|
Tidsskriftdøden truer, hvis Open Access tvinges over danske videnskabelige tidsskrifter.
Det seneste tiår har ikke været godt for danske videnskabelige tidsskrifter. Da portostøtten forsvandt i 2004, måtte mange tidsskrifter lægge økonomien om. Siden er et væsentligt antal videnskabelige tidsskrifter lukket.
Den næste alvorlige trussel mod de danske videnskabelige tidsskrifter kommer tilsyneladende fra uventet hold: bibliotekerne.
Open Access
Open Access er, som navnet antyder, en model for fri og lige adgang til viden. Internationalt set er det et udtryk, der bruges i bibliotekssektoren ud fra en hensigt om at ændre den nuværende fremherskende forretningsmodel for videnskabelig information. Abonnementsbetaling skal ændres til en model, hvor læserne ikke skal betale, men bibliotekerne fungere som mellemmænd.
Modellen begrundes blandt andet med, at mange tidsskrifter øger priserne uforholdsmæssigt meget, hvilket især er muligt, når tidsskrifterne har en nærmest monopolagtig status, som de eneste der leverer en given efterspurgt viden. Samtidig er mange af forfatterne til artikler i tidsskrifterne i forvejen aflønnet af offentlige forskningsinstitutioner. Det offentlige har så at sige betalt løn for forskningen, hvorfor det offentlige - os alle sammen - bør nyde godt af den opnåede viden.
Denne model bygger i realiteten på en påstand, om at tidsskrifterne i sig selv ikke bidrager positivt til den samlede vidensøkonomi.
Hvem skal betale?
Set fra tidsskrifternes side er de økonomiske modeller i Open Access ikke just attraktive. Beregninger viser, at kun 7% af danske tidsskrifters abonnementsindtægter er fra bibliotekssektoren. Bibliotekerne - eller en anden offentlig kilde - skal således sikre de sidste 93% af abonnementsindtægterne, hvis bibliotekerne skal tilbyde en for tidsskrifterne bæredygtig Open Access. Godt nok vil tidsskrifterne spare trykning, forsendelse og abonnementsadministration. Denne besparelse står dog ikke mål med de manglende abonnementsindtægter.
Med i tidsskrifternes regnestykke hører ikke blot artikler skrevet af forskere som muligvis er på det offentliges lønningslister, men i lige så høj grad det omfattende redaktionelle arbejde for at sikre kvaliteten. De rene redaktionelle udgifter svarer hyppigt næsten til abonnementsindtægterne. Samtidig skal man være opmærksom på at de videnskabelige tidsskrifter danner rammen for et fællesskab af ulønnet eller næsten ulønnet arbejdskraft.
I Danmark har det hæderkronede tidsskrift Ugeskrift for Læger været pionerer indenfor Open Access. I 2001 blev alle bladets artikler gratis tilgængeligt online. Dette har gennem årene givet tidsskriftet færre abonnenter og dermed ringere økonomi. I 2010 besluttede man at lukke for gratis adgang via hjemmesiden. Kun abonnenter har fri adgang. Ugeskrift for Læger har et ganske bekosteligt redaktionelt system, hvor først et antal lægelige redaktører bedømmer artikler som dernæst eksterne sagkyndige ligeledes vurderer. Endelig foretages en grundig redaktionel process for at sikre at alle oplysninger er korrekte. Dette store forarbejde bør sådan set påskønnes hver mandag, når bladets artikler giver anledning til alskens pressecitater og efterfølgende hurtige ændringer af behandlingsformer, medicinbrug etc. Et tidsskrift som Ugeskrift for Læger bæres af det faglige miljø, som til dels arbejder gratis.
England: det er risikabelt
Arbejdet med at etablere Open Access foregår i hele Europa. Den mest omfattende vurdering af Open Access foreligger i rapporten Heading for the open road: costs and benefits of transitions in scholarly communications (april 2011). Den engelske rapport vurderer 5 forskellige Open Access-modeller og når frem til at der er alvorlige risici ved alle. Først og fremmest er konklusionen, at det politiske niveau skal være yderst forsigtigt med at presse modeller igennem, som kan true de eksisterende publiceringssystemer. Man kan komme til at gøre stor skade.
Den engelske usikkerhed vil - alt andet lige - nok være graden stærkere i Danmark, det begrænsede sprogområde taget i betragtning.
En nordisk fiasko
I juni 2008 åbnede Open Access-arkivet hprints.org, som et samlet nordisk forsøg på at etablere en portal for nordisk humanistisk forskning. Efter tre års drift har hprints.org en database med i alt 91 artikler. Dette kan end ikke kaldes for en brøkdel af den nordiske humanistiske forskning.
Bag hprints.org står et samarbejde med blandt andet Københavns Universitetsbibliotek (Det Kongelige Bibliotek), Humanistisk Fakultet (Københavns Universitet) og Museum Tusculanums Forlag. Hertil svenske og norske universiteter.
Før igangsættelsen var der et omfattende forberedelsesarbejde blandt de involverede universitetsbiblioteker og opstarten blev støttet med 287.000 kr. af Nordbib. Der foreligger ikke offentligt tilgængelige oplysninger om samlede udgifter endsige evalueringer (skulle det ikke være Open Access?), ligesom der ingen oplysninger er om fremtidsplaner. Seneste opdatering på hprint.org's facebookside er fra marts 2010, hvor man har afholdt seminar for at give lokale administratorer bedre muligheder for at hjælpe forskere med at uploade artikler. Dette har resulteret i 11 nye artikler på 16 måneder.
Hprints.org er åbenlyst et eksempel på, hvordan bibliotekssektoren kan kaste store penge ud på ambitiøse projekter uden at have den fornødne publicistiske baggrund. Projektet fortsætter drift og omkostninger uden at der tilsyneladende eksisterer milepæle til at stoppe op igen.
Bibliotekernes rolle
Traditionelt set har bibliotekssektoren i Danmark været stærkt optaget af at etablere løsninger i samspil med ophavsretshave og udgivere. I diskussionen med de danske videnskabelige tidsskrifter er bibliotekernes primære fokus at sikre befolkningen adgang - uden et afbalancerede forhold til udgiversiden. Tidsskrifterne er en lille og svag part, som føler sig tromlet af det store statslige system.
Bibliotekernes rolle er at formidle oplevelser og viden. På dette område er bibliotekerne ved at påtage sig rollen som udgivelses- og økonomisk ansvarlig. Open Access kan føre til en statslig monopolisering - i den frie adgangs navn.
Hvem vil forsvare tidsskrifterne?
Internet og digitalisering har gennem de sidste snart 20 år udfordret kendte forretningsmodeller. Branche efter branche har været tvunget til at gentænke de økonomiske relationer. Den Open Access-model, der truer de videnskabelige tidsskrifter, ville svare til at bibliotekerne krævede gratis onlineversioner af alle forfattere, som støttes gennem offentlige kasser som fx bibliotekspenge - og så leverede disse e-bøger gratis til alle landets borgere.
I biblioteksmålestok er de danske videnskabelige tidsskrifter en relativt lille og ligegyldig størrelse. Bibliotekerne prioriterer aftaler med de store kommercielle aktører, og i dette samspil kommer de små danske tidsskrifter alvorligt i klemme.
Her er kun sjældent tale om kommerciel virksomhed, snarere hobbybetonet arbejde for at sikre kommunikationen, hyppigt i nichemiljøer. Siden bibliotekerne åbenlyst ikke kærer sig om disse danske videnskabelige miljøer, er spørgsmålet, hvem der så vil påtage sig at sikre en fortsat udvikling og ikke afvikling af de videnskabelige tidsskrifter?
Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek er bannerfører for Open Access, deres perspektiver præsenteres på Open-Access.dk.
Foreningen af Danske Videnskabsredaktørers kritiske synspunkter kan bl.a. læses på hjemmesiden Open Access?.
For god ordens skyld skal oplyses, at diskussionen om Open Access handler om de videnskabelige tidsskrifter - ikke kulturtidsskrifter, som fx Søndag Aften.
Søndag Aften
06/2011
Del
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
