Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Januar 2002


Forskning til skrivebordsskuffen


Milliarder mistes af mangel på kommunikation

Mange tusinde forskere går rundt og er usynlige. Hvis man forsker inden for humaniora, samfundsvidenskab eller et andet dansksproget emne er der endda særlig stor chance for, at man hører til den gruppe forskere, som ingen kender. Vedkommende kan have været flittig nok, men ingen opdager resultaterne af deres forskning. Den ligger på en måde i skrivebordsskuffen, uden nogen kender dens eksistens. De producerede bøger eller artikler er ukendte for dem, der kunne have haft nytte af dem. Forskeren kunne næsten lige så godt have undladt at gøre sit arbejde.

Det offentlige mister på den måde forskning for store beløb hvert år. Af de mere end 10,4 milliard kr., det offentlige årligt betaler til forskning, mistes måske forskningsresultater for flere hundrede millioner - over årene milliarder. Det er synd for os alle, at vi betaler til noget, vi ikke får noget ud af. Det er også synd for den enkelte forsker, at der ikke kommer noget ud hendes indsats. Ingen citerer hendes arbejde eller bruger hendes viden i praksis. Hun bliver heller ikke inviteret til at tale på konferencer - den plads, hendes forskningsresultater havde berettiget hende til, bliver ofte overtaget af en udenlandsk forsker.

Mangel på faglig kommunikation

Årsagen til det økonomiske og menneskelige spild ligger i manglende kommunikation i det faglige miljø, herunder det fagbibliografisk system. Umiddelbart tror vi, at det danske bibliografiske system fungerer perfekt, men billedet er ikke sandt på alle områder. Vi har efterhånden fået et velfungerende nationalbibliografisk system. Arbejdet betales af staten og udføres af det private selskab Dansk Biblioteks Center (DBC). Hvis man søger efter en bestemt forfatter eller titel, så kan man finde det i registrene, som årligt får tilført omkring 18.000 nye bøger, 30.000 artikler og 15.000 anmeldelser. Der er således orden i samfundets lagersystem over viden.

Tilsvarende kan man også finde og bestille alle nye bøger og tidsskrifter på danske biblioteker. Via bibliotek.dk kan man on-line søge på både fritekst og emnemæssigt via systematikken DK5.

Dette er ofte tilstrækkeligt for folkebibliotekernes brugere, men det er langt fra nok for forskere, som skal finde oplysninger om meget snævre og specialiserede emner. Kun folk med et indgående kendskab til området kan udføre det bibliografiske arbejde. Således ved kun teologer nok om økumenisk teologi og antropologer nok om feltarbejde i primitive samfund til at kunne indeksere fyldestgørende. Desværre udarbejdes kun meget få fagbibliografier af fagfolk, som det er tilfældet med bibliografierne om sociologi og historie.

Faglig indeksering er ikke nok. Forskerverdenen har nemlig brug for at kende til mange flere værker, end dem som i dag medtages i det nationalbibliografiske system. Især udviklingen af nye idéer spredes via den såkaldte grå litteratur i form af rapporter, papers til konferencer osv.

Danske forskere mangler i internationale baser

De danske forskningsbiblioteker køber for ca. 120 mio kr. tidsskrifter og bibliografier hvert år. Iblandt de mange internationale bibliografier, kunne man forestille sig at finde henvisning til danske forskere. Det er rigtigt for de tekniske områder på ikke-danske sprog, men hvis man leder efter humaniora og samfundsvidenskab på dansk, er vore landsmænd næsten helt fraværende.

En gennemgang efterår 2001 af dækningen på et typisk universitetsbibliotek som Syddansk Universitet viser, at blandt basernes mere end 10.000 tidsskrifter findes kun en lille håndfuld. Flere af disse tidsskrifter indekseres dog kun lejlighedsvist, når den udenlandske udgiver mer eller mindre tilfældigt finder det relevant.

Der mangler altså alle øvrige danske videnskabelige tidsskrifter. Ingen ved imidlertid hvor mange, for der findes ingen officiel opgørelse. Der er ingen bibliotekar eller sagsbehandler i et ministerium med specielt ansvar for videnskabelige tidsskrifter. Et kvalificeret bud efter gennemgang af registre er et tal på mellem 300 og 600, afhængig af hvor striks man definerer et videnskabeligt tidsskrift.

Dækningen med danske artikler bliver endnu ringere, hvis man ser på de mere end 7.000 elektroniske tidsskrifter, som forskningsbibliotekerne abonnerer på i fuld tekst. Heri findes intet tidsskrift på dansk, som bibliotekerne kan downloade.

De danske forskere er altså meget usynlige i forskningsbibliotekerne. En skæbne de i øvrigt deler med kollegerne i de øvrige nordiske lande, som publicerer på deres eget sprog.

Den Danske Forskningsdatabase er et flop

Man skulle tro, at Den Danske Forskningsdatabase kunne være et effektivt modtræk mod den udenlandske dominans i markedsføringen af forskere og forskning. Basen har efter etableringen i 1988 imidlertid levet en hensygnende tilværelse. Dens mål er at formidle viden om dansk forskning, men hverken indhold eller kvalitet lever op til de krav, man kan stille i dag. Som eksempel på manglende aktuelt indhold illustreres situationen i efteråret 2001 nedenfor ved at tage tre tidsskrifter, som er landets førende på hver deres område.



En tilsvarende gennemgang af den bibliografiske standard af de oplysninger, som trods alt findes, giver et tilsvarende nedslående resultat. Således mangler der emnesøgning, som ellers er et must ved al kvalitativ bibliografisk søgning. Der findes hverken emneord, thesaurus, en systematisk indgang eller blot en opdeling i kategorier.

Anstændigvis må det nævnes, at efter at ansvaret for basen er overgået til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF) er der planer om forbedringer. Der er imidlertid kun afsat 1,4 mio kr. til udviklingsarbejdet, hvilket er for lidt. Beløbet ligger langt under 1% af DEF's samlede midler, hvilket viser en manglende vilje til reelt at forbedre basen. Endnu værre er det, at der ikke er blevet tænkt nye tanker omkring indsamling af oplysninger til basen. Opdatering vil fortsat kun ske gennem indberetning fra landets store offentlige forskningsinstitutioner. Man vil derved aldrig få størsteparten af den forskning med, som udføres ved små eller private institutioner, og af enkeltpersoner eller den forskning, som udføres isoleret på private erhvervsvirksomheder.

Nedgørelsen af danske forskere og dansk kultur

Ovenstående skulle gøre det lettere at forstå, hvilken situation danske forskere står i. Der er stor risiko for at blive overset, mens de danske forskningsbiblioteker til gengæld leverer top tunede bibliografiske databaser, hvorigennem udlændinge kraftigt bliver promoveret. Samtidig kan udlændingenes artikler som nævnt ofte leveres on-line. Det er en ulige konkurrencesituation.

Lad os tage et konkret eksempel. Bogen 'Deltagende observation' fra 1999 er en grundbog om indsamling af videnskabelige data gennem feltarbejde. Bogen af Søren Kristiansen og Hanne Kathrine Krogstrup er god, men det er forfatternes referencer, som kommenteres. Her findes henvisninger til danske antropologer, som benytter metoden. Fint nok. Men resten - og størsteparten - af referencerne er til udenlandske arbejder, selvom der findes mange flere danske - og skandinaviske - forskningsmiljøer, det ville have været relevant at referere til. Danske forskeres resultater forbliver ubenyttede som det f.eks. er tilfældet med Majken Rude Nørups undersøgelse af københavnsk café- og værtshusliv og Niels Jul Nielsens undersøgelse af arbejdsliv og dagligdag på Tuborg. Disse forskningsresultater er helt usynlige ligesom det er tilfældet med tilsvarende erfaringer fra tusindvis af andre skandinaviske undersøgelser, hvor metoden med deltagerobservation er blevet benyttet. Når studerende fremover læser denne bog, vil de fortsat leve i ukendskab til et stort og frodigt nordisk forskningsfelt.

Hvis en fungerende database over dansk forskning havde eksisteret, ville forfatterne også havde fundet frem til al dansk forskning.

Forskel på hårde og bløde videnskaber

Der er stor forskel på de enkelte områder af videnskaben. Indenfor en del af forskningen har danske forskere mulighed for at blive kendt - også uden for landets grænser. Det er tilfældet med de tekniske og medicinske områder, hvor forholdene er ens over hele verdenen. En blindtarm eller kemisk formel er den samme i Tokyo, Toronto og Tåstrup. Publiceringen foregår oftest på et internationalt sprog, og tidsskrifterne kan derved få store oplag. Her er videnskabelig forskning et kommercielt produkt, som kan afsættes på verdensmarkedet - danske forskningsbiblioteker er naturligvis store aftager af denne form for information.

Det ser derimod helt anderledes ud, hvor der af forskellige grunde ikke findes dette verdensmarked. Hvis forskningens resultat omhandler nordiske eller danske samfund, er interessen mere begrænset. Hvis tilmed forskningen bliver publiceret på dansk, er de kommercielle muligheder ringe.

Udgivelse af publikationer på disse områder kan kun ske med offentlig støtte. I en vis udstrækning bliver bøger udgivet med støtte fra den institution, forfatteren er knyttet til. Derimod er der en meget ringere støtte til publicering via videnskabelige tidsskrifter. De enkelte institutioner er generelt ikke interesseret i at støtte tidsskrifter, som også bringer artikler fra konkurrerende institutioner. Kun forskningsrådene med det humanistiske forskningsråd i spidsen støtter fast udgivelse af dansksprogede tidsskrifter, men kun i et mikroskopisk omfang i forhold til de samlede midler til forskning.

Elektronisk publikation

Man skulle tro, at der var store muligheder for i elektronisk form at publicere den ikke-kommercielt bærbare forskning. Det er der selvfølgelig, men i realiteten er det ikke en løsning.

Forklaringen herpå ligger i manglende interesse hos det offentlige biblioteksvæsen, som igennem årtier har haft en nærmest bagstræberisk holdning til de nye medier - måske for at undgå 'library bypass'. Det nytter nemlig ikke at publicere på Internettet, hvis bibliotekerne ikke gør opmærksom på forskningens eksistens. Det har hidtil ikke været tilfældet. Således omfatter nationalbibliografien ikke de værker, som udgives på Internettet. DBC har på eget initiativ i år på forsøgsbasis gjort erfaringer med indeksering af ca. 40 forskellige tidsskrifter, men man kan ikke forvente, at en privat virksomhed hverken kan eller vil løfte en offentlig opgave. En aktuel opgørelse viser, at der af egentlig videnskabelige tidsskrifter med fri og gratis adgang på nettet ikke er flere end en syv stykker udgivet fra Danmark (hertil kommer populærvidenskabelige ol.). De egentlige videnskabelige er First Monday, Col Legno, Sprogforum, Tabu, Kontur, Teknik @ Kultur og Tidsskrift for arbejdsliv. Denne liste over videnskabelige tidsskrifter publiceret på Internettet vil forhåbentlig snart blive alvorligt udvidet i takt med bibliotekernes anerkendelse af Internettets eksistens.

Hvem har ansvaret?

Det er vanskeligt at placere et ansvar for at opgaverne fremover vil blive løst. Først og fremmest kunne man vende blikket mod universitetsverdenen som et naturligt sted at placere ansvaret. Men at placere det hos universiteterne vanskeliggøres af, at interessen i at tænke på tværs af organisationerne har vist sig at være ringe. Undervisningsministeriet kunne i stedet været den institution, som tænkte tværgående. Det har dog ofte overladt forskningsrettede initiativer til Forskningsministeriet.

Forskningsministeriet burde altså have ansvaret, men det har hidtil ladet spørgsmål om forskningsformidling være en opgave udelukkende for bibliotekerne. Sorteper er derfor gået videre til Kulturministeriet, som også har forskningsbibliotekerne under sig, selvom ministeriet ikke er i besiddelse af et særlig stort kendskab og kontaktnet til forskningsverdenen.

Kulturministeriet har hidtil givet ansvaret videre til Biblioteksstyrelsen, som er en velfungerende styrelse. Den har været god til via DEF at håndtere sager, når det var muligt at købe videnskabelig information på et kommercielt marked. Derimod har det knebet med initiativer og løsninger, hvor det kommercielle marked ikke fungerer, som det er tilfældet med størstedelen af dansksproget forskning.

Man må håbe, at ansvaret efter udløbet af DEF's projektperiode ultimo 2002 vil blive givet til en institution med overordnet vilje til at løse den danske forsknings formidlingsproblemer. Det er også oplagt, at kommunikation via Internettet kan løse mange af disse opgaver - de tekniske muligheder har snart eksisteret i årtier.

Søndag Aften 01/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.