Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
april 2000
Færre på museum
Næsten alle museer har oplevet faldende besøgstal i 1999. Trækkes det genåbnede Statens Museum for Kunst ud af statistikken er tilbagegangen 7 procent
Bortset fra det genåbnede Statens Museum for Kunst har næsten alle andre danske museer mistet besøgende i 1999 i forhold til 1998. Det reelle fald i besøgstal for de museer som er omfattet af Danmarks Statistiks opgørelser for 1998 og 1999 er godt 3 procent. Fratrækkes Statens Museum for Kunst i den samlede statistik er besøgstallet faldet med 7 procent på museerne som helhed.
Hele landet tilbage
Museumsstatistikken viser, at det er museer over hele landet som har oplevet tilbagegangen - og altså ikke kun museer i umiddelbar konkurrence med Statens Museum for Kunst. I de fleste amter er tilbagegangen 5-10 procent. Stærkest er tilbagegangen i Roskilde Amt - men det skyldes, at 1998 var et usædvanligt velbesøgt år. Nu er Roskilde på samme niveau som i 1997.
Museerne i hovedstadsområdet har oplevet tilbagegang - hvis man ser bort fra det genåbnede museum. Kunstmuseerne som helhed har mistet 3 procent af de besøgende.
Louisiana er fortsat det mest besøgte museum i Danmark.
Søndag Aften 04/2000
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.