Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Februar 2003


Det politiske i kunsten


CulturCronik:

Af Martin Glaz Serup

Vi oplever i øjeblikket en genoplivning af strømninger lig dem man så i 60'erne og 70'erne i den vestlige verden. Med Irak som et potentielt Vietnam og kunsten som et potentielt modsprog til magten

For nylig demonstrerede mere end 200.000 mennesker i Washington D.C. mod en krig i Irak. Det er den hidtil største anti-krigsdemonstration i USA siden Vietnamkrigen. Samtidig har over hundrede verdensberømte, amerikanske skuespillere skrevet under på et dokument der er overgivet til Bush-regeringen, hvori de skriver at USA bør undgå et 'præventivt angreb' på Irak. Stjernerne tæller navne som Barbara Streisand, Jane Fonda, Woody Harrelson, Martin Sheen og Sean Penn. Sidstnævnte har for egne midler indrykket en helsidesannonce i en amerikansk avis, med samme opfordring, og har senest opholdt sig tre dage i Bagdad for, ifølge dagbladet Information, "at forsøge at 'forstå'".

Det er ikke kun i USA kunstnerne tager bladet fra munden. I England vakte det massiv furore da, den af dronningen udnævnte hofpoet, professor Andrew Motion, for nylig offentliggjorde et digt på forsiden af The Guardian, der tog klar afstand til et angreb på Irak.

Europa oplever i øjeblikket en voksende anti-amerikanisme der hænger sammen med krisen i Irak, men givet også med for eksempel problemerne omkring Kyoto-aftalen, den internationale krigsdomstol ICC, der er nyttesløs så længe USA ikke vil ratificere de nødvendige traktater, og behandlingen af fangerne fra krigen i Afghanistan, der stadig holdes indespærret under uklare juridiske forhold på en base i Cuba. USA oplevede en lignende international modstand under Vietnamkrigen, der blev den første 'tv-krig'. USA sendte tropper til Vietnam allerede i 1961, krisen blev for alvor optrappet i 1964-65, og i 1969 befandt der sig 550.000 amerikanske soldater i landet. Krigen fik mange til i modstand og afmagt blindt at forherlige de socialistiske diktaturer i Sovjet og Kina - samtidig med at den kinesiske Kulturrevolution kostede millioner af menneskeliv.

De mange anti-krigsbevægelser der er kommet liv i igen, peger ikke på et socialistisk alternativ, hvilket også ville være svært efter de store ideologiers død med murens fald i 1989. "Vi er alle amerikanske patrioter", indleder ovenstående kendisser således deres appel til Det Hvide Hus.

Kunst med kritisk potentiale

Studenteroprøret i Paris i 1968 var i høj grad startskuddet for en ny, anti-autoritær ungdomskultur med dertilhørende opløsning af traditionelle, borgerlige og frem for alt patriarkalske værdier. Ligestillingsrådet blev i Danmark stiftet i 1975. De i dag så velkendte kunstneriske praksisser som konceptkunst, happenings og performance art, etablerede sig for alvor bredt fra midt-60'erne og frem. Det er ofte kunst med et kritisk potentiale, undersøgelser og forsøg på at nedbryde alment accepterede køns- og magtstrukturer i samfundet. Den slags strukturer der - mener de mest radikale - gør krig mulig. I USA er det - i skrivende stund, det ændrer sig konstant - kun omkring en tredjedel af befolkningen, der støtter op om en krig imod Irak udenom FN. Alligevel tyder alt på at den kommer. Efter den pt. sidste tale Bush holdt til nationen, steg procentdelen af den amerikanske befolkning, der mener af Saddam Hussein bør fjernes med magt, til over 70.

Jørgen Leth har i en anden forbindelse sagt om den eksperimenterende kunst i midt-60'erne, at den var "et opgør med den meget centrumorienterede modernisme." Netop det decentrale, eksperimenterende, antiautoritære er en nøgle i forbindelse med 60'erne og de tidlige 70'eres billedkunst og litteratur i Danmark. Flere forfatterskaber fra den periode, bliver i disse år (gen)opdaget, fejret, samlet og genudgivet. Det er forfattere som Dan Turéll, Peter Laugesen, Hans-Jørgen Nielsen, Jørgen Leth, Ivan Malinovski og Johannes L. Madsen. Alle var de i kontakt med forlaget Arena, et skelsættende, eksperimenterende forlag bestyret af forlæggeren K. E. Hermann med samt en række forfattere. Arenas logo er som regel garant for høj litterær kvalitet. Arena blev genoplivet for et par år siden, og har netop fået det navnkundige litteraturtidsskrift Den Blå Port under sine vinger.

Den nye decentralisering

Decentraliseringen er i disse år, som i 60'erne og 70'erne, kommet igen. Internettet er et eksempel på en ny publiceringsform der er hurtig og billig - internetportalerne www.minimalportal.dk, www.afsnitp.dk og Øverste Kirurgiskes www.poesi.dk, bliver regelmæssigt opdateret, og har etablerede forfattere iblandt den faste stab af bidragsydere. Det er også her, man måske mest eksplicit kan se en mere 'politisk' eller 'etisk', hvis man foretrækker dét ord, drejning i litteraturen. Hos Afsnit P kan man læse en parlør over det danske 'nysprog', efter det seneste regeringsskifte. Hos ØK forholder forfattere som Jens Blendstrup og Martin Budtz sig også særdeles kritisk til blandt andet den nye regering. Deres metode er humorens: parodien, satiren. De rækker tunge og pjatter og billedmanipulere og digter om Anders Foghs skægstubbe, der er godt på vej til at sovse alting ind i uigennemtrængeligt mørke. Men også en mere traditionel 'politisk patos' bliver lagt for dagen på Minimalportal. For eksempel hos digteren Jakob Brøbecher, der har en 11 siders lang tekst om krigen i Irak, og den paradoksale umulighed i ikke blot at ville se til imens verden går af lave, og samtidig ikke vide hvad man skal gøre ved det. Følelsen af at være paralyseret i sådan en situation, er følelsen af ikke at slå til som menneske. Den lille bog, Syndfloder, som Ursula Andkjær Olsen udgav på Basilisk sidste år, er et andet eksempel på en digtning der forholder sig både kritisk og skeptisk til at "Vi er/kritiske og skeptiske når det/går højt. Overfor de andre." "How can they hate us/when we are so good?" står der et andet sted, og: "May God have mercy/we don't".

Hvor er virkeligheden?

Ved siden af den hovedsaligt fransk-inspirerede eksperimenterende digtning, fik 'nyrealismen' et bredt og solidt folkeligt forankringspunkt i midt-60'erne, med forfattere som Anders Bodelsen og Christian Kampmann. I dag er den såkaldte 'smalle' og eksperimenterende litteratur ofte prygelknabe i den smule offentlig litteraturdebat der er tilbage i Danmark. Samtidig oplever forfattere der forholder sig 'realistisk' til verden på forskellig vis, en enorm succes. Det er forfattere som Jakob Ejersbo, Helle Helle, Jan Sonnergaard, Benn Q. Holm, Jeff Matthews og måske også Leif Davidsen.

70'erne huskes i dag særligt for 'knækprosa' og 'bekendelseslitteratur' og 'kvinde-' og 'arbejderlitteratur'. For partipolitiske facitlistebøger eller kamp-feministiske tirader fra privatlivet og køkkenvasken. Hvis man tror på at man kan forfladige historien sådan, hvad man naturligvis ikke kan, gjorde 70'ernes litteratur et så grelt indtryk på 80'ernes punk og no future-generation, at de i protest fuldkommen valgte at vende ryggen til og melde sig ud af det etablerede system.

Men arven fra 70'erne er ikke glemt. For eksempel forsøgte Bo hr. Hansen at genoplive en personlig erindrings-knækprosa i digtsamlingen Knæk.idiot.eik fra 2000. En række forfattere eksperimenterer tillige med at bruge sig selv i deres tekster, dog uden at det kammer over i private bekendelser. Man kunne kalde det der er på spil for 'en ny biografisme': et tilsyneladende selvforbrug, der både indsparker teksten autenticitet ved øjensynligt at handle om den 'virkelige forfatter', men samtidig undergraver sit eget fundament, ved for eksempel at være utroværdig. Hvad skal man egentlig tro? Det er en 'bevægelse' eller et 'begreb', der har været betydeligt mere synlig og diskuteret i Norge og Sverige de sidste par år, end den har det i Danmark. Det er forfattere som Claus Beck-Nielsen, Lars Frost, Jeppe Brixvold, Kasper Kaum-Bonnén og Pablo Henrik Llambías.

Både Bo hr. Hansens nutidige knækprosa, samt de forfattere der øjensynligt inddrager deres egen biografi i værket, gør det mere 'legende' end i 70'erne, hvor det var dødsens alvor. Det er det stadig, men uden at blive forfladiget til for eksempel (udelukkende) at være partipolitiske partsindlæg. Selvfølgelig kan man ikke tale så bredt om årtier og litterære strømninger som det sker her, da der hele tiden altid er noget andet på færde også. Her sker det for at fremme overskueligheden.

Bodybags og kunst

At kunsten i særlig grad er blevet politisk, eller 'etisk', kan man forvisse sig om, ved blot at kaste et blik på sidste års Dokumenta. Dokumenta er en international og betydningsfuld 'kunstmesse' eller biennale. Den bliver afholdt i Kassel, Tyskland, hvert femte år med deltagelse af i hundredvis af anerkendte og udstillende kunstnere. På Dokumenta 11 var temaet politisk kunst - forstået bredest muligt. Kunst der handler om noget, men ikke af den grund udføres af 'amatører', der intet begreb har om det medie de arbejder med og i, som det ofte var tilfældet i 70'erne, hvor det kunne være nok at have en 'historie'. Det resulterede i at en masse af de nye 'politisk engagerede' forfattere med noget på hjerte, der kom frem i den periode, aldrig skrev mere end én eller to bøger.

Vi oplever i øjeblikket en genoplivning af strømninger lig dem man så i den vestlige verden i 60'erne og 70'erne, men først og fremmest er det noget der er på vej. Hvordan udviklingen videre kommer til at forløbe, hænger i høj grad sammen med om og hvordan vi får en landkrig i Irak. Hvad der vil ske i kunsten i samfundet i vesten, når de første bodybags bliver fløjet ind, kunne tænkes at finde sine historiske paralleller i perioden fra den amerikanske optrapning af krigen i Vietnam, cirka 1965, til genforeningen af Nord- og Sydvietnam, efter Nordvietnams totale sejr, i 1975.

Af Martin Glaz Serup

Søndag Aften 02/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.