Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Januar 2003


Hvem styrer det danske e-bogsmarked?


Danske forlag glimrer ved at holde sig væk fra e-bøgerne. Initiativet og forsøgene ligger hos bibliotekerne

Der blev grinet højt, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen forrige år afgav nytårsløftet: "Danmark skal blive verdens førende IT-nation".

Alligevel tog dansk erhvervsliv udfordringen op og fik med behørig assistance fra diverse iværksætterordninger, IT-råd og lovgivning inden for bl.a. IT-uddannelser - indplaceret sig om ikke i front så dog i hovedfeltet på den globale bane. Det skorter således ikke på fremhævede links til danske IT-virksomheder i nettets søgemaskiner.

Men når man på google og jubii møjsommeligt får skrevet ordene "e-bog", "e-bogsforlag" og "ebook" og derefter clicker SØG, leder man forgæves efter større danske forlag med ambitioner om at blive førende på digitale udgivelser.

Ikke alene har de store forlag fået baghjul efter i 2000-01 at have forsøgt sig i det små med elektroniske udgivelser af trykte bøger. De er i dag ikke-eksisterende på det aktuelle eBogsmarked. Hvilket bekræftes af forlagenes hjemmesider - Gyldendal, GAD, Høst & Søn, Borgen m.fl. - hvor annoncerede nyudgivelser udelukkende omfatter trykte bøger.

Kun Modtryk og Systime Academic viser flaget. Modtryk i et skønlitterært pilotprojekt indgået med det biblioteksbaserede danske eBogcenter.dk. Systime Academic ved udgivelse af undervisningsmateriale i henholdsvis trykt og elektronisk format. Dette sker i samarbejde med undervisere fra universiteter, seminarium og handelshøjskolen. Systime Academic har udgivet godt 50 titler, heraf nogle udelukkende som e-bøger.
Danske samlinger af elektroniske tekster:

Danske klassikere fra før ca. 1900
Kalliope Digtarkiv
Skillingsviser
Digitale facsimiler af manuskripter

Elektra er navnet på Det Kongelige Biblioteks samlinger af elektroniske ressourcer. Først og fremmest er Elektra den direkte adgang til de mange e-tidsskrifter og databaser, som biblioteket abonnerer på eller på anden måde stiller til rådighed. Derudover er Elektra Det Kongelige Biblioteks udbud af nationale elektroniske ressourcer, f.eks. danske klassikere i fuldtekst.

Det Kgl. Bibliotek/Elektra

Danske biblioteker holder hjulene i gang

Juli 2001 skrev vi, at der "er flere e-bøger på danske biblioteker end der er e-bøger hos private borgere. Bibliotekerne er tydeligvis helt i front på dette felt." Og i front er bibliotekerne fortsat (se oversigt). Både med hensyn til servicering af eBogslæsere, pilotprojekter og opdateret viden.

Det elektroniske bibliotek eBogsCenter med emailadresse i Randers er således landsdækkende eksponent for nyheder om skønlitterære eBøger. Centret tilbyder herudover vejledninger i eBogslæsning, oversigt over eBogsformater samt har en omfattende linksamling til sites, der vedrører eBøger.

EbogsCentret - som også er indehaver af betegnelsen Dansk RessourceCenter for eBøger - har desuden udlån af eBøger og har i forbindelse hermed startet et pilotprojekt i samarbejde med det svenske eBogsforlag eLib og danske Modtryk.

Blandt Modtryks 11 eBogsudgivelser, der udlånes fra eBogscentret, er værker af forfatterne Jytte Borberg, Maria Helleberg og Sven Sprogøe. Og flere titler er på vej, meddeles det på Modtryks hjemmeside. Det svenske eBogsforlag eLib bidrager til pilotprojektet med mere end 120 titler.
Eksempler på danske biblioteker med udlån af eBøger:

Kun tiden vil vise om eBogen bliver fremtidens bog, men vi har fundet det vigtigt allerede nu at undersøge og få erfaring med eBogens muligheder i bibliotekssammenhæng.
Haslev Folkebibliotek

Lånetiden for eBøgerne afhænger af om du låner eBogen til en PC eller en PDA (håndholdt computer). På PC har du 5 døgns læsetid. Tiden tæller kun ned når du har eBogen åbnet i læseprogrammet på din PC. Hvis du lukker eBogen så forbruges ingen tid.
På PDA'en fungerer det anderledes. Her gælder lånet i 21 dage fra og med den dag du har downloadet eBogen. Undtaget er enkelte titler som har et kortere udlån.
Randers Bibliotek

På Handelshøjskolens Bibliotek i Århus kan man nu låne eBøger fra netLibrary. Sammen med Statsbiblioteket og Aalborg Universitets-bibliotek har Biblioteket indgået et samarbejde om et 1-årigt e-bogs projekt. Hvert bibliotek har indkøbt 100 titler.
Handelshøjskolens Bibliotek i Århus



"Vi vil gerne bevise, at det godt kan lade sig gøre at få et dansk forlag til at udgive nye, aktuelle eBøger og derefter udlåne dem fra bibliotekets hjemmeside. Samarbejdet er det første af sin art i Danmark, så det er faktisk lidt af en revolution på eBogsområdet", siger eBogsCentret i en pressemeddelelse.

Til forskel fra udlandet, ser vi ikke nogen del af den danske forlagsbranche interessere sig seriøst for e-bogsmarkedet.
Eller bliver det i sidste ende det danske biblioteksvæsen, der i et udvidet samarbejde med flere svenske eBogs-forlæggere og det amerikanske netlibrary.com alligevel formår at sætte den danske eBog på det digitale verdenskort. Danske IT-firmaer og private initiativer med speciale i eBogsproduktion:

Ebook.as
Rubiconbooks.com
Bibliotek 1800


Læs også:
E-bogen lever
At forfatte en e-bog

Fra arkivet:
Den gode e-bog
Er Big Brother den nye litteratur?
Lille guide til den elektroniske litteratur
Om litteraturen i den digitale tidsalder

Søndag Aften 01/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.