Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juni 2003
Holder teaterloven?
Undersøgelse om Det Danske Teater og Den Jyske Opera tydeliggør behovet for ændringer i teaterloven
Vilkårene for tilskud til teatre og fordelingen af udgifterne kan ofte være vanskelige at gennemskue. Ikke mindst, når vilkårene ændres adskillige gange over mange år. Er formålet stadig det samme?
Dette er baggrunden for analysen Det Danske Teater og Den Jyske Opera, Tilskudsvilkår og teaterpolitiske forudsætninger, udarbejdet af Stig Jarl fra Teatervidenskab København for opdragsgiveren Københavns Amt. Undersøgelser af denne art angiver sædvanligvis konklusioner som passer som fod i hose for opdragsgiver. Sådan er det ikke med denne undersøgelse. Det er faktisk svært at se, hvad opdragsgiveren får ud af undersøgelsen. Altså: man bliver objektivt klogere, og det er selvfølgelig et prisværdigt formål. Men en række af konklusionerne er ikke nødvendigvis i Københavns Amts økonomiske interesse. Det er desværre sjældent man så tydeligt kan mærke, at forskere får frie hænder til undersøgelser.
I lovgivningen er Den Jyske Opera og Det Danske Teater børn af tressernes teaterlove, operaen indgår i den første Teaterlov fra 1963, Det Danske teater indgår i Teaterloven fra 1970. Samtlige større lovændringer siden da har givet ændrede vilkår for begge teatre. De finansieres i dag i et samvirke mellem Staten og hovedparten af amter. Økonomisk har begge teatre lidt under diskussioner mellem Staten og amterne og fordelingspolitiske diskussioner mellem amterne indbyrdes.
Et af de administrative og økonomiske problemer for begge teatre er, at der ikke er noget entydigt "hovede" til at styre tilskud og rammer. Tilskuddene skal godkendes af samtlige amter, hvilket dels giver en besværlig bureaukratisk arbejdsgang, dels meget nemt giver usikkerhed om, hvem som skal påtage sig en ititiativrolle. Teatrene tager naturligvis initiativer - men det kan være vanskeligt at føre sådanne diskussioner med 14 forskellige "hoveder". Regnskabsgodkendelsen har samme mangel på klarhed, hvor det - dokumenterer undersøgelsen - er afhængigt af snedige fortolkninger år for år, hvem som skal godkende regnskaberne. Tilsynsforpligtelsen er uklart defineret. Det giver enten rod mht. hvem som har tilsynet - eller det giver lovstridigt tilsyn.
Formål er bare noget man har
Formål er bare noget man har for teatrene. Der er i hvert fald ikke nogen til at checke om de kulturpolitiske målsætninger i formålsbestemmelserne rent faktisk efterleves. som undersøgelsen citerer 1999-teaterlovsbetænkningen "Vi er ikke overbevist om, at disse forskelle i institutionsteatrenes formålsparagraffer i alle tilfælde er udtryk for klare og konsekvente teaterpolitiske målsætninger." (skrevet af et officielt ministerielt udvalg for fire år siden - uden at blive besvaret endige uden at ministeriet har foranlediget ændringer)
Formålsparagrafferne siger, at de to teatre skal dække hele landet - men i praksis forhindrer man optræden i København og Frederiksberg. Det kan der være gode (økonomiske) grunde til - men så lever den økonomiske virkelighed ikke op til formålet.
Undersøgelsen viser, at den nuværende beregningsmodel for tilskudsfordelingen mellem amterne hviler på et overordentligt ufuldstændigt grundlag. Sondringen mellem stationære og turneforestillinger er ikke klar.
Forestillinger: nej tak
Gennem alle år har der været problemer med beregningsmetode. Tilskudsgiverne har hyppigt skiftet metodik. Den primære fordelingsnøgle har været ud fra abonnementssalg, men dermed har man undladt at tælle andet salg, som faktisk har fået stigende betydning. Der er arrangører, som køber forestillinger, som ikke udbydes i abonnementsalg. Og forestillinger i Århus og Aalborg udenfor abonnement. Den nuværende ordning giver således amterne et incitament til at udbyde forestillinger udenfor abonnement, så slipper de billigere. Det Danske Teater har ifølge Danmarks Statistik 50% flere tilskuere end de som tælles med. Den Jyske Opera har mere end det dobbelte.
En af undersøgelsens væsentlige konklusioner er:
"Det er uheldigt, at tilskudssystemet er konstrueret således, at det enkelte amt rent faktisk har en økonomisk interesse i, at de to teatre, som det er med til at yde driftsstøtte til, ikke opfører deres forestillinger i det pågældende amt."
Alle politikere som får undersøgelsen i hånden, vil være nødt til at erkende, at man kulturpolitisk ikke kan acceptere et tilskudssystem som opfordrer til mindre aktivitet.
I dag er både fordelingen af drifts- og abonnementsstøtten fra amterne baseret på billetsalget. Rapportens absolutte hovedkonklusion er, at driftsstøtten bør baseres på indbyggertal og abonnemenststøtten fortsat baseres på publikumstal. Sådan som tilskudsmodellerne fra eksempelvis Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab og Det Rejsende Landsteater.
Stig Jarl: Det Danske Teater og Den Jyske Opera. Tilskudsvilkår og teaterpolitiske forudsætninger. Teatervidenskab København, 2003.
Søndag Aften 06/2003
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
