Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2013
Billedkunsten taber 2 mio. kr.
Billedkunstnere og forfattere taber, film- og scenekunstnere, kunsthåndværkere og designere samt komponister vinder på ny lov om livsvarige ydelser.
Kunststøttereformens ændringer i antallet hædersydelser medfører et tab for billedkunstnere på 2 mio. kr. og tilsvarende tab for forfattere på 1 mio. kr. Til gengæld vinder film- og scenekunstnere 1,2 mio. kr., kunsthåndværkere og design 1 mio. kr. og komponister 0,9 mio. kr. Det viser en konsekvensanalyse foretaget af Søndag Aften baseret på de aktuelle tildelinger af livsvarige ydelser.
Farvel til billedkunstnere
Kulturministeriet udsendte i oktober et udkast til ny lov om Statens Kunstfond i høring. Et endeligt lovforslag forventes fremsat i begyndelsen af 2013. I lovudkastet ændres den hidtidige betegnelse livsvarige ydelser til hædersydelser samtidig med, at den hidtidige minimumsydelse på ca. 16.700 kr., til de kunstnere med den højeste indtægt, ophører. Lovudkastet ændrer desuden i fordelingen mellem de forskellige kunstarter, så fx billedkunstnere mister 21 hædersydelser og forfattere 12 ydelser, hvorimod film- og scenekunst øges med 10 ydelser og arkitektur øges med 7 ydelser.
antal ydelser nu
lovudkast
ændring antal ydelser
Billedkunst
93
72
-21
Litteratur
89
77
-12
Tonekunst
35
44
9
Kunsthåndværk og design
26
33
7
Arkitektur
14
21
7
Film- og scenekunst
18
28
10
I alt
275
275
0
Goddag til arkitekter
Billedkunstnerne er den kunstnergruppe, der i dag har den største glæde af de livsvarige ydelser. Ifølge den seneste opgørelse fra Kulturstyrelsen modtager hele 70,3 % af de billedkunstnere, der modtager livsvarige ydelser, maksimumsstøtten på ca. 153.400 kr. Blandt arkitekter er det lige omvendt, her er der ikke en eneste, der modtager maksimumsstøtten. Blandt billedkunstnerne er det 17,6% der modtager minimumsbeløbet på 16.700 kr., hvorimod det er hele 75% blandt arkitekterne.
Tallenes tale er altså, at billedkunstnerne har stort behov for hædersydelser, hvorimod arkitekter åbenbart klarer sig så godt, at de ikke har synderligt behov. Det bliver reelt nærmest gratis for Staten, at øge antallet hædersydelser til arkitekter.
Ud fra de aktuelle indkomstmønstre i de forskellige kunstnergrupper og lovudkastets ændrede fordeling blandt kunstnergrupperne, lovudkastets øvrige ændringer samt en forudsætning om uændret samlet ramme for Statens Kunstfonds hædersydelser, vil konsekvensen for de enkelte kunstområder blive denne, når loven er fuldt indfaset (2012-prisniveau):