Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


august 2001


British Library går webvejen


Det engelske nationalbibliotek sætter alle kræfter ind på internet i ny strategi for bibliotekets udvikling de næste 5-7 år

Som traditionel offentlig arkivvirksomhed har British Library en omfattende samling af bøger, papirer, musik og meget andet. 150 millioner genstande er samlet i bibliotekets bygninger. Men et aktuelt strategiforslag fra British Library lægger op til et voldsomt gearskifte i orienteringen mod internet. Der står internet på hveranden linje i oplægget, eller som det hedder from being Web-marginal to being Web-centred.

Strategioplæggets hovedpunkter handler om at komme brugerne i møde, hvor de er - på nettet. British Librarys samlinger skal være tilgængelige i enhvers virtuelle bogreol - på arbejde, i skole, på studie eller hjemme. Det skal være muligt at nå biblioteket uanset hvor man er - og hvornår man ønsker det. I hele taget vil man prioritere brugernes behov stærkere.

British library har hidtil været optaget af samlingerne. Strategioplæggets syn er, at samlingerne kun har værdi, hvis der er offentlig adgang til disse. Og helst på nettet.

Papir vil forsvinde

Materialer skal digitaliseres, alt skal kunne søges på nettet. For den fremtidige bruger vil det ikke være nogen fordel at besøge biblioteket fysisk. Der bliver adgang til de samme oplysninger og i høj grad til de samme materialer via web. Biblioteket animerer i forvejen udgivere til også at levere digitale kopier - hvis de stadig trykker bøger og tidsskrifter. Udgangspunktet for British Library er, at papirbaserede materialer før eller siden næsten vil forsvinde.

Websites vil få stadig større betydning som historisk og kulturelt materiale. Man forventer en lovgivning om indsamling af webbaseret materiale, men inden da vil British Library begynde indsamling fra websites af nationel og kulturel betydning.

Biblioteket vil både udvikle nye services som var utænkelige uden internet og udvikle nye webbaserede forretningsmodeller.

Den offensive webstrategi vil selvfølgelig føre til fornyelse af British Librarys website. Denne fornyelse skal styrke muligheden for underholdning og lærdom. - Underholdning er almindeligvis ikke et ord man knytter til nationalbiblioteker.

I forlængelse af oplægget er der udarbejdet et spørgeskema, som brugere kunne besvare indtil 3. august - det findes naturligvis kun på nettet.

Søndag Aften 08/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.