Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


juni 2000


Pladesalget stiger og stiger


Trods øget piratkopiering købes der flere og flere plader, både i Danmark og i mange andre vigtige markeder

Den internationale sammenslutning for pladeselskaber, IFPI, har offentliggjort salgsstatistikker for 1999. Statistikkerne viser vækst i USA, Europa og Australien, mens Asien og Sydamerika er i tilbagegang.

Globalt set blev der købt 3% flere CD'er i 1999 end i 1998 - som i forvejen var et rekordår. Der blev solgt for 3,4 mia $ - heraf stod CD-salget for 2,4 mia $. I USA steg omsætningen med 8 procent. I Europa som helhed steg omsætningen med 1% - men med meget store forskelle mellem de enkelte lande. I Danmark, Norge, Sverige, England, Irland og Italien steg omsætningen. I Frankrig og Spanien faldt omsætningen. De største ændringer i omsætningen er sket i en række østeuropæiske lande, hvor der er deciderede piratfabrikker, som sælger uatoriserede CD'er på det almindelige marked. Piratkopiering baseret på Internet er ikke statistisk synlig.

I USA fordobledes musiksalg via Internet til 2,4% af det samlede salg.

Hvor køber studenter musik?

Det amerikanske analysefirma, SoundScan, har netop offentliggjort en vurdering af pladesalget i nærheden af 67 amerikanske universiteter. Man har valgt de universiteter, hvis netværkstrafik har været helt eller delvist blokeret af musik-udvekslingstjenesten Napster (se Søndag Aften Arkiv). Analysen viser, at det generelle amerikanske musiksalg er steget med 20 procent i løbet af 1998-1999, hvorimod salget i butikker tæt ved universiteter i samme periode er faldet med 7 procent. Dette hævder de amerikanske pladeselskabers organisation RIAA tyder på, at Napster hugger markedsandele.

Den konklusion er dog lovligt hurtig. Dels tager analysen ikke hensyn til, at der i samme periode er sket en voldsom vækst i online-musiksalget - og at en del af dette givetvis er ved universiteterne. Dels er det største fald i butikkernes omsætning allerede i 1998, hvor mp3-bølgen knapt var slået igennem. Napster er først lanceret sent i 1999 og har først for alvor fået taget på de amerikanske universiteter foråret 2000. Pladesalgseffekterne af Napster vil derfor først for alvor kunne ses af analyser for salget i 2000. Men til den tid er et antal pladeforretninger nok allerede bukket under!

Søndag Aften 06/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.