INTRO:
Søndag Aften har i denne udgave valgt at sætte fokus på
litteraturen i den digitale tidsalder.
Lad os straks gå til bekendelse: Redaktionen på Søndag Aften er
rimeligt stolte af den udgave vi nu lægger ud til fri læsning på nettet.
Debatter om Internet og digital udvikling har det med at blive til enten-
eller-diskussioner. Enten er det digitale verdens frelse eller også er det undergangen.
Det er som om diskussionen fra radioens, biografens og fjernsynets barndom gentages igen
og igen.
Og som kvaliteten er på den aktuelle digital-litterære scene må man
stadig sige, at en bog i hånden er bedre end ti på skærmen. Men som en række af
eksperimenterne på nettet også antyder: nye former for tekster vil opstå. Og om føje
år vil sammenligninger mellem digitale tekster og analoge tekster være som at
sammenligne en digtsamling med radioteatret. Der er forskellige udtryksformer og
forskellige modtageforhold. De anvendes i forskellige situationer - og sammenligninger
nærmer sig det meningsløse.
Markedet udvides
Internet mærkes endnu først og fremmest som en udvidelse af
markedsmulighederne. Tydeligst som en revitalisering af det ellers dalende
postordremarked. Udenfor Danmark ser vi mængder af store tjenester med kapitalstærke
kræfter bag. Herhjemme er fastprissystemet med til at fastholde det eksisterende
forhandlermønster. De der især skal frygte de udenlandske aktører er boghandlere der
lever af importen, især universitetsboghandlerne kan imødese stor konkurrence. De er vel
også ved at ruste sig. Man kan undre sig over tryghedsnarkomanien i den danske
bogbranche. Boghandlere og forlag glæder sig over at salget stiger. Og så er det som om
man er tilfredse. Men en væsentlig del af den kommende vækst på det litterære marked
vil komme gennem digitaliseringen - og den mulighed arbejder den danske bogbranche
tilsyneladende slet ikke på. Mere finder du i vores artikler om
boghandel på nettet.
De eksperimenter med nye digitale forlag, e-mail bøger, fiktion med lyd og print-on-demand vi fortæller om, kan umiddelbart virke små og
forkølede. Disse initiativers samlede effekt på markedet er mindre end en almindelig
pæn succes for Gyldendal. De lave distributionsomkostninger øger først og
fremmest ytringsmulighederne.
Nye tekstformer
For litteraturen er det mest interessante dog ikke markedseffekterne.
Kombinationerne af skærme og tekster vil føre til eksperimenter med nye udtryksformer.
Foreløbigt er det kun tidsskriftet Øverste Kirurgiske med
www.poesi.dk der arbejder med dette perspektiv.
Mange bogforlag omtaler de omkostningskrævende litterære tidsskrifter som en vigtig del
af forlagenes ånd. Tidsskrifterne giver forlagene identitet og er med til
at trække nye talenter ind i forlagenes miljøer. Eksperimenter som www.poesi.dk vil kunne få samme betydning for fremtidige
generationer af lyriske sjæle.
I denne udgave af Søndag Aften har vi hele tre forfattere som bidrager
som gæsteskribenter i CulturCronik. Det er den norske forfatter Jan
Kjærstad, den svenske forfatter og litteraturprofessor ved University of Texas, Lars Gustafsson samt formanden for Dansk Forfatterforening, Knud Vilby. Ingen af disse tekster har tidligere været publiceret
i Danmark.
Der er ikke nogen grund til at følge IT-branchens reklamebrøl om at
fremtiden ligger på nettet. Der kan være god grund for et forlag eller en forfatter til
at vælge at sige: jeg vil ikke udgive på nettet, bogen er mit medie. Jan Kjærstad har
for eksempel truffet dette valg. Han er en af de få som har dykket langt ned i Internets
muligheder. Når man ser på andres indsats, især forlagenes, så får man ikke indtryk
af at de har truffet noget valg. Man er på nettet som pligt, ikke som udfordring eller
for at bidrage til ny udvikling, ændre ved givne værdier eller påvirke fremtidens
tekstmedier.
Hvis du er interesseret i mere om skønlitterære hypertekster, kan du
besøge Stuart Moulthrop og Michael Joyce. De kan lede dig
videre ud i dette univers.
Den digitale udvikling af litteraturen vil også sætte sine spor på den
offentlige kulturpolitik. UBIS-betænkningen har peget på behovet for gigantiske
IT-investeringer på bibliotekerne. Den tidligere kulturminister, Ebbe Lundgaard, har
peget på behovet for støtte til dansk CD-Rom produktion. På den baggrund er det helt
paradoksalt, at kulturministeriets arbejdsgruppe om den fremtidige biblioteksafgift
ikke vil lade digitale ophavsmænd få del af biblioteksafgiften. Hvis den digitale
litteratur fortsat skal sidde på bagsædet i bilen med kulturpengene, så kan vi være
helt sikre på en fremtidig diskussion om manglen på danske værdier i de nye medier,
fuldstændigt svarende til diskussionen om Hollywoods filmmonopol.
Det har været redaktionens ambition at at lave den mest omfattende og
analyserende sammenstilling på Internet af de nuværende digitale tendenser i den
litterære verden. Vi håber du deler vores opfattelse atf at det er lykkedes.
God læsning og klikning!
Tom Ahlberg
Ansvarshavende redaktør
Om litteraturen i den digitale tidsalder (indholdsfortegnelse)
[Næste artikel]