Det Danske Kulturinstitut starter en ny æra i 1997 med ny struktur, ændrede
opgaver og ny generalsekretær.
Fra 1997 skal Det Danske Kulturinstitut
overtage alle kulturministeriets koordinerende opgaver for
dansk kultureksport. Kulturministeriet øger tilskuddet til instituttet fra 10 millioner
til 30 millioner.
Torsdag den 6. februar mødes den nyvalgte bestyrelse for Det Danske Kulturinstitut
første gang. Kulturminister Ebbe Lundgaard har netop udpeget rådmand Søren Møller fra
Odense som formand for bestyrelsen. Forude venter et omfattende arbejde. To års
forberedelser til ændringer i koordineringen af den danske kultureksport og nydefinition
af kulturinstituttets opgaver skal nu gennemføres. Den 6. februar skal bestyrelsen
beslutte jobprofil for ny generalsekretær og beslutte egne prioriteringer forud for de
kommende forhandlinger med Kulturministeriet.
Med en tipsbevilling på 15 millioner kr. til dansk kultur i internationalt perspektiv
og en finanslovsbevilling på 4,8 millioner kr. til kulturaftaler og programmer i
baghånden har kulturministeriet under Jytte Hildens ledelse haft held til at ændre Det
Danske Kulturinstituts struktur og opgaver.
Kulturministeriets udfordring har været at finde en operatør til at varetage det ofte
komplekse samarbejde mellem danske partnere ved internationale fremstød. Kulturministeren
kan få effektiviseret det danske samarbejde og samtidig spare sit ministerium for
opgaver, som det ikke er gearet til.
Kulturinstituttets indsats har i høj grad været koncentreret om de få europæiske lokaliteter, hvor man har
medarbejdere udstationeret. Samtidig har kulturinstituttet en folkeoplysende baggrund,
hvorfor der blandt kunstnerorganisationer er en vis skepsis: magter kulturinstituttet at
initiere og koordinere kunstnerisk arbejde?
De eksisterende institutioner for kultureksport, Dansk Litteraturinformationscenter, Musikinformationscentret samt den nye Center for
Dansk Billedkunst, skal i princippet varetage samme opgaver som hidtil.
Det Danske Kulturinstitut har gennem en årrække varetaget en væsentlig del af den
danske kultureksport gennem lokale kulturinstitutter i forskellige europæiske byer. I
begyndelsen af 90'erne fik instituttet til opgave at etablere danske kontorer i det
tidligere Øst- og centraleuropa: de nye baltiske stater, Polen og Ungarn. Samtidig
besluttede instituttet af økonomiske årsager at nedlægge kontorer i Milano og Rouen,
hvorved man mistede de sidste udposter i det sydlige Europa.
I 1995 gennemførte konsulentfirmaet PA Consult en undersøgelse af Det Danske
Kulturinstitut med fokus på effektivitet og omstillingsparathed. Undersøgelsen blev
gennemført på foranledning af instituttets bestyrelse, men efter drøftelse med
Kulturministeren. Undersøgelsen blev lagt til side og er aldrig blevet brugt.
Undersøgelsen blev overhalet af Jytte Hildens næste initiativ, forslaget om at samle
koordineringen af den danske kultureksport i Det Danske Kulturinstitut. For at
virkeliggøre dette, var det entydige krav, at ministeren skulle udpege medlemmer til
bestyrelsen. Instituttet har i løbet af det sidste år været igennem 3 ekstraordinære
repræsentantskabsmøder for at opnå den fornødne tilslutning til de nye vedtægter.
Modstanderne i repræsentantskabet har udtalt frygt for at opgaverne ændrer sig fra det
oprindelige grundlag og for at staten får for stor indflydelse i den selvejende
institution. Men i december 1996 kunne et flertal i repræsentantskabet tilslutte sig de
nye vedtægter og i januar 1997 har repræsentantskabet valgt bestyrelsesmedlemmer.
Jytte Hildens krævede at instituttet ændrede vedtægter, så at Kulturministeren
fremover udpeger 3 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer. Repræsentantskabet udpeger 4 og 2
udpeges af og blandt medarbejderne. Desuden udpeger ministeren formanden for bestyrelsen
blandt de 7 ikke-medarbejdervalgte medlemmer.
Herefter skal man drøfte den nye kontrakt med kulturministeriet. I ministeriet
forestiller man sig, at kontrakten bliver af 3 års varighed. Kontrakten skal føre til,
at instituttet prioriterer de nye opgaver så højt at man etablerer en ny koordinerende
afdeling for kultureksport.
Det Danske Kulturinstitut har idag 30 medarbejdere, heraf 20 udstationer i udlandet.
Der er endnu ikke foretaget analyser af, hvilken betydning de ændrede opgaver får for
medarbejderne.
Den 31. maj i år træder kulturinstituttets generalsekretær siden 1983, Per
Himmelstrup, tilbage. Denne længe planlagte afgang giver den nye bestyrelse mulighed for
at ændre i ledelsesprofil og jobkrav til den kommende genrealsekretær.
Det er en alt-elller-intet chance for Det danske Kulturinstitut. Bortset fra den højt
roste indsats fra instituttets bastion i Riga, har det været småt med nye initiativer i
de seneste år. Kulturministeriets ønske, om at aftalen med kulturinstituttet skal
gennemføres som 3-årige kontrakter må ses som en løftet pegefinger. Hvis instituttet -
og dets nye ledelse - ikke formår at markere væsentlige imageforbedrende resultater i
løbet af perioden, vil ministeriet stå frit i valget af fremtidige operatører til
eksportopgaver. Med under et dussin lokalrepræsentationer vil Det danske Kulturinstitut
ikke være i stand til en kultureksportindsats der er sammenlignelig med f.eks. det tyske Goethe-institut eller det engelske British Council. Derfor skal den
danske indsats koncentreres og prioriteres stramt.
Det danske kulturinstituts indre intense diskussioner, i realiteten om formålet med
institutionen, viser at store dele af repræsentantskabet ikke er villige til at tage
denne chance. Den nye bestyrelse vil få en væsentlig opgave i at sikre en langt højere
grad af konsensus i hele organisationen. To års tovtrækkeri om vedtægter og kontrakter
skal afløses af handlinger. 1997 bliver et overgangsår, hvor kulturministeriet i
forvejen har satset stort på et initiativ i Australien. Men fra januar 1998 skal
organisationen være helt gearet til nye opgaver, som klart må prioriteres højere end
udvikling og vedligeholdelse af eksisterende lokal-positioner.
Søndag Aften 0297
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.