CulturCronik:

Af Frands Mortensen

Det medieforlig, der blev indgået mellem regeringen, SF og CD, den 28. marts har skabt en vældig diskussion i medierne. Centralt har stået problematikken omkring de to nye radiokanaler, der begge bliver sendt ud i licitation

Det er sandsynliggjort, at DR ender med at få den fjerde, medens den femte, der skal tildeles den der byder flest penge for at få den, endnu har en ukendt skæbne. Danske dagblade forsøgte med en voldsom offentlig og skjult indsats at tilrane sig en af kanalerne, men det sandsynlige er, at de ikke i denne omgang kommer ind på det landsdækkende radiomarked.

Måske er det dagbladenes eget engagement i netop radioproblematikken, der har ført til, at det er denne del af medieforliget, der har fået mest omtale. Men der er andre interessante dele, som jeg her skal kikke nærmere på, nemlig digitaliseringen.

I månederne op til forligsudspillet var det ellers netop digitaliseringen, der prægede den danske mediedebat. Danmarks liberale Parti, Venstre havde endda gjort digitaliseringen til omdrejningspunktet for dets mediepolitiske udspil, og Folketinget gennemførte den 1. februar 2000 en høring om netop digitaliseringen. (Høringen findes på http://nyhederne.tv2.dk/bag.asp?id=999, rapport om høringen på www.tekno.dk) Så det er egentlig ganske overraskende, at reaktionerne på medieforliget har overset dette område.

Umiddelbart før indgåelse af medieaftalen 2001-2004 aftalte de gamle forligspartier en "Tillægsaftele nr. 3" til det gamle medieforlig (1997-2000). Aftalen omfatter principper for dansk anvendelse af DAB, dvs den digitale radio.

Der fastsættes dels nogle principper for fordeling af sendekapaciteten, dels nogle tidsfrister for ibrugtagning af DAB. Det meste af sendekapaciteten går - ikke overraskende - til DR. Med hensyn til udbygningstakten og ibrugtagning af DAB til ordinære udsendelser står der følgende:

"DAB bør påbegyndes på permanent basis snarest muligt". Senere: "Udbud af kapacitet i den landsdækkende DAB-blok og evt. i de regionale DAB-blokke foretages inden 1. januar 2002 med ansøgningsfrist 1. juli 2002." "Det landsdækkende og de regionale sendernet skal som udgangspunkt være fuldt udbygget og taget i brug senest 1. oktober 2002 hhv. 1. oktober 2003, idet kulturministeren om nødvendigt kan forlænge disse frister".

I det nye medieforlig står der om DAB, at der skal planlægges opbygget et digitalt sendenet til radio. Der skal endvidere nedsættes en arbejdsgruppe med sagkyndige, der i løbet af to måneder skal komme med en redegørelse for valget af transmissionsmedie, og som samtidigt skal redegøre for de økonomiske konsekvenser af valget.

I aftalens økonomiske afsnit er der afsat 45 mio. kr. til at opbygge og drive DAB-sendenettet i aftaleperioden (2001-2004).

Der anes således ingen større begejstring for DAB-projektet, og det er da også sandsynligt, at udbredelsen af DAB i forligsperioden vil blive meget beskeden. Som det ses skal DAB-udsendelserne først starte i slutningen af perioden - hvis de overhovedet kommer igang! DR har de seneste tre år kørt forsøg med DAB - uden at der vist er ret mange, der har opdaget det, og uden at man kan sige, at der er kommet bemærkelsesværdige resultater ud af anstrengelserne (rapport om forsøget findes på DR's hjemmeside: http://www.dr.dk/dab/). Enkelte af mediedebattens aktører har nævnt, at kampen om den fjerde og den femte radiokanal ikke er vigtig, fordi radioen alligevel bliver digital, og fordi dette vil føre til, at der kommer en masse ekstra radiokanaler, som vi alle sammen kan modtage. Dette er næppe helt rigtigt - det modsatte er langt mere sandsynligt, nemlig at radioforbruget også i år 2004 vil være fuldstændig domineret af de 5 landsdækkende danske FM-radioer og af de mange små lokal-radioer (der vil blive reduceret i antal). Problemet med DAB er, at man endnu ikke har fundet ud af, hvad man skal bruge den nye teknik til: der er ikke udviklet helt nye programmer, der kan retfærdiggøre forbrugernes investering i ny, dyr teknik. Blot at sende de gamle analoge programmer med digital distributions-teknik er ikke nok.

Denne problematik gælder desværre også for planerne om digitalt TV. Også her mangler broadcasterne ideer til, hvad den digitale distributions-teknik skal bruges til.

I forliget er der afsat 110 mio. kr. til opbygning og drift af et digitalt jordbaseret sendenet, men samtidigt skal den tidligere nævnte arbejdsgruppe udrede, hvilket transmissionsmedie (satellit, jordbaseret, lysledere), der skal anvendes. Det ser således ud til, at politikerne er begyndt at ryste på hånden. Den tidligere sikkerhed for, at man ville opbygge et digitalt, jordbaseret sendenet (der indgik i det gamle medieforlig), er åbenbart ikke længere til stede. Måske har høringen haft en betydning i den forbindelse?

Til digital programudvikling er der til DR og TV 2 tilsammen afsat 180 mio. kr. over de fire år, og dem bliver der hårdt brug for, hvis man skal finde på programmer, der bliver så attraktive, at seerne vil investere enten i et nyt digitalt TV eller i en set-top-boks. Når man tænker på, at DR-TV og TV 2's budgetter i den samme fire-års periode tilsammen løber op over 12 milliarder kroner, så er der altså tale om, at politikerne mener, at 1.5% heraf er nok til at sikre den digitale fremtid!

Så også på dette område er det sandsynligt, at udviklingen vil forløbe ganske langsomt. Erfaringer fra Sverige og Storbritannien peger også entydigt i den retning. I Sverige har man pr. marts 2000 udleveret ca. 4.000 set-top-bokse til modtagelse af jordbaseret, digitalt TV. Udbuddet omfatter foreløbigt 13 TV-kanaler (heraf en 24-timers nyhedskanal fra SVT) og potentialet er på ca. 1.5 millioner husstande. Så det er en fiasko, der vil noget. I Storbritannien, hvor der kan modtages en snes TV-kanaler, er der fordelt 500.000 digitale set-top-bokse til jordbaseret TV. Da Storbritannien er 10 gange større end Danmark, svarer det til ca. 50.000 i Danmark, hvad der heller ikke vil blive betragtes som nogen stor succes.

Derimod er det sandsynligt, at digitalt TV vil brede sig inden for satellit-modtagelse. Mit gæt er, at salg af analogt modtageudstyr til DTH-paraboler vil stoppe i løbet af sommeren, og at vi her i landet vil have 3-400.000 digitale satellit-modtageneheder om et par år. De vil imidlertid ikke modtage nye TV-kanaler eller nye programformater i de kendte TV-kanaler. Her vil den digitale teknik udelukkende blive anvendt til at etablere en sikker kodning, og dermed bevirke, at satellit-seerne kommer til at betale langt større beløb for at se TV, end de gjorde i den analoge verden.

Forliget præciserer, at DR og TV 2 har ret til at drive On-line-virksomhed på Internettet, idet denne aktivitet nu pålægges som en pligt, nemlig som en del af institutionernes public service-indsats.

Dette er faldet isæt de danske aviser for brystet. De har tidligere klaget til pressens minister (statsministeren) over TV 2's On-line-tjeneste, og Danske Dagblades Forenings administrerende direktør Ebbe Dal har i en hel kronik ("Statens spild på Internettet") i Ekstra Bladet den 29. marts 2000 himlet op om den ulige konkurrence. Især er han og dagbladslederne bange for, at TV 2 (og DR) skal tage rubrikannoncerne fra dagbladene. Dette vil i givet fald være af stor økonomisk betydning, idet dagbladene selv har beregnet rubrikannonce-omsætningen til ca. 1 milliard kr. om året. Og dagbladene har fået støtte til deres klagesang fra professor Anker Brink Lund fra journalistuddannelsen i Odense. Han frygter, at DR's og TV 2's nye tilladelse til at drive aktiviteter på Internettet kan trække det økonomiske tæppe bort under dagbladene.

Her er to misforståelser på én gang. For det første har DR og TV 2 siden 1996-loven haft tilladelse til dels at drive anden virksomhed end radio og TV, herunder televirksomhed. Og det har de gjort ved at oprette www.dr.dk og www.tv2.dk. Dette er afrapporteret i de to institutioners regnskaber, der er godkendt af Kulturministeriet, der dermed også har godkendt deres indsats på Internettet. Desuden har de begge ligeledes siden 1996 har tilladelse til at indgå i eller oprette nye kommercielle selskaber. Det skete som bekendt ved etableringen af TV-S, Sportskanalen, der levede et kort, men bestemt kommercielt liv.

Så medieforliget fastslår på dette område blot udtrykkeligt noget, der længe har været både lovligt og eksisterende. Uden at den årvågne danske dagspresse tidligere har haft meget at sige om den ting.

Dernæst er det naturligvis ikke TV 2's indsats på Internettet, der vil trække en milliard i rubrikannoncering væk fra dagbladene. Det vil ske under alle omstændigheder - idet nettet i dag er langt mere effektivt og billigt til at formidle lige netop det indhold, der findes i rubrikannoncer. Og for annoncørerne vil udgiften blive langt mindre - måske tilsammen under 50 mio. kr. årligt. Problemet for dagspressen er selvskabt: man har i årevis taget alt for høje priser - langt ud over produktionsomkostningerne - , fordi man var i en monopolsituation. Indtjeningen har man så brugt til at sætte sit udgiftbudget (bl.a. arbejdsvilkår og lønninger til journalister) op til et niveau, som der reelt ikke har været dækning for. Dette luksus-liv skal der nu bødes for, hvad der vel ikke er helt uretfærdigt?

Medieforliget rummer ikke mange visioner for den digitale fremtid. Det er givet en stor skuffelse for mange, men det er ikke sikkert, at det i virkelighedens verden kommer til at betyde så meget. Måske kommer den digitale udvikling inden for radio og TV ikke så hurtigt som de mange fremtidsoptimister forudser. Og måske ligger Internettets betydning ikke så meget i en kombination med broadcastmedier, som det gør på andre områder. Broadcast er nemlig karakteriseret ved en massehenvendelse til et publikum, man ikke kender, og som dårligt ved, hvad det er det efterspørger. Og som gerne vil have et tilrettelagt tilbud. Internettets styrke ligger i den målrettede kommunikation til folk, der ved, hvad de vil have, og som har en nærmest professionel interesse i at få det, og som gerne selv vil bestemme hvornår og hvordan, de modtager det.

Så den teknologiske konvergens, som digitaliseringen af radio og TV medfører, vil højest sandsynligt ikke føre til en parallel social, adfærdsmæssig konvergens. Desuden vil udviklingen på nettet, radio og TV forløbe tidsmæssigt forskelligt. Teknikken er endvidere lagt fra udviklet godt nok, især der er store problemer med access-nettet (de berømte sidste 100 meter af telenettet). Og endelig skal det hele jo betales af forbrugerne med rigtige menneskepenge, hvis det skal blive til noget.

Alt dette kan man læse mere om i Negropontes kuffert, der ikke er en kuffert men en bog, der udkommer til efteråret på forlaget Hovedland.

Frands Mortensen

Læs også:
Afskaf licensen
Dagblads-radio-grød

[Næste artikel]