Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


september 2001


Internet og ytringsfrihed


CulturCronik:

Af Rikke Frank Jørgensen

Stater skal tage deres ansvar på sig og sikre, at retten til at ytre sig og søge information på Internet er beskyttet. Alternativet er et kommunikationsrum, hvor rammerne for ytringsfrihed defineres af private virksomheder og softwareprodukter

Ytringsfrihed en grundlæggende menneskeret, der sikrer menneskers ret til at udtrykke holdninger og frit søge information, uanset politisk, seksuel eller religiøs overbevisning. Retten er særlig vigtig som minoritetsbeskyttelse, idet den sikrer mindretallets ret til at være i opposition - til at være anderledes. Ytringsfrihed understøtter pluralisme og er grundlæggende for et demokratisk samfund baseret på menneskers frie valg. Juridisk er ytringsfriheden bl.a. funderet i FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den Europæiske menneskerettighedskonvention.

Internet styrker ytringsfriheden, fordi det giver mennesker nye og stærkere muligheder for at udtrykke sig, og søge information globalt. På Internet er man ikke underlagt restriktioner i form af et redaktionelt nåleøje, begrænset sendetid eller en informationsmonopolistisk stat. Derfor har mennerettighedsforkæmpere over hele verden da også hyldet de nye muligheder, som Internet giver for at få budskaber ud. Derfor har mennerettighedsforkæmpere over hele verden da også hyldet de nye muligheder som Internet giver for at få budskaber ud - ikke mindst i lande, der søger at undertrykke mennesker ved at undertrykke deres adgang til information.

Forskelle bliver synlige

På Internet bliver samfundets meningspluralisme mere synlig. I og med at informationssøgning er radikalt nemmere, kommer vi også lettere i kontakt med provokerende eller stødende holdninger. Disse eksisterer også i det fysiske rum, men her kan man lettere undgå kontakt med dem, dels pga. fysiske begrænsninger, dels fordi den fysiske verden har en lang række kulturelle koder, som vi bruger til at undgå kvarterer eller mennesker, vi ikke ønsker at blive konfronteret med. På Internet er muligheden for at søge information vidtrækkende, og mødet med ytringsfriheden bliver derfor også mere påtrængende. Moralske, politiske eller seksuelle grænser udfordres i højere grad end det fysiske rum, vi er vant til at manøvrere i.

Det mere påtrængende møde med ytringsfriheden forskrækker og har i USA medført forsøg på regulere kommunikation på Internet strengere end den fysiske verden, særligt for at beskytte børn. Dette er hidtil blevet afvist af den amerikanske højesteret, der har fastslået, at ytringsfriheden nyder samme beskyttelse i det virtuelle rum som i det fysiske rum. Det er med andre ord ikke acceptabelt at lægge særlige restriktioner på Internet kommunikation, hverken i forhold til at udtrykke holdninger eller i forhold til at søge information.

På europæisk plan har man også længe diskuteret, hvorledes man kan regulere potentielt stødende ytringer på Internet, og her er man i højere grad gået selv-reguleringsvejen. EU opfordrer således IT-industrien til at selv-regulere indhold på Internet, fx ud fra et moralsk kodeks eller via udvikling af mærknings- og filtreringssystemer, som EU støtter økonomisk. I stedet for at søge at regulere via lovgivning, som i USA, opfordrer man private parter til hjælpe med at fremme et "sikkert og anstændigt" Internet.

Den vanskelige selvregulering

Denne udvikling mod selv-regulering har bl.a. betydet, at Internetudbydere via kunderetningslinier og moralske kodeks i stigende grad sætter standarder for den kommunikation, deres kunder må foretage via Internet. Et dansk eksempel er Internetudbyderen Cybercity der i sine kunderetningslinier angiver, at kommunikation af (lovlig) pornografi ikke er tilladt hverken på kundernes hjemmesider, ved brug af nyhedsgrupper eller via e-mail.

Udviklingen mod selv-regulering er problematisk, fordi den underminerer den beskyttelse som ytringsfriheden skal give den enkelte samfundsborger. Ytringsfriheden bygger på en forudsætning om, at det er staten der superviserer det offentlige kommunikationsrum, fordi staten traditionelt både ses som den potentielle krænker men også den ansvarlige beskytter af ytringsfriheden. I forhold til mere etablerede medier som telefon og radio/tv er denne supervision sikret gennem henholdsvis tele- og medielovgivning, der fx skal sikre borgere en ikke-diskriminerende adgang til disse medier. Det er imidlertid ikke gældende for Internet. Her er det Internetudbyderne, der suverænt styrer kommunikationsadgangen, og de selv samme Internetudbyderne der i stigende grad opfordres til at selv-regulere. Det betyder i sin yderste konsekvens, at private virksomheder regulerer borgeres ret til at udtrykke sig og til at søge information. Private virksomheder som i sagens natur agerer ud fra kommercielle interesser, frem for de menneskeretlige principper der er indeholdt i ytringsfriheden.

Den minoritetsbeskyttelse, der er indeholdt i ytringsfriheden, kan selvsagt ikke reguleres ud fra kommercielle virksomheders kundebehov eller moralske kodeks, men kun ud fra demokratiske principper om at alle har ret til ytre sig, uanset politisk, religiøst eller seksuelt tilhørsforhold. Principper om, at begrænsninger i retten til at kommunikere i det offentlige rum skal være underlagt en demokratisk proces. Alternativet ville betyde, at ytringsfriheden blev underlagt enkeltpersoners moralske grænser, idet kundebehov og privat definerede moralkodeks skulle definere, hvad andre måtte kommunikere om på Internet.

Filtre imod ytringsfrihed

En anden form for indgreb i ytringsfriheden sker, når der opsættes filtre på fællescomputere – fx på biblioteker – hvorved voksne samfundsborgere afskæres fra frit at søge information. En biblioteksbruger, der benytter en computer med filter, har ikke fri informationsadgang til Internet, men får kun adgang til de hjemmesider der ligger indenfor den moralske ramme, som filteret sorterer ud fra. I forhold til børn kan der imidlertid være et legitimt ønske om at afskære hjemmesider, der vurderes som potentielt skadelige. Her er det vigtigt, at bibliotekerne kun installerer filtre på 'børnecomputere", hvor det ikke indskrænker voksnes informationsfrihed.

At afgrænse voksnes adgang til Internet ved brug af filtre er problematisk, fordi et grundlæggende element i ytringsfriheden er, at vi indenfor lovens rammer selv har lov at vælge, hvilken information vi søger. Så længe information er lovlig, har vi ret til at søge adgang til den. Som samfundsborgere har vi ret til at vælge selv. Ikke alene hvilke holdninger vi udtrykker, men også hvilken information vi søger. Og netop fordi Internet udgør et vigtigt offentligt kommunikationsrum, som ikke alle har adgang til via hjem eller arbejdsplads, har vi i Danmark valgt at give fri adgang til Internet via folkebibliotekerne. Det er en fornuftig og offensiv politisk beslutning som undermineres af, at enkelte folkebiblioteker efterfølgende har valgt at installere filtre, der afgrænser den informationssøgning, der var en del af formålet med at stille Internet til rådighed for alle. At frasortere dele af den information, Internet giver adgang til, svarer til at fjerne sider fra den litteratur biblioteket stiller til rådighed. Det kan ikke være bibliotekets opgave at bruge ressourcer på aktivt at afskære brugerne fra offentlig tilgængelig information, som man i udgangspunktet har valgt at give adgang til.

Det står selvfølgelig frit for den enkelte at vælge at installere filtre på egen computer, fx for at beskytte børn i husstanden. Problemet opstår i det øjeblik, hvor staten (her repræsenteret ved biblioteket) begrænser voksnes adgang til at søge information i det offentlige rum, som Internet udgør. Så er der tale om et indgreb i ytringsfriheden, som i sidste ende kan blive prøvet ved en domstol.

Brug af filtre på bibliotekscomputere har bl.a. været prøvet ved en domstol i Virginia i USA. Her slog domstolen fast, at bibliotekers aktive fravalg af information via filtre er i strid med ytringsfriheden. Har biblioteket først valgt at anskaffe den informationsressource som Internet udgør (svarende til hvis biblioteket havde hjemtaget et leksikon), så kan biblioteket ikke efterfølgende afskære brugerne for at få adgang til dele af leksikonet. At bruge ressourcer på filterprodukter for at afskære Internet information fra brugerne, er ifølge den amerikanske domstol både en misforståelse af Internets natur, men også en misforståelse af bibliotekets opgave. Det er ikke bibliotekets opgave aktivt at afskære brugerne fra information, men at hjælpe brugerne med at få adgang til information.

Skal markedet bestemme vore ytringer?

Indgreb i ytringsfriheden via Internetudbyderes selv-regulering eller via filtre er en farlig vej, fordi den betyder, at ytringsfriheden underlægges kommercielle og/eller moralske normsæt defineret af private virksomheder eller filterprodukter. Det kan ikke være rigtigt, at vi i et demokratisk samfund overlader beskyttelsen af ytringsfriheden til private virksomheder. Beskyttelsen af menneskers ret til at ytre sig og frit søge information er et statsligt ansvar, som ikke kan løses med selv-regulering, hvor forjættende det end lyder.

Derfor er det vigtigt, at stater i stigende grad tager deres ansvar på sig og sikrer, at retten til at ytre sig og søge information på Internet er beskyttet. Alternativet er et kommunikationsrum, hvor det er kommercielle interesser der definerer rammerne for ytringsfrihed. Det ville være et alvorligt demokratisk tilbageskridt.



Rikke Frank Jørgensen

Rikke Frank Jørgensen er formand for foreningen Digital Rights, der arbejder for at fremme menneskerettigheder på Internet. RFJ har netop afsluttet en Europæisk Master uddannelse om Menneskerettigheder, hvor hun har skrevet afhandling om ytrinsfrihed på Internet.

Søndag Aften 09/2001

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.