Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2011
Frit flyttende kunstnere
Over halvdelen af de "københavnske" kunstnere er vokset op i provinsen.
Det gav godt nok genlyd i medierne, da billedkunstneren Uwe Max Jensen i Denfri.dk
publicerede en statistik over modtagerne af Statens Kunstfonds
treårige arbejdsstipendier. Statistikken viser, at det næsten
kun er kunstnere bosiddende i København eller udlandet, som
modtager disse stipendier. 31 ud af de statistisk belyste
40 kunstnere bor i København, 6 i udlandet og 3 i provinsen.
Ud fra statistikken formuleredes et ønske om, at kunststøtten
skal fordeles ud fra et perspektiv om geografisk diversitet.
Selv om medieinteressen var stor, var der ikke nogen politikere,
der fulgte trop. Alle adspurgte politikere bakkede op om armslængden
og afviste krav om fx geografisk diversitet.
Pudsigt nok, var der ikke nogen, der spurgte til det statistiske
udgangspunkt for denfri.dk's analyse. Hvorfor var det lige
netop kun de treårige arbejdsstipendier, man undersøgte? Hvorfor
ikke de med hensyn til økonomi og status mere eftertragtede
livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond?
Søndag Aften publicerede i 2008 en analyse af geografi og modtagere af livsvarige ydelser (Søndag Aften arkiv: Kunstnere spredt over hele landet). Analysen omfattede samtlige kunstnergrupper og viste således ikke mulige særlige skævheder for billedkunstnere. Men det samlede billede af statens støtter til billedkunst og billedkunstnere er sandsynligvis langt mere broget end denfri.dk's analyse.
Storbyen trækker
Tager man et nærkig på de 40 kunstnere, som denfri.dk's analyse omfatter, så er
det mest iøjnefaldende, hvor individuelt de enkelte kunstnere
bevæger sig. Det mest markante er, at langt de fleste af de
40 kunstnere er blevet uddannet i København. 29 af de 40 kunstnere
er uddannet i København, næsten alle på Kunstakademiet, 6
er uddannet i udlandet, 3 er uddannet på Det Jyske Kunstakademi
og 2 har enten ingen formel uddannelse eller har ikke oplyst
en sådan.
Hvis man kan tale om en københavnsk kunstmafia, der bestemmer
over kunststøtten, er sporet åbenbart allerede angivet i uddannelsesvalget.
Kunstakademiet producerer de kunstnere, der senere modtager
de treårige arbejdsstipendier. Godt halvdelen af de kunstnere,
der uddanner sig i København, er født eller opvokset udenfor
hovedstaden - de kommer fra alle dele af landet (og udlandet).
Unge wannebee-kunstnere søger altså til København for at få en uddannelse, bliver boende i storbyen og modtager treårige arbejdsstipendier. Et velkendt fænomen: storbyen trækker.
Det samme gør sig tydeligvis også gældende for de, der søger
til udlandet. Her er København åbenlyst ikke stor nok, for
alle de modtagere af treårige arbejdsstipendier, der bor i
udlandet, har bosat sig i langt større byer: Berlin, London,
New York og Singapore.
De rigtige storbyer trækker - og København er mindre attraktiv. Dette kunne være en passende udfordring for hovedstaden: hvordan skaber man et mere attraktivt miljø for billedkunstnere. Hvordan skaber man et kunstakademi, der kan konkurrere med udenlandske skoler?
Og hvis man ønsker at skabe et konkurrencedygtigt kunstmiljø udenfor København: er det så den rigtige løsning, både at have et kunstakademi i Århus og i Odense? Har disse skoler hver for sig størrelse og kraft, så de har mulighed for at tiltrække de bedste lærere? Pilen peger mod provinsen.
