Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2011
Krav til kulturledelse
Kulturministeriet stiller større krav til bestyrelser for de enkelte institutioner. Bestyrelser skal fremover lønnes.
Begrebet governance breder sig nu til kultursektoren. Governance, ofte
corporate governance, er forsøg på systematisk beskrivelse af god
ledelsespraksis. Oprindeligt definerer governance redskaber og tankesæt,
der bør præge større aktieselskaber, ud over de lovgivne krav. Efterhånden
bredes disse redskaber ud til at omfatte flere typer virksomheder,
og med Kulturministeriets rapport God
ledelse i selvejende kulturinstitutioner får snart sagt alle
institutioner under kulturministeriet en rettesnor for ledelsesarbejdet.
Rapporten indeholder dels beskrivelser af ledelseselementer og overvejelser, dels 68 konkrete anbefalinger for tilrettelæggelsen af ledelsesarbejdet. Især er der fokus på bestyrelsesarbejde og ledelsesarbejdet og samspillet mellem disse.
Anbefalingerne har ikke karakter af egentlige forpligtelser, selvejende
institutioner under Kulturministeriet skal ikke nødvendigvis følge
disse anbefalinger. Alligevel er der noget forpligtende over anbefalingerne,
idet det udtrykkeligt gøres opmærksom på, at bestyrelser og direktioner
skal forholde sig til anbefalingerne og således positivt tage stilling
til, at der er anbefalinger, man ikke vil følge.
Rapporten benytter ordet "direktion" som fælles betegnelse for den
ansatte ledelse, uanset om den enkelte er ansat som musikchef. teaterleder,
kunstnerisk guru eller hvilke titler, der nu måtte være anvendt.
Heri ligger også et signal om, at chefen - og dennes omgivelser
- altså skal anskue sig selv som direktør. Indirekte et oplæg til
nye lønforhandlinger, i hvert fald i den forstand at Kulturministeriet
får gjort opmærksom på alvoren i chefpositionen.
En for alle
Anbefalingerne retter sig i princippet mod samtlige selvejende kulturinstitutioner,
store som små. Derfor males der også med en ganske bred pensel,
hvor en række forhold vil virke som overkill for helt små
selvejende institutioner, hvorimod det meste bør være selvfølge
for de større institutioner. Inspirationskilden til governancetænkningen
kommer fra aktiemarkedet, hvor der gælder forskellige regler og
normer afhængigt af hvilken handelsform, der gælder for de enkelte
aktieselskaber. Det ville nok have styrket rapportens gennemslagskraft,
hvis man på samme måde havde søgt at differentiere kravene til de
selvejende kulturinstitutioner afhængigt af fx omsætning eller personaleantal.
Hvert eneste år
Rapporten indeholder en række anbefalinger til elementer en bestyrelse bør forholde sig til og gennemgå hvert år:
institutionens vedtægter
institutionens overordnede strategi
kompetencer og finansielle ressourcer
fastlæggelse af bestyrelsens væsentligste opgaver, herunder kontrol af direktionens arbejde
gennemgang af bestyrelsens forretningsorden
vurdering af behov for opdatering af bestyrelsens eller direktionens kompetencer
evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde
individuel evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems bidrag og resultater
formel evaluering af direktionens arbejde
evaluering af samarbejdet mellem bestyrelse og direktion
gennemgang og godkendelse af direktionens forretningsorden
vedtagelse af rammer for revisors levering af ikke-revisionsydelser
årligt møde mellem bestyrelse og revisor uden direktions tilstedeværelse
Hertil kommer en række krav til årsrapporten, som, udover regnskabet, også skal
behandles og ajourføres hvert år.
Alt dette er altså anbefalinger til opgaver, som bestyrelsen skal
gennemføre hvert år. Hertil kommer opgaver ved hvert bestyrelsesmøde,
såsom fx budgetopfølgning.
De fleste mindre selvejende institutioner vil korse sig, ved tanken
om at skulle behandle alle disse temaer som egentlige dagsordenspunkter
i løbet af måske 2, 4 eller højst 6 møder i løbet af et år. Hertil
kommer jo også det som ofte egentlig interesserer bestyrelsen: virksomhedens
aktiviteter, kommende udstillinger eller aktiviteter, forhold til
tilskudsydere, personaleforhold, rekruttering, markedstendenser,
samarbejdsmuligheder, akutte kriser osv.
Nogle vil indvende, at dette vil kræve for stort arbejde af bestyrelserne,
det er jo ofte frivilligt arbejde. Men det skal det ikke være, siger
rapporten: bestyrelsesarbejde, selv i de helt små selvejende kulturinstitutioner,
skal være lønnet. Vederlaget til bestyrelsen skal bestemmes i den
enkelte bestyrelse, være passende i forhold til institutionens virke
- og oplyses på hjemmeside. Rigtig mange selvejende institutioner
vil her få en merudgift. Dette er samtidig et signal om, at bestyrelsesarbejdet
skal tages seriøst. Det er ikke en venneforening eller stor familie.
For en kulturinstitution, som i øvrigt agerer på det professionelle
marked, skal også bestyrelsesarbejdet professionaliseres.
De omfattende krav til bestyrelser og direktioner i kulturinstitutionerne findes på Kulturministeriets hjemmeside. Det fremgår ikke, hvordan Kulturministeriet i øvrigt vil kommunikere budskaberne til institutionerne.