Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
december 2000
Økonomisk status quo
Kommunerne har stort set fastholdt uændrede kulturbudgetter for 2000. Museerne har haft den største økonomiske stigning, mens teatrene har været udsat for spareknivene
Kommunernes samlede kulturbudgetter for 2000 er stort set på samme niveau som i 1999. Der er sparet 0,6%.
Med en stigning på 3% er museerne de eneste vindere. I hele 65 kommuner er udgifterne til museer steget fra 1999 til 2000. Kommunernes museumsudgifter er generelt steget i de seneste år. Det må siges at være en positiv optakt til den kommende museumslov.
Teatrene er de eneste egentlige budgettaber med besparelser på godt 3%.
2000
1999
absolut stigning
stigning i %
Folkeoplysning
2.583.208
2.610.672
-27.464
-1,1
Folkebiblioteker
2.160.899
2.171.824
-10.925
-0,5
Museer
282.616
274.919
7.697
2,8
Biografer
9.812
8.894
918
10,3
Teatre
135.293
142.920
-7.627
-5,3
Musik
371.126
372.272
-1.146
-0,3
Andet
489.628
486.336
2.992
0,6
Samlet
6.032.582
6.068.132
-35.556
-0,6
Alle tal er i 2000-prisniveau
Den store ændring i biografudgifterne skyldes udelukkend en enkelt kommunes satsning, Glostrup.
Bibliotekerne falder
Der har i den offentlige debat været særlig fokus på bibliotekernes budgetter (Se Søndag Aften Arkiv). De officielle tal fra kommunerne viser, at 151 kommunar har sparet på biblioteksbudgetterne i 2000, mens 124 kommuner har øget biblioteksbudgetterne. Blandt disse 124 har hele 85 brugt flere penge end det søgede bloktilskud giver anledning til.Det er betydeligt flere (dobbelt så mange) end det indtryk man fik af spørgeskemaundersøgelsen fra Danmarks Biblioteksforening. Der er tilsyneladende 50 biblioteker som ikke selv ved, at de har fået flere penge end bloktilskudet gav anledning til!
