Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Marts 2002


Den magiske skrift


Alfabeternes historie præsenteres på fremragende udstilling

Vore dages alfabeter har i bogstaveligste forstand deres visuelle rødder i de tidligste bysamfund omkring 5-6.000 år før vor tidsregning. Da landbrugskulturen opstod og langsomt fortrængte jægere og nomadesamfundene, opstod der også et akut behov for en kollektiv hukommelse. Et menneske kan huske for måske 2, 10 eller 30 mennesker, således som de urgamle shamaner havde kunnet. Men i et komplekst bysamfund med hundreder eller tusinder af indbyggere er dette utænkeligt. Så i et - historisk set - rasende hurtigt tempo opfandt mennesket den første form for digital lagring = hukommelse, skriften. Som det var tilfældet med de første computere, var det at skrive en omfattende videnskab på grænsen til det magiske, behersket af ganske få. Det skrevne ord havde oprindeligt en besværgende kraft, der i Danmark genfindes i de magiske runestave fra vikingetiden.

Det kongelige bibliotek har lavet en spændende lille udstilling om alfabeternes historie og ikke mindst det forbløffende tætte familieskab imellem verdens alfabeter. Det lille lokale i bibliotekets kælder er opdelt i to dele svarende til de to store skriftstammer, nemlig de semitiske/romerske alfabeter og den kinesiske skrift. Den besøgende kan varmt anbefales at bruge den nødvendige tid til at læse den meget spændende planche over sammenhængen mellem hieroglyffer, tidlige hebraiske skrifter, f.eks. den berømte Qumran skrift og de senere græske, latinske og hebraisk/arabiske alfabeter. Nærlæsningen er rigeligt tiden værd og vil utvivlsomt give de mange danskere, der tror at der er en verden til forskel mellem det arabiske og det latinske alfabet, en række halvstore aha-oplevelser.

Med skriften og den radikalt udvidede fællesmenneskelige hukommelse tog de intelligente aber på planeten Jorden det næste store skridt efter skabelsen af sproget. Den fælles skriftlige hukommelse skabte en historisk bevidsthed om begivenheder og steder, der rakte ud over ”mands minde”, dvs. max 100 år indenfor den nærmeste slægts historie. Mennesket var nu ikke blot et intelligent dyr, der levede i nuet, vi levede i en sammenhængende fortælling af tid og rum. Den historiske tid var en realitet.

Fra billeder til bogstaver

De første skriftsprog blev til i mellemøsten i det semitiske område, oprindeligt i form af hieroglyffer. De første tusind år af skriftens historie i mellemøsten var det en selvfølge, at hvert tegn havde navn efter det dyr eller den genstand, tegnet forestillede. Og vi kalder stadig et D for ”d” og et S for ”s” selvom bogstaverne oprindeligt forestillede en dør og en fisk:

Det fønikiske tegn Daleth for ”dør”. På græsk skrevet som (delta) og hos os som D. Bogstavet bliver først spejlvendt af grækerne og senere gjort blødere af romerne.

Tegnet S hedder Samekh for ”fisk” og var allerede blevet rejst på højkant af fønikerne og forsynet med grene til begge sider i modsætning til den oprindelige w-agtige hieroglyf. På moderne arabisk ligger S stadig ned: . Grækerne skrev bogstavet som (sigma) med de tre grene vendt mod højre, og vi skriver det som romerne som et blødt S
Det andet betydelige skriftsprog blev skabt i Kina. Det kinesiske alfabet, der anvender en kompleks blanding af piktogrammer og betydningstegn, anvendes i dag af bl.a. kinesere og japanere, selvom det japanske sprog er helt forskelligt fra kinesisk og (formentlig) beslægtet med finsk og tyrkisk. Anvendelse af skriftsprog til meget forskellige sprog er karakteristisk for skrifternes store tilpasningsevne.

Fønikiske bogstaver, ca. 1600 før vor tidsregning

Hieroglyfferne og den fønikiske skrift er udgangspunktet for alle senere semitiske og latinske alfabeter. På udstillingen kan man se næsten 5.000 år gamle regnskabsbøger sirligt nedskrevne med en spids pind i ler. Den magiske skrift blev naturligvis straks brugt til religiøse optegnelser og magiske formler, særligt de ægyptiske hieroglyffer. Men de driftige fønikere, der – lidt uretfærdigt – er kendt for at kopiere alle deres idéer fra andre, brugte skriften som et effektivt arbejdsredskab på deres handelsrejser i hele den dengang kendte verden (af romerne kaldet jordens kreds, dvs. Middelhavet). Gennem Fønikiens handelsforbindelser med mellemøstens byer spredte kendskabet til skriftsproget, og mange lokale varianter af det fønikiske (semitiske) alfabet opstod, herunder det græske. Af lange omveje nåede de fønikiske alfabet til Indien, der udbredte alfabetet til hele det indiske område og helt ud til Thailand.

Bogfolkene, de tre religioner

Muslimske teologer taler om, at jøder, kristne og muslimer er ”bogfolk” med fælles udgangspunkt i det gamle testamentes historier. Jøderne, de kristne og muslimerne skriver på hvert sit alfabet, men alle tre alfabeter har samme udgangspunkt, nemlig den fønikiske skrift. På udstillingen ses interessante eksempler på en meget tidlig arabiske udgave af koranen fra 900-tallet, hvor de arabiske tegn nærmest har karakter af små levende skulpturer (i rødt og sort, hvad der gør skriften endnu mere dramatisk). De hebraiske skrifter er også rigt repræsenteret i montrerne, ligesom der er eksempler på det ny testamente, der er skrevet – hvad kun teologer ved – på græsk.

Runerne, det koptiske alfabet og andre eksperimenter

Nogle af de første kristne menigheder blev startet i Etiopien, hvor man udviklede alfabetet Koptisk, der blandede hieroglyffer med ”moderne” græske alfabetiske tegn. Vores egne runer er en primitiv, kantet variant af græsk. I udstillingen ses en række sjove eksempler på alfabetets ejendommelige, men smukke ”alternative” alfabeter.

En lille mangel ved den i øvrigt grundige udstilling er at musikkens alfabet, noderne, glimrer ved deres fravær. Det er synd, da noder er et fremragende eksempel på løsningen af et kompliceret skriftproblem, nemlig nedskrivning af flere samtidigt klingende toner. Allerede grækerne anvendte for resten en slags primitive noder sammen med tekst (red.: i Dronningesalen ses dog en montre med nodeskrift, men disse burde have været en del af skriftens generelle historie i selve udstillingen).

De dobbelttydige kinesiske piktogrammer

Et af de allerførste skriftsprog opstod i Kina, og gennem de mange tusinde år, skriften har eksisteret har man udviklet de oprindelige ”hieroglyffer” eller piktogrammer til en kompleks blanding af billeder og betydninger dannet ved meningsbærende ekstra tegn eller sammensmeltninger af billeder. De berømte kaligrafiske digte i (meget) stor størrelse er der en del eksempler af på udstillingen. Faktisk er det første man møder kinesisk og arabisk kalligrafi af fineste slags, umiddelbart før man går ind i det egentlige udstillingslokale.

Senere kom den kinesiske skrift til Japan, da piktogrammerne kunne forstås af Japanerne, selvom de ikke talte kinesisk. I dag anvender japanerne både den traditionelle ”kinesiske” skrift sammen med flere meget forsimplede former, der nærmer sig de semitiske/vestlige skrifters enkelthed.

Udstillingen kan kraftigt anbefales, hvis man ønsker at se sammenhængen mellem vores skrift og de semitiske skrifter, herunder særligt den arabiske, som alle viser sig at være tæt i familie med vores egen skrift. Vi er nemlig bogfolk alle sammen, er vi!

Skriftens forvandlinger
Det Kongelige Bibliotek
indtil 25/5 2002
Man-lør kl. 10,00-21,00
Entré voksne kr. 30, børn 7-10 år kr. 10.
OBS! Der er opgaver til børnene!

(Artikel korrigeret 10. marts 2002)

Søndag Aften 03/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.