Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 2000


Hele Werdens Wide Web

CulturCronik:

Af Tom Ahlberg

Der er brug for offentlige korrektiver til markedskræfternes frie spil på informationsmotorvejen, hvis internet skal leve op til de globale ambitioner

FN's udviklingsprogram, UNDP, tog IT-verden med bukserne nede, da man sidste sommer foreslog en global skat på e-mails. 7 øre for hver 100 e-mails var forslaget. Det blev dog lynhurtigt skudt ned af IT-industrien i god samklang med de mange organisationer, som ser enhver skat som frihedsberøvelse. FN blev tvunget til at trække forslaget tilbage mindre end to uger efter at debatten startede.

Det sørgelige er, at der slet ikke blev plads til den egentlige debat. FN-forslaget havde et særdeles godt formål, som blev glemt i skattevirakken. Pengene skulle bruges til at gøre det man kalder World Wide Web - men som i realiteten er First World Wide Web - mere globalt, mere demokratisk og mere fælles.

En hel verden på 5%

Internet kaldes ofte globalt. Vi er ét med hele verden, kan sende e-mails til Egypten, bestille bøger i Burma og læse om vejret i Venezuela. Men der er en væsentlig forskel mellem reklamefanfarernes internet - og internet som det ser ud i dag.

Nogle enkelte sammenligninger hentet fra FN-rapporten viser, hvor langt vi er fra fanfarerne. I 1998 havde de industrialiserede lande med 15% af verdens befolkning 88% af al verdens internetbrugere. Der er flere internetservere i Bulgarien end mellem Sahara og Sydafrika - og det skyldes ikke at Bulgarien er i front!

Et almindeligt amerikansk medicinsk bibliotek abonnerer på 5.000 tidsskrifter. Østafrikas flagskib, Nairobi University Medical School Library, abonnerer på 20 tidsskrifter i 1998. Ti år tidligere var antallet 300.

Det man dagligt hører beskrevet som det globale net omfatter kun 5% af verdens befolkning. De mange skel der i forvejen er mellem mennesker bliver yderligere forstærket af Internet. I Sydafrika har den gennemsnitlige internetbruger en årsindtægt der er 7 gange højere end landets gennemsnit. Det er de rige der bruger nettet. Globalt set har 30% af netbrugerne en akademisk uddannelse. Uddannelsesskellet forstærkes altså. I USA opleves internet som en cementering af skellene mellem hvid emllemklasse og spansktalende og sorte fattige. Kvinderne er fortsat en minoritet, 38% i USA, 17% i Japan og 4% i de arabiske lande. "For øvrigt bliver der flere og flere kvinder", hedder det dagligt i IT-branchens pressemeddelelser - et udsagn man håber vil bekræfte sig selv.

Godt nok er det forskelligt fra land til land - men den gennemsnitlige internetbruger er mellem 25 og 35 år. Og nettet er på engelsk. Der skrives på engelsk på 80% af al verdens websites - kun 10% af verdens befolkning taler engelsk.

Har du gode indtægter, god uddannelse, er mand, ung og engelsktalende - så er du sikkert på nettet. Det er denne gruppe mennesker som i forvejen udgør denne verdens elite og har magten. Den globale magt koncentreres altså yderligere gennem internet.

Markedet har brug for korrektiver

Ingen har hævdet at internet skulle fjerne verdens mange skævheder. realiteten er bare, at nettet gør verden endnu mere skæv.

Internet benævnes ofte som den globale markedsplads. Men som de eksisterende nationale markeder, har også nettets markedskræfter brug for offentligt regulerede korrektiver. Nettets mange frihedshymner taler for selvregulering. Men findes der overhovedet historiske eksempler på helt selvregulerende markeder af betydning - som samtidigt har kunnet honorere de krav til demokrati, mindretalsbeskyttelse, offentlige hensyn etc. - som vi som samfund stiller?

FN-rapporten foreslog indtægterne fra e-mailskatten brugt til at styrke de demokratiske muligheder for udviklingslandene.

Der er behov for massive investeringer i telekommunikation. Hvis den nuværende udbygning af telekommunikation fortsætter, vil lande som Bhutan og Elfenbenskysten nå Tysklands 1998-standard i 2050. Privatiseringer af teleselskaber svækker den brede udbredelse, da de private selskaber ikke frivilligt satser på landdistrikter.

Der skal satses på grupper og fællesskabers adgang til nettet - ikke enkeltmennesker. Der skal satses på uddannelse, både generelt og specifikt i IT.

Der skal satses på at få befolkninger i udviklingslande til selv at lægge indhold på internet. Praksis er med til at styrke den folkelige brug af og adgang til nettet. Mange udviklingslande har lagt censur og andre hindringer i vejen for den frie meningsudveksling på nettet.

En ensrettet motorvej

Ofte bruges metaforen informationsmotorvejen om internet. Vi ville ikke finde os i det, hvis de almindelige trafikregler blev bestemt af de der kører i Ferrari på motorvejen og de som er uddannede mekanikere. Der skal også være plads til Skodaer og der skal være cykelstier langs med motorvejen. Der tages mange initiativer til at gøre motorvejen til en ensrettet vej, hvor informationerne skal ud på samme måde som TV: fra en central til de mange. Også danske teleselskaber vil i de kommende år forsøge at markedsføre internetprodukter, hvor det er billigere, til sidst gratis, at hente på internet, men det kommer til at koste at sende og kommunikere til andre. De der har råd vil bruge motorvejen til at kommunikere, de der ikke har råd vil få et meget avanceret fjernsyn.

Vi frådser med båndbredden

Som så mange andre forbrugsgoder vælger vi i den industrialiserede verden at frådse med båndbredden på internet. Vi fylder sider op med tung grafik, tung software, musik og alle mulige andre fascinerende elementer. Når forbruget betales med minuttakster (i USA gratis) opfordres vi ikke ligefrem til at spare på forbruget af båndbredde. Det globale netværk bliver tungere, langsommere, får flere nedbrud - og bliver dyrere for de der knapt har råd til en telefon. Vi mangler incitamenter til at spare på båndbredden - noget de privatiserede teleselskaber ikke har interesse i.

Computere udvikles ud fra I-landenes virkelighed. Og ud fra private virksomheders syn på givtige markeder at lave nye produkter til. FN-rapporten foreslår at man som supplement til den kommercielle forskning også støtter forskning ud fra ulandes behov. Det kan for eksempel være computere drevet af solenergi, computere som kan tåle sand (!), tåle fugt eller høje varmegrader. Dette foreslår man finansieret gennem en afgift på patenter der registreres under World Intellectual Property Organization (WIPO). Antallet af patentansøgninger til WIPO er steget fra 3.000 i 1979 til 54.000 i 1997. Industrinationerne har 97% af samtlige patenter - og hele 80% af udviklingslandenes få patenter tilhører statsborgere og virksomheder der er hjemmehørende i i-landene. De internationale patentrettigheder er altså med til at fastholde den globale magtstruktur.

Det er tankevækkende, at verdens 8 førende statsledere - G8-landene - ikke kunne nå til andre resultater end at nedsætte en arbejdsgruppe. Og det endda på et område, hvor man på forhånd havde sagt at man skulle have resultater. Ingenting.

Jubeloptimisterne glæder sig over at det er muligt at følge lokale nyheder fra USA og købe bøger og plader fra samme land. Vi kalder nettet globalt.

Ingen kunne finde på at tale med samme begejstring over den realitet, at man kan finde en bog af nobelpristageren Wole Soyinka i en god dansk boghandel. Man kan finde en plade med Nusrat Fateh Ali Khan i velassorteret pladeforretning. Søndag Aftens analyse af danske dagblades links ud på nettet viser, at 4 ud af 1.000 links går til Afrika. De traditionelle medier, bøger og plader, er mere globale i den reele distribution end det globale internet.

Tom Ahlberg

Søndag Aften 08/2000

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over
CulturCronikker 1997-2007





 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.