Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


April 2003


Er kommunerne for små?


Kommunegrænserne betyder mindre og mindre for borgernes kulturforbrug. Spørgsmålet er om den nuværende kommunestruktur er velegnet til at skabe en dynamisk kulturel udvikling

CulturCommentar:

Da Danmarks Biblioteksforening i 1991 gennemførte undersøgelser af det mellemkommunale udlån, var en af konklusionerne, at biblioteksstrukturen passede fint til den øvrige kommunale struktur. Man anså, at bibliotekssektorens frie låneret på tværs af kommunegrænserne var en relevant måleenhed for at vurdere kommunestrukturen. Bibliotekernes frie låneret gør - til forskel fra andre kommunale serviceområder - at borgernes reelle interesse i at bruge andre kommuners tilbud kan måles. Der er for eksempel ingen der aner, hvordan virkningen ville være, hvis man gav los for frit skolevalg på tværs af kommuegrænserne.

De mellemkommunale lån var ikke omfattende i 1991. Derfor kunne undersøgelsen kun bekræfte biblioteksstrukturen.

I 2002 har 62 kommuner fået varsel om mellemkommunale betalinger. Hertil kommer et antal frivillige bibliotekssamarbejder. For borgerne er kommunegrænserne altså ikke længere så åbenlyse som i 1991.

I løbet af få år vil det være helt almindeligt, at der er bibliotekssamarbejder mellem kommunerne. Mønstret vil være, at et antal småkommuner sender penge til en større kommune - sædvanligvis en købstadskommune. Typisk vil der være tale om rene økonomiske aftaler. De små, betalende kommuner vil ikke få indflydelse på de store bibliotekers drift.

Forskellene i kommunernes kulturudgifter afspejler generelt, at store kommuner bruger flere penge pr. indbygger til kultur (se Søndag Aften arkiv). Borgerne fra de små kommuner bruger givetvis ikke kun købstædernes hovedbiblioteker, men også teatre, musiktilbud og andre kulturelle muligheder.

Provins = købstad

Staten har indenfor de seneste år opereret med politikker og tilskudspuljer med fornavnet "provins" eller "regionalt". Disse puljer har til hensigt at demokratisere adgangen til landets kulturinstitutioner ved at sprede institutionerne over hele landet. Provinspuljerne kunne i virkeligheden kaldes "købstadspuljer", for pengene går til jysk-fynsk-sjællandske købstæder. Derved forstærkes forskellen mellem kulturel indsats i købstæderne og det omkringliggende opland. Borgerne fra købstædernes opland vil i højere og højere grad gøre brug af købstædernes kulturtilbud.

I spillet mellem store og små kommuner, vil man i stigende grad opleve, at de store kommuner opfatter de små som nassere. De kommunale politikere har to målsætninger: dels den banale, at slippe for udgifter; dels det vigtige: at få indflydelse. Hvis politikere fra mindre kommuner ønsker større indflydelse, har de en unik chance på kulturområdet. Og de vil i stigende omfang opleve det som et problem, at sende penge til andre kommuner uden indflydelse. I det lange løb holder det ikke overfor vælgerne.

Lad borgernes kulturbevægelser styre strukturen

De nationale debatter om kommunestruktur handler næsten altid om de kommuneøkonomisk tunge områder, social-, skole-, trafik- og boligpolitik. Kulturengagerede kommunalpolitikere, blandt andet i Danmarks Biblioteksforening, kan bruge de mellemkommunale biblioteksbetalinger som afsæt for en kulturpolitisk funderet kommunestruktur-debat. Det hævdes ofte, at kunsten er forud for sin tid. Kulturpolitikken afspejler kunsten - og kan bruges til at sætte dagsorden for fremtidens kommunale politik.

De fremtidige kommunale strukturændringer kan grundlæggende få to forløb: enten enes man om kommunesammenlægninger og lægger derefter en politik for, hvordan de enkelte sektorer skal fusionere på tværs af de gamle grænser. Typisk vil dette føre til en mængde overvejelser om nedlæggelse af enkeltinstitutioner - under sloganet "synergi". Eller også kunne eksempelvis bibliotekerne allerede nu tage fat og formulere fælles politikker og fælles strukturforslag.

Det er vel en værdig ambition, at lade borgernes kulturbevægelser og - interesser gå forud i de kommende års debat om kommunal struktur. Kulturpolitikken er for væsentlig til at overlade strukturdebatten til vejteknikere, byplanlæggere og budgetpolitikere.

Af Tom Ahlberg
ansvarshavende redaktør



Læs også
Kultur på skrump
Bibliotekerne er stagneret
Hvor gik bibliotekernes bloktilskud hen?
Kommunernes selvmål
Store kommuner = store kulturbudgetter (2002)
Biblioteksloven bakkes op (2002)
Kulturen voksede (2002)
Mere til kulturen (2001)
Biblioteker i budgetvækst (2001)
Farum fortsat i front (2001)
Økonomisk status quo (2000)
Mindre til kulturen (1999)

Søndag Aften 04/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.