Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


februar 2001


Verdenshistoriens største hukommelsesstab


CulturCronik:

Af Jørgen Burchardt

Vor egen tid bliver historieløs

Vores efterkommere vil ikke komme til at vide ret meget om, hvad der foregår i disse år, hvor Informationssamfundet skabes. Der sker i øjeblikket en spændende samfundsforvandling, hvor mere og mere af kommunikationen sker elektronisk. Det giver mange nye muligheder og besparelser, men det betyder også ændrede forhold for den historiske verden. Som det er nu, vil de elektronisk lagrede informationer på få år være væk eller forandrede. Ingen har gemt dem. Hvor det bogtrykte og skrevne ord er blevet bevaret på bibliotek og arkiv, vil de elektroniske ord være forsvundet i løbet af måneder, uger, ja måske timer.

Det er en samfundsmæssig katastrofe af rang, at vi for første gang i menneskehedens nyere historie ikke får arkiveret og gemt vores kulturarv. Eftertiden vil savne vigtig information hvad enten det er til brug for videnskaben eller almindelige menneskers nysgerrighed om deres historie. Det er et hukommelsestab, der altid vil være for tidsperioden ved overgangen fra industrisamfundet og til informationssamfundet. Det er et hul i samfundets viden, der bliver større dag for dag.

De første hjemmesider er for længst væk

Hukommelsestabet er især gået ud over Internettet. Hvorledes så egentlig de første hjemmesider ud? Det ved vi ikke. Vi ved i det hele taget ikke ret meget om, hvad der er sket på Internettet, efter den grafiske grænseflade for alvor gav nettet sit gennembrud i 1994. Nettet er dynamisk. Det forandrer sig hele tiden. Undersøgelser har vist, at kun en meget lille del forbliver uforandret. Efter et år eksisterer kun 20% af siderne. Resten af Internettets sider er forandrede eller forsvundet.

Det behøver slet ikke at være et problem. Den åbne del af Internettet kan nemlig arkiveres automatisk ved hjælp af en såkaldt robot. En middelstor computer med god adgang til nettet vil kunne høste siderne og danne et arkiv. En sådan 'robot' vil være billig i drift. Den skal blot have lidt strøm, hvorefter den arbejder nat og dag, hverdage og helligdage. I en del år har robot-indsamling været i gang flere steder i verden. Blandt andet er de svenske sider på internettet høstet efter projektet Kulturarw3 blev startet i 1997. Men herhjemme fortsætter hukommelsestabet.

En gammel nyhed

Der er egentlig ikke noget nyt i dette. Søndag Aften forudså situationen allerede i 1997 inden den lov om pligtaflevering trådte i kraft, som indirekte forhindrer en effektiv arkivering.

Andre har senere fulgt sagen op. Internetbranchen har selv advaret - bl.a. veteranen Karim Pedersen, redaktør af ComOn. Sidste år fik kulturhistorikerne øje på det alvorlige perspektiv. I en række artikler i det elektroniske tidsskrift Teknik@Kultur kaldte jeg vor tid en historieløs digital middelalder og kunne angive det aktuelle antal sider på den danske del af nettet: 19 mio i efteråret 2000, som næsten alle ikke bliver gemt. Derimod er ordet 'middelalder' nok et forkert ord, for munkene forsøgte efter bedste evne på datidens videnscentre, klostrene, at nedskrive og fastholde den erhvervede viden. Det sker ikke i dag. Vor tids videnscentre, biblioteker og arkiver, er dårligere rustet. Kun det Kongelige Bibliotek samler lidt sammen. Det er især elektroniske udgaver af værker, som også findes i bogtrykt form, men de har ikke for alvor fået øjnene op for katastrofens omfang. De ser kun efter det på nettet, som minder om den gammeldags bog. Når en institution 'tænker bøger', forstår den ikke de store muligheder, som Internettet rummer. Hvis nationalbibliotekets ledelse havde haft den forståelse, ville de kunne have presset Kulturministeriet til at give en midlertidig dispensation fra de snærende bånd om ophavsret, der er den formelle begrænsning for at robotterne kan gå i gang med deres arbejde. Med henvisning til tabet af vigtigt kildemateriale ville en midlertidig lov til gavn for forskningen let kunne være gået igennem Folketinget.

Biblioteker blokerer for en løsning

Et bibliotek er ikke den rette institution til at indsamle de elektroniske medier. Institutionen er god til bogtrykte bøger, mens det digitale er fjernt og uinteressant.

Det sås tydeligt, da Det kongelige Bibliotek for nylig siden manglede midler til at købe bøger for. Institutionen råbte op gennem udtalelser til pressen, hvilket kort efter resulterede i en bevilling på 700.000 kr. Det må bemærkes, at købet drejede sig om udenlandske bøger, som alle eksisterer i hundredevis af eksemplarer.

Derimod har det nationale bibliotek været helt tavs omkring informationerne på Internettet. Her drejer det sig til gengæld om et unikt - og dansk - materiale, hvis eksistens helt er truet af udslettelse. Her udviser biblioteket en larmende tavshed.

Biblioteket bliver hermed til et problem, idet det forhindrer at andre kan gå i gang med at løse opgaven.

Nye opgaver kræver nye løsninger

Det er ikke en kritik af biblioteket som sådan, men en blot en konstatering af, at de nye digitale medier er så langt fra det traditionelle bibliotek, som det kan være. Det vil være en stor fejl, hvis man med vold og magt pålægger dem også at tage sig af de nye medier. Hidtil har nationalbiblioteket fået tilsendt de pligtafleverede publikationer og suppleret ved køb af udenlandske bøger på det åbne marked bestilt efter bogkataloger. Efter katalogisering er bøger og tidsskrifter sat på magasin klar til at være tilgængelig for brugerne i et kompliceret udlåningssystem.

De digitale værker er helt anderledes. De skal for det første samles ind efter en aktiv indsats. Som vi skal høre senere, kan de ikke bare blive sat på magasin én gang for altid. De skal løbende konverteres til nye medier. Derimod er lokalebehovet meget ringe - hele Danmarks bestand af elektronisk information kan være i et lille kontor. Det er let at genfinde materialet, hvilket kan automatiseres, så brugerne selv gør størstedelen af arbejdet. Og det fra et hvilket som helst sted i verden.

Internettet er et helt nyt medie, som det kræver indsigt og forståelse at kunne håndtere. Den fremtidige indsamling kunne ske i samarbejde med Center for Internetforskning på Århus Universitet. Det nyoprettede institut har mange forskere med et indgående kendskab til Internettet. Med denne bagage af viden vil centeret bedre kunne forstå og følge den stadige udvikling Internettet undergår.

Aktiv indsamling af det dybe Internet

Indsamling via robot løser kun en lille del af indsamlingsarbejdet. Det er nemlig kun den mindste del af informationsmængden, der bliver gemt ved denne høstning af Internettet. Det er nemlig kun den åbne del af Internettet, som de nævnte robotter kan indsamle. Anslået findes 100-500 gange så meget information på Internettet i den dybe del, som skal hentes fra databaser gennem angivelse af søgeord eller er 'gemt' bag passwords. En aktiv indsamling er derfor nødvendig, hvor alternative strategier til robotindsamling skal udvikles. F.eks. at store vidensproducenter løbende bliver opfordret til at aflevere deres backup-bånd.

Indsamlerne skal altså have en aktuel viden om hele det danske Internet, og mange kræfter skal bruges på at udarbejde individuelle afleveringsaftaler med de mange forskelligartede leverandører.

Historien afmagnetiseres

Opgaven med at bevare den digitale historie er endnu ikke slut. Størstedelen af samfundets information findes lagret i elektronisk form. Alle firmaer og institutioner har opbygget interne databaser. Intranet og arkiver er fyldt med breve og rapporter i elektronisk form. Også private hjem har mængder af elektroniske materiale. De fleste har opbygget arkiver med video- og kassettebånd med store og små begivenheder i familiens liv, og i de seneste år er de digitale fotografiapparater kommet til.

Det elektroniske isenkram giver mange fordele, men har dog en stor ulempe: informationerne forsvinder hurtigt og bliver utilgængelige af tre grunde: Oplysningerne forsvinder rent fysisk fra medierne - f.eks. afmagnetiseres disketter og magnetbånd. Især de mest benyttede medier er så upålidelige, at det kun tager få år, før der er sket en væsentlig kvalitetsforringelse. Efter 20 år er mange oplysninger helt forsvundet.

For det andet udskiftes de tekniske afspillere hurtigt. På samme måde som grammofonen er ved at være historie, udfases andre afspillere. Som grammofonpladerne kan medierne fra disse afspillere ikke mere læses; de må forinden overspilles til et nyt læsbart medie.

For det tredie er det vanskeligt at finde oplysninger på digitale medier. Det er let at finde et billede gemt på papir. Men det er svært at finde et billede, når det ligger på et magnetbånd.

Den historiske verden skal omstille sig

Overgangen fra et papirbaseret til et digitaliseret samfund får også følger for de institutioner, der fungerer som samfundets hukommelse. Det betyder at det hidtil velfungerende arkivvæsen med næsten et lokalhistorisk arkiv i hvert eneste sogn ikke mere kan håndtere historien. Mange af de 30 årige kasettebånd på arkiverne er allerede ødelagte. De små institutioner kan ikke klare den nødvendige konvertering til nye medier - det skal ske ca. hver 7. år, hvad et professionelt arkiv må gøre i disse årtier. F.eks. er der stort set ingen i dag, som kan læse de tidligere så udbredte disketter i størrelsen 5 1/4". Oplysningerne skal både 'oversættes' til et format, der kan læses af nutidens computerprogrammer, men de skal også overspilles til et nutidigt datamedie - i dag er det en CD. Det kan vi forvente skal gøres hvert 7. år fremover, så længe den tekniske udvikling går lige så stærkt, som det sker i disse år.

Fra passive til aktive arkiver

De historiske arkivers arbejde skal nytænkes. Man kan ikke mere vente på, at en person bliver gammel og skal afhænde sine ting til et arkiv. I stedet skal arkiverne allerede få år efter informationerne er skabt sørge for at få fat på dem, mens de endnu både er bevaret og kan læses.

Det er nye opgaver for store arkiver som f.eks. Erhvervsarkivet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Her har man hidtil kunnet sidde og vente på at virksomheder er blevet nedlagte og fagforeninger slået sammen, hvorefter arkivalierne blev samlet i papkasser og sendt til arkiverne for at blive opmagasineret.

Denne passive indsamling er ikke tilstrækkelig i fremtiden. Da institutioner har svært ved at forny sig radikalt, skal der måske etableres nye historiske institutioner til at varetage den elektroniske tidsalder.

Det offentlige lyspunkt

Det mørke billede med historiens forsvinden skal dog afsluttes med en god og positiv historie. Det offentlige arkivvæsen vil nemlig i løbet af en årrække få bevaret de vigtigste elektroniske arkiver fra stat og kommuner. På Konservatorskolen er blevet opbygget en righoldig viden om langtidsrettet bevaring af digitale medier, og Rigsarkivet har gjort et stort forarbejde ved i en årrække at udarbejde retningslinier for de offentlige institutioners digitale arkivering. Når retningslinierne er slået igennem i praksis, vil alle vigtige informationer blive arkiveret på rette vis. Dette materiale vil blive passet af et centralt arkiv, som så løbende vil konvertere de stigende mængder af information, så de hele tiden vil kunne blive læst.

Det vil nok ikke være muligt at kopiere metoden 100% i den private sektor. Men eksperticen findes, og forhåbentlig vil de ansvarlige politikere tage opgaverne op. I hvert fald, hvis Danmark på dette område skal være verdens førende IT-nation.

Jørgen Burchardt

Jørgen Burchardt er uddannet på Den grafiske Højskole, Københavns Universitet og Kungliga Tekniska Högskola, Stockholm. Forsker i erhvervs- og teknologiudvikling sideløbende med arbejde for historiske museer - seneste bidrag: "NKT 100 år" og "Historien lange tråd". Har udarbejdet model for videnskabellig videnoverføring for Nordinfo, Finland. Redigerer emneportalerne Teknik@Kultur og Nyt om arbejdsliv

Læs også:
Danmark bagud med Internet-arkivering
CulturCronik af Tom Ahlberg: Danmarkshistorie uden nørder
Karim Pedersen: Den globale hukommelse
Jørgen Burchardt: Den digitale kulturarv forsvinder
Center for Internetforskning
Strategi, Statens Arkiver
Media.lab

Søndag Aften 02/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.