Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


april 2002


Kunststøtte uden for mange klodser


CulturCronik:

Af Brian Mikkelsen

1. januar 2003 træder en ny struktur for den danske kunststøtte og den internationale kulturudveksling i kraft. Kulturminister Brian Mikkelsen skriver om baggrunden og de kulturpolitiske visioner for den nye struktur

Ved første øjekast ligner en tegning af det danske kunststøttesystem anno 2001 en håndfuld store og små byggeklodser, som venter på at blive sat sammen til noget. Der er store og små klodser mellem hinanden, et par hænger sammen, andre gør ikke, og nogen overordnet plan ser der ikke ud til at være med dem.

Klodserne er nu ikke så tilfældigt placeret, som de umiddelbart ser ud til. Hver klods, eller institution som de jo repræsenterer, er kommet til, fordi nogen mente, der var behov for den, og på den måde er en kompleks kunststøttestruktur vokset frem med årene.

Der er noget galt i den struktur. Billedet med klodserne illustrer helt overordnet hvad: den bygger på en kassetænkning, som er forældet i forhold til kunstens virkelighed, og den mangler en grundlæggende plan eller vision.

Derfor har jeg, siden jeg tiltrådte som kulturminister, ønsket at reformere kunststøttesystemet, og det har jeg nu i marts måned fremlagt en plan for. Jeg har bestræbt mig på at skabe en enkelt struktur, der bygger på sammenhæng og helhedstænkning, fremfor den gamles mange forskellige og indbyrdes uafhængige enheder.

Akut behov for ny struktur

Det danske kunststøttesystem har i mange år været præget at en logik, der er ganske velkendt i hele statsadministrationen: Hver gang et nyt område eller problem er dukket op, har man nedsat en ny fond eller et nyt råd til at tage sig af det. Det er at flere årsager en uheldig strategi. Dels får det driftsudgifterne til at vokse og vokse, for det sker uhyggeligt sjældent, at man ved samme lejlighed lukker et af de gamle råd, dels er det en strategi, der er helt ude af trit med kunstens virkelige verden.

Kunsten er i disse år på vej i mange retninger - eller rettere på tværs af mange retninger. Megen af den nye kunst er netop kendetegnet ved, at den er dårligt lader sig bestemme som den ene eller anden retning eller form. Den bryder med de kategorier, vi i mange år har brugt til at sætte skel mellem de forskellige kunstformer, og som hele kunststøttesystemet bygger på. For den nye kunst er ikke f.eks. enten litteratur eller billedkunst, som vi kender disse kunstformer; den kan derimod være både-og eller noget helt tredje. Med den nye kunst er der altså ikke bare tale om en ny kunstforms opdukken, der tydeligt adskiller sig fra de gamle; der er derimod tale om at der sker en udvikling af og inden for de traditionelle kunstarter, som ofte kan gøre det både svært og kunstigt at trække grænser og kategorisere et kunstnerisk udtryk som tilhørende denne eller hin kategori.

Den udvikling var ikke gået hen over hovedet på den forrige regering. Den havde nok blik for, at den nye kunst faldt uden for den eksisterende kunststøttestrukturs mange kategorier, og derfor havde de skabt Kulturministeriets Udviklingsfond til at tage vare på den.

Selv om fonden har gjort meget godt, var netop nødvendigheden af at skabe en fond til "det nye" et klart symptom på, at der var noget helt galt i kunststøttesystemet. Og årsagen var både at finde i systemets fundamentet og dets overordnede plan - eller mangel på samme. For hvordan kunne man med så mange råd og centre have behov for at bygge endnu ét? Hvorfor kunne de eksisterende ikke også rumme det nye? Havde de alene lukket sig om det gamle? Og hvordan skulle den forfatter, der skabte f.eks. elektronisk litteratur, kunne gennemskue, om han nu var tilstrækkelig tværgående til at få penge fra Udviklingsfonden - eller for traditionel og derfor hellere skulle prøve Litteraturrådet - eller måske Kunstfonden eller Dansk Litteraturcenter?

Når kunsten ikke passer ind i systemet, er det så kunsten, der må tilpasse sig systemet eller omvendt?

Det sidste vil jeg mene - og præcis derfor illustrerer Udviklingsfondens historie, hvor meget det hastede med at gentænke hele kunststøttesystemet. Og her skulle ikke symptombehandles igen - det var tværtimod på tide at få gentænkt systemet i forhold til både kunstens virkelighed og til en samlet vision for den danske kunststøtte. Uden sådan en vision risikerer systemet hurtigt at sande til og igen udvikle sig i tilfældige retninger.

Når Udviklingsfonden blev lukket under regeringens store gennemgang af råd og nævn i starten af året, skete det altså ikke, fordi vi ville lukke den tværgående kunst, men derimod fordi vi mente, det var et første nødvendigt skridt i retning af en ny kunststøttestruktur.

Når Udviklingsfonden var den eneste kunststøtteinstitution, der blev lukket ved gennemgangen, var det, fordi jeg fandt det mest hensigtsmæssigt at analysere hele støttesystemet nærmere for at kunne komme med et samlet, helhedsorienteret og fremtidssikret bud på en ny struktur. De mange råd og centre på kunsstøtteområdet har jo netop ikke hovedsageligt varetaget fiktive eller ligegyldige opgaver, men derimod vigtige opgaver, som for langt de flestes vedkommende også skal varetages i en ny struktur. Men det skal ske på en måde, der skaber rum for kunstens udvikling og fornyelse, og det kræver et mere enkelt, dynamisk og økonomisk system. Det har jeg i tæt dialog med kunststøtteinstitutionerne udarbejdet et skitse til, som netop er fremlagt.

Den nye kunststøttestruktur

Det nye system har to organer, der uddeler støtte til kunst: Statens Kunstfond og Kunstrådet. Hvor Statens Kunstfond i hovedtræk fortsætter, som vi kender den med otte tremandsudvalg, så er Kunstrådet en helt ny instans. Kunstrådet kommer til at bestå af et råd på otte medlemmer og fire fagudvalg på hver fem medlemmer. Fagudvalgene skal dække henholdsvis musik, teater, billedkunst og litteratur, mens rådet får et overordnet ansvar for al den kunst, der ikke passer ind i disse fire kategorier.

Efter omlægningen vil der derfor ikke længere være noget, der hedder Statens Musikråd, Teaterrådet, Litteraturrådet, Kulturrådet for børn eller Billedkunstrådet, for deres opgaver varetages fremover af Kunstrådet.

Kunstrådet og Statens Kunstfond vil få det samme repræsentantskab og blive betjent af det samme sekretariat: Kulturministeriet Kunstsekretariat.

Kunststøttens kulturpolitisk fundament

Det nye kunststøttesystem skal som det gamle fremme kunstens udvikling og kunstneriske aktiviteter. Men bag det ligger også tre centrale konservative kulturpolitiske målsætninger for den danske kunststøtte, som tilsammen udgør et vigtigt fundament for kunststøtten fremover:

For det første bygger det nye system på enkelhed og overskuelighed. Derfor består det nye system kun at to instanser frem for de 11, der var at finde i det gamle.

For det andet er en vigtig målsætning i det nye system, at flere kunststøttekroner går direkte til kunsten og færre til administration og formidling af den. Det har fra begyndelsen været et mine vigtigste kulturpolitiske mål at sørge for, at penge til kunststøtte faktisk går til de skabende og udøvende kunstnere frem for til dem, der lever af at forvalte støtten. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor vi ikke bare kan bevillige flere penge til kulturen, som den tidligere regering har gjort, men må se på, hvordan vi får den bedst mulige kunst for de penge, der er til rådighed.

For at sikre, at flere penge går til kunstnerne og kunsten, vil der med kunsstøttereformen ske en betydelig slankning af det bureaukrati, der beskæftiger sig med at uddele og administrere støttekronerne. Det betyder konkret, at hvor der før var 77 medlemmer af støtteorganernes råd og bestyrelser, vil der i den nye struktur være 46; og hvor den samlede udgift til honorarer og rejseudgifter var 5,9 mio. kr. bliver den nu 4,4 mio. kr. Derfor vil der allerede nu være flyttet 1,5 mio. kr. fra driftbudgettet til kunststøtten.

1,5 mio. kr. er kun et lille skridt i den rigtige retning. Men i de kommende år skal vi gå meget længere. Vi skal fortsat bestræbe os på at flytte penge fra administration til kunststøtte, og vi skal sikre, at de penge, der bruges på administration bruges endnu mere effektivt. Derfor er en vigtig del af den nye struktur også en effektiv enhedsadministration: Alle de forskellige administrationsenheder, der var i det gamle system, bliver lagt sammen i Kulturministeriets Kunstsekretariat.

For det tredje sikrer det nye system en dynamisk kunststøtte. Systemet kan udvikle sig i takt med kunsten uden nødvendigvis at skulle udvide sig. Det er et system, der både har plads og pligt til at støtte den kunst, der passer ind i de velkendte kategorier - og den, der bryder med de traditionelle kasser og rammer.

Vi har sikret dynamikken dels ved som tidligere nævnt at give Kunstrådet et særligt ansvar for støtten til den tværgående kunst og børnekulturen; dels ved at dele af Kunstrådets støttekroner kan bevæge sig derhen, hvor der er mest brug for dem. Et år er der måske særligt behov for støtte til nye kunstformer, et andet til dansen.

I den kommende tid vil jeg analysere de forskellige muligheder for yderligere at sikre dynamikken i Kunstrådet. En mulighed er en politisk fastsat rammefordeling for midlerne til fagudvalgene. En anden kan være anvendelse af handlingsplaner, hvori Kunstrådet fremlægger ambitioner, initiativer og opgaver med henblik på at styrke udvikling og dynamik forenet med kontinuitet og planlægning. Disse centrale spørgsmål indgår som en del af min dialog med kunstmiljøerne.

Armslængden opretholdes

Det nye kunststøttesystem viderefører naturligvis det armslængdeprincip, der altid har været et af de væsentligste principper for dansk kunststøtte. Det er ikke politikere eller administratorer, der skal bestemme, hvad det er for kunst, der skal have støtte. Det er fagfolks opgave.

Men her er det vigtigt at understrege, at armslængde i den nye struktur betyder én armslængde - og ikke dobbelt eller tredobbelt armslængde. Det vil konkret sige, at et armslængdeorgan ikke skal kunne bevillige penge til et andet. De institutioner, der uddeler kunststøtte, skal altså som udgangspunkt kunne bruge midler på drift af atter andre institutioner.

Det er klart, at det derfor er yderst vigtigt, hvordan de fagfolk, der skal fordele støtten, udvælges. I mit forslag til den nye struktur lægger jeg op til, at de fagfolk, der skal sidde i Kunstrådet, og dets fire fagudvalg udpeges på følgende måde:

I fagudvalgene skal der sidde fem medlemmer. Tre af disse udpeges af Kunstrådet og Kunstfondens fælles repræsentantskab; to af dem udpeger kulturministeren, som også bestemmer, hvem der skal være formand for udvalget.

Formændene for fagudvalgene er fødte medlemmer af Kunstrådet, der udover de fire formænd består af to medlemmer, som repræsentantskabet har udpeget, og to som kulturministeren har udpeget. Ministeren udpeger desuden formanden.

Udpegningsprincipperne i kunstrådet svarer altså helt til dem, vi kender i dag, hvor ministeren udpeger et mindretal af medlemmerne og blandt disse udpeger en formand.

Udpegning af medlemmer til Kunstfonden fortsætter som hidtil. Dog med den forskel at vi nu, som lovet i regeringsgrundlaget, har sikret, at der i mange af udvalgene sidder internationale repræsentanter i udvalgene, der kan give det danske kulturliv et større internationalt udsyn. Det samme vil gælde for ved udpegningen af medlemmer til fagudvalgene under Kunstrådet.

Den internationale kulturudveksling

Centralt i kunsstøttereformen står også en omlægning af støtten til den internationale kulturudveksling. Den internationale kulturudveksling varetages i dag af en meget lang række aktører. Det er både store kulturinstitutioner som Statens Museum for Kunst, DR, Det Kgl. Bibliotek, der har deres egne selvstændige programmer og aktiviteter; det er Internationalt kultursekretariat, Det Danske Kulturinstitut og en række andre centre i både Danmark og udlandet.

Omlægningen af det internationale område vedrører i første etape primært den professionelle udveksling, promovering og formidling af dansk kunst og kultur som har været foretaget gennem Musikinformationscenteret, Center for Dansk Billedkunst og Dansk Litteraturcenter og med Internationalt Kultursekretariat som koordinerende organ med ansvar for tværgående fremstød. Disse institutioner udgjorde en forvirrende og på mange måder uhensigtsmæssig struktur som oveni købet ikke var særlig stærk. Man kan med rette spørge, hvorfor det lige var musikken, litteraturen og billedkunsten, der skulle privilegeres med deres eget center til internationale udveksling, samtidig med at der også blev taget hånd om dem i Internationalt Kultursekretariat, mens teatret f.eks. ikke havde sit eget center.

Det var også her på høje tid at skabe en stærk enhedsorganisation, der både skabte rum for gensidig erfaringsudveksling og et enkelt og gennemskueligt system, der kunne arbejde for og på tværs af de forskellige kunstarter. Men også her var der administrative gevinster at hente ved at lægge alle de små administrationer sammen.

Derfor er centrene nu samlet i Kunstsekretariatet. I anden etape er det min hensigt, at vi ser nærmere på hele området og præciserer relationerne mellem den nye samlede enhedsorganisation og de mange andre aktører på det internationale område.

Reform!

Når jeg indledningsvis så bruger så store ord som kulturpolitisk reform om den nye kunststøttestruktur, er det altså ikke blot tom retorik. Det er første gang i Kulturministeriets historie, at kunststøtten gennemgår en så grundlæggende omlægning. Og det er min overbevisning, at vi med den nye enkle struktur, vi nu har fremlagt tegningerne til, har fundamentet for en dansk kunststøtte uden labyrinter, vildveje og tilbygninger, der tilfældigt skyder op som årene går og skygger for det der er sagen: at skabe de bedste betingelser for den danske kunsts udvikling i årene fremover.

pdf-fil med ny struktur pdf-fil om økonomi

Brian Mikkelsen er kulturminister (kons)

Søndag Aften 04/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007




 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.