kulturministeriets hjemmeside. Det fremgår ikke, hvordan Kulturministeriet i øvrigt vil kommunikere budskaberne til institutionerne.

Søndag Aften 04/2011       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2011






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.