Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2012
Kommuner styrker teatre
Siden kommunalreformen har landets kommuner øget teaterbevillingerne med en tredjedel. Staten halter efter.
Da Danmark stod klar med 98 nye kommuner i 2007, brugte disse i alt 244 mio. kr.
til teater. I 2012 er dette steget til 327 mio. kr. Kommunerne
bruger altså 83 mio. kr. mere til teater i 2012 end i 2007.
I samme periode er den statslige teaterbevilling øget med
139 mio. kr., fra 2.995 mio. kr. til 3.134 mio. kr.
Dette er de faktiske bevillinger, som fremgår af kommunernes
samlede budgetter og Finansloven. Målt i faste priser, ud
fra Finansministeriets pris- og lønskøn, er de kommunale teaterbevillinger
øget med 54 mio. kr., svarende til en stigning på hele 19,9%.
Målt i faste priser er den statslige bevilling faldet med
163 mio. kr., svarende til et fald på 4,5%. Dette er en væsentlig
del af forklaringen på, at stort set alle dele af det statsligt
støttede teaterliv, udtrykker økonomiske bekymringer.
Egnsteatre i fremgang
Tilsyneladende fortsætter den kommunale opprioritering af teatrene også i 2013. Kommunerne har valgt at øge støtten til landets egnsteatre med hele 17 mio. kr. i 2013 til et samlet tilskud på 152 mio. kr. Da den statslige refusion er fastlåst i finansloven, falder den statslige refusion fra 41% til 37%.
Kritikere af den finanslovsbundne refusion vil hæfte sig ved,
at den statslige støtteandel således mindskes og altså er
væsentligt fra manges målsætning om 50% statslig refusion.
Først og fremmest er det dog værd at bemærke, at trods teatrenes store frygt for at kommunerne ville miste lysten til at prioritere egnsteatrene, når refusionen blev mere usikker, så vælger kommunerne at prioritere de lokale teatre. Den statslige refusion er således ikke fuldstændig afgørende for den kommunale prioritering.
Fejlinvesteringer?
I offentligheden diskuteres hvorvidt kommunerne fejlinvesterer i nyt kulturbyggeri ved at bygge uden at tilføre tilstrækkelige driftsmidler. På teaterområdet isoleret må man sige, at der ikke er belæg for en sådan generel påstand om fejlinvesteringer. Driftsbudgetterne stiger som anført ganske betragteligt.
Andre store budgetområder som museer og musik er ligeledes steget i kommunernes driftsbudgetter (henholdsvis 19% og 5%). Disse driftsstigninger betales i høj grad af besparelser på biblioteksområdet (12% siden 2007). Generelt set er det heller ikke biblioteksbyggerier, der præger kommunernes byggeinvesteringer.
Kommunerne investerer således i byggerier på områder, hvor
man også øger driftsudgifterne. I realiteten kan man sandsynligvis
vende påstanden om fejlinvesteringer om: kommunerne havde
ikke øget driftsbevillingerne til teatre og museer med 20%,
hvis man ikke havde haft gode og spændende byggeprojekter,
som var så visionære, at kommunerne valgte at prioritere både
drift og indhold.
Ovenstående beregninger er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse over kommunale budgetter 2007-2012 samt Kulturministeriets udgifter til teater ifølge finanslove og tipsbevillinger 2007-2012. Da forslag til tipsbevillingen for 2012 endnu ikke er fremsat, er der her beregnet ud fra bevillingen i 2011 (34,4 mio. kr.).